Børn og unge med angstlidelser er karakteriserede ved grundlæggende at have så svært ved at tolerere usikkerhed samt mangle tilstrækkelige mestringsstrategier til at håndtere denne usikkerhed, at det i én eller anden form medfører funktionsnedsættelse. Angsten får så meget fat, at der er flere hverdagssituationer, som bliver helt uoverkommelige.
Når børn og unge med angst har særlige udfordringer ift. at tolerere og håndtere usikkerhed, bliver de ekstra sårbare, når deres hverdag pludselig er forandret pga. uvant, uforudset og truende udefra kommende faktor ifm. COVID-19. Desuden kan det have været udfordrende for dem, at hverdagen, som de kender den, har forandret sig. De bekymrer sig om, hvad denne forandring medfører, og hvordan den nye hverdag vil være.
Styrker ved COVID-19-situationen for børn med angst
Nogle børn med angst har givet udtryk for, at COVID-19-situationen har fået dem til at savne muligheden for at komme ud, både blandt jævnaldrende, men også ud i verden generelt. Den reelle trussel har sat deres egne ængstelige tanker i perspektiv, og derved har nogle fx sat deres egen angst til side for at hjælpe andre sårbare. Et eksempel er en ung pige med social angst, som har tilbudt sin hjælp til at handle ind for ældre.
Der beskrives også, at nogle børn med bakterie-angst nu synes, at det er nemmere at være rundt omkring, fordi alle er blevet bedre til at holde god håndhygiejne.
Desuden kan nogle utrygge børn have haft samvær med deres omsorgspersoner på en ny og givende måde, fordi der har været mere tid sammen hjemme.
Sidst har der været fortællinger fra skolerne om, at børn med skolevægring i højere grad har deltaget i undervisningen, idet den virtuelle form for nogle har været nemmere at indgå i, og at de dermed er på lige fod med deres klassekammerater.
Særlige opmærksomhedspunkter
Når børnene skal tilbage, kan de være ekstra sårbare over for nye aktiviteter eller aktiviteter, som de fx tidligere har haft svært ved at deltage i.
Det kan fx være pigen med social ængstelighed, der skal holde oplæg i klassen, eller drengen med bakterieangst, som har svært ved at deltage i idræt pga. de mange fælles berøringsflader.
Derfor kan det være en god idé at starte ud med at planlægge aktiviteter, hvor de trives bedst og er på hjemmebane. Når en mere normaliseret hverdag er tilbage, kan der så igen tages fat i de mere udfordrende aktiviteter.
Sammensætning af børnene i mindre grupper har været den strategi, mange skoler har anvendt efter genåbningen. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvilke børn, børn med angst sættes sammen med og fortrinsvist sætte dem sammen med dem, de har det bedst med.
Under nedlukningen af skolerne, men også ved den gradvise genåbning, kan virtuelle midler med fordel anvendes, således at barnet holdes fast i en form for eksponering af de elementer, som det er bange for. Jo længere barnet kommer væk fra det, jo sværere vil det formodes at være for barnet at komme tilbage til det.
Pædagogisk indsats
Da usikkerheden er en kerneproblematik hos denne børnegruppe, er det vigtigt, at både det forberedende og det aktive pædagogiske arbejde indebærer en plan med elementer af tryghed og mestring.
Denne kan evt. udarbejdes i samarbejde med forældrene og børnene selv. Fx en plan for, hvem barnet kan henvende sig til, hvis barnet oplever angst, hvad kan barnet selv gøre for at betrygge sig selv, og hvilke aktiviteter barnet selv foretrækker.
Planen bør naturligvis tilpasses barnets udviklingsalder og abstraktionsniveau og ikke understøtte en vedligeholdende undgåelsesadfærd. T
Tilpasningen kan fx ses ift., at ved stigende angstniveau kan det yngre barn have brug for anvisninger til konkrete betryggende aktiviteter (fx spille på sin telefon, gåtur, tegne), mens det større barn måske mere har brug for påmindelse om på forhånd indlærte alternative tanker (”jeg har fulgt retningslinjerne, så der sker ikke noget”, ”selvom de andre griner, er der meget lille sandsynlighed for, at det er af mig”, ”det er angst, jeg mærker, og det går over om lidt” mv.).
Teksten er udarbejdet af Parlar, der er VISO-leverandør. Har du spørgsmål kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.