Gå til indhold
Forside > Om os > Kontakt > Whistleblowerordning

Whistleblowerordning

Kritisable forhold i Socialstyrelsen som fx lovovertrædelser, bevidst vildledning eller grov chikane kan indberettes via whistleblowerordningen. Læs mere om ordningen, og hvordan den bruges.

Socialstyrelsen har i lighed med andre statslige arbejdspladser en whistleblowerordning.  

Er du nuværende eller tidligere ansat i Socialstyrelsen, samarbejdspartner eller ansat hos en samarbejdspartner, kan du bruge ordningen, hvis du har fået kendskab til kritisable forhold i styrelsen.

Du kan fx indberette om strafbare forhold eller overtrædelser af lovgivningen, forvaltningsretlige principper eller væsentlige interne retningslinjer. Du kan også indberette om grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen som eksempelvis grov chikane, herunder af seksuel karakter, eller bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation i Socialstyrelsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. For samarbejdspartnere er ordningen et supplement til deres mulighed for at henvende sig til fx deres kontakt i styrelsen eller dennes leder.

Om anonymitet og fortrolighed

Hvis du oplyser din identitet, behandles dine personoplysninger i videst mulige omfang fortroligt. Der kan dog være særlige forhold, som gør, at vi bliver nødt til at oplyse din identitet, fx ved anmodning om aktindsigt eller ved anmeldelse til politiet.

Du kan også vælge at indberette til whistleblowerordningen uden at oplyse din identitet. Ønsker du at være anonym, skal du vælge en indberetningsform, der tilgodeser dette. Du skal derfor være opmærksom på, at du ikke oplyser kontaktoplysninger, at du ikke, fx ved opload af filer, utilsigtet afgiver oplysninger om din identitet, og at din pc ikke kan spores.

Hvis Socialstyrelsen ikke kan komme i kontakt med dig, kan det være vanskeligt at undersøge en sag, ligesom vi ikke må lægge vægt på anonyme oplysninger i sig selv som led i en indgribende afgørelse.

Indberetning og behandling

Din indberetning behandles hurtigst muligt af en særlig whistleblowerenhed i Socialstyrelsen.

Du kan indberette via en særlig formular. Du kan også indberette via fx fysisk post, mail, telefonisk eller fysisk møde. Hvis din indberetning indeholder fortrolige oplysninger eller følsomme eller fortrolige personoplysninger, skal henvendelsen ske på en sikker måde, dvs. at du ikke må sende indberetningen med almindelig mail.

Her kan du indberette til whistleblowerordningen

Inden du foretager din indberetning, beder vi dig læse om whistleblowerordningen i retningslinjerne her nedenunder. Du kan  bl.a. læse om dine rettigheder, og hvordan indberetningen behandles – herunder forhold omkring anonymitet og fortrolighed.

Fold alle teksterne ud eller ind

1. Hvad er whistleblowerordningen?

Whistleblowerordningen i Socialstyrelsen har til formål at

  • øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i Socialstyrelsen uden at frygte for negative konsekvenser
  • beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen
  • opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet i Socialstyrelsens opgavevaretagelse.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation i Socialstyrelsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. Ordningen udgør desuden et supplement til muligheden for at rette henvendelse til fx nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanten, ligesom den er et supplement til samarbejdspartneres mulighed for at rette henvendelse til fx deres kontakt i styrelsen eller dennes leder. Ordningen udelukker ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler, som fx Folketingets Ombudsmand.

2. Hvem kan bruge whistleblowerordningen?

Du kan benytte whistleblowerordningen, hvis du arbejder eller tidligere har arbejdet i Socialstyrelsen.

Ordningen kan også anvendes, hvis du endnu ikke er begyndt at arbejde i Socialstyrelsen, men indberetter om forhold, du har erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger.

Du kan desuden benytte whistleblowerordningen, hvis du er samarbejdspartner til Socialstyrelsen og har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med styrelsen, eller hvis du er ansat hos en samarbejdspartner.

3. Hvad kan man indberette om?

I whistleblowerordningen kan der kun behandles oplysninger om alvorlige forhold, som har betydning for Socialstyrelsens opgavevaretagelse. Ved hver indberetning foretages der en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold. Alvorlige forhold vil dog i almindelighed omfatte oplysninger om:

  • strafbare forhold, fx overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri eller bestikkelse.
  • grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, fx forvaltningsloven, offentlighedsloven eller databeskyttelseslovgivningen.
  • grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, fx officialprincippet, lighedsgrundsætningen, saglighed eller proportionalitetsprincippet.
  • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, fx disponeringsinstruks eller retningslinjer om I-sikkerhed.
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane.
  • seksuel chikane, fx enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
  • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Hvis du vil indberette om alvorlige forhold, skal du have viden eller begrundet mistanke om, at sådanne alvorlige forhold er begået.

Oplysninger om øvrige forhold, fx overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter og mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, er ikke omfattet af ordningen. Oplysninger om disse forhold skal som udgangspunkt håndteres via fx nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanten.

4. Hvordan indberetter man?

Socialstyrelsen har etableret en whistleblowerenhed, som behandler indberetninger. Hvis du ønsker at indberette til whistleblowerenheden, bestemmer du selv, hvordan det skal ske. Du kan således benytte de sædvanlige måder, dvs. sikker kontaktformular, e-mail, fysisk post, telefonisk eller fysisk møde.

Kontaktoplysningerne fremgår af Socialstyrelsen.dk. Vi opfordrer dog til, at du indberetter via den særlige kontaktformular, som også findes på Socialstyrelsen.dk

Se kontaktformular og kontaktoplysninger

Hvis indberetningen indeholder fortrolige oplysninger eller fortrolige eller følsomme personoplysninger, skal du sørge for, at indberetningen sker på en sikker måde, dvs. at du ikke må sende via almindelig mail. 

Hvis du ønsker at være anonym, skal du vælge en indberetningsform, der tilgodeser dette.

Du skal således være opmærksom på, at du ikke ved henvendelsen oplyser navn, telefonnummer, e-mailadresse eller andet personhenførbart, og at du ikke - fx ved upload af filer, herunder dokumenter, film, fotos mv. - utilsigtet afgiver oplysninger om din identitet. Du skal også være opmærksom på, at du ikke anvender en pc, der kan spores, fx via IP-adresse eller logning af brugeraktiviteter.

Du skal dog være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at undersøge en sag, hvis Socialstyrelsen ikke kan komme i kontakt med dig, ligesom vi ikke må lægge vægt på anonyme oplysninger i sig selv som led i en indgribende afgørelse, fx over for en ansat. Det kan indebære, at fx en indberetning om ulovligheder må henlægges, uden at det er muligt at komme til bunds i sagen. Derfor opfordrer vi til, at oplysninger ikke indgives anonymt.

Evt. oplysninger om whistleblowerens identitet behandles fortroligt i videst mulige omfang. Se nærmere under punkt 5 og 6.

Der vil kunne forekomme helt ekstraordinære tilfælde, hvor fx politiet vil forsøge at indhente oplysninger om en person, der har indgivet en indberetning anonymt, for at afværge forbrydelser, der kan indebære fare for statens sikkerhed eller menneskers liv eller helbred.

5. Hvordan behandles indberetningerne?

Når whistleblowerenheden modtager indberetninger vurderer vi, om der er grundlag for at realitetsbehandle forholdet, eller om henvendelsen skal afvises eller henlægges. Det kan fx være fordi, Socialstyrelsen ikke er rette modtager, fordi henvendelsen vurderes at ligge uden for formålet med whistleblowerordningen, eller fordi det ikke er muligt at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Modtager Socialstyrelsen indberetninger, der falder uden for ordningens anvendelsesområde, vil whistleblowerenheden – afhængigt af indberetningens karakter og hvis det er muligt – vejlede whistlebloweren om den videre håndtering af indberetningen.

En indberetning vedrørende direktøren er omfattet af whistleblowerordningen i Social- og Indenrigsministeriets departement og skal derfor sendes hertil.

Hvis indberetningen ligger inden for ordningens anvendelsesområde, og der er grundlag for en realitetsbehandling, iværksætter whistleblowerenheden en nærmere undersøgelse af forholdet under inddragelse af oplysninger internt i Socialstyrelsen samt i relevant omfang under inddragelse af eksterne myndigheder og offentlige tilsynsorganer.

Inddragelsen sker ved at gengive relevante dele af den indkomne indberetning, så der i videst muligt omfang ikke sker videregivelse af oplysninger om whistleblowerens identitet, såfremt identiteten er whistleblowerenheden kendt.

Udfaldet af en undersøgelse kan fx være, at Socialstyrelsen

  • udtaler sin opfattelse af sagen over for de(n) relevante enhed(er) eller medarbejder(e), herunder med kritik, anbefalinger eller henstillinger
  • ændrer interne retningslinjer eller lignende
  • indleder personalesag (fx disciplinære sanktioner som advarsel eller afskedigelse) mod relevante medarbejdere
  • overdrager sagen til politiet med henblik på efterforskning af muligt strafbare forhold
  • iværksætter kontraktretlige konsekvenser (fx ophævelse af kontrakt) over for en samarbejdspartner
  • afviser eller henlægger sagen.

6. Hvilke rettigheder har whistleblowere og indberettede?

Rettigheder efter forvaltningsloven

Som whistleblower er du ikke part i den sag, indberetningen vedrører. Du har derfor heller ikke de almindelige rettigheder, der gælder for parter, som fx partsaktindsigt og begrundelse i forbindelse med en afgørelse.

Hvis din indberetning vedrører en person, og Socialstyrelsen træffer en afgørelse over for vedkommende, er den indberettede part i denne nye sag og har en parts rettigheder, dvs. partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klageadgang.

Whistleblowerenheden tager stilling til, i hvilket omfang såvel whistlebloweren som den indberettede skal orienteres om eller inddrages i sagsbehandlingen.

Evt. oplysninger om din identitet behandles i videst mulige omfang fortroligt, men der kan dog efter gældende regler være adgang til at få aktindsigt i navnet på den person, der har indgivet oplysningerne, hvis indberetningen ikke er indgivet anonymt. Se også punkt 5.

Beskyttelse mod repressalier og lignende

Hvis du indberetter til whistleblowerordningen, er du beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning afgivet i god tro. En indberetning er afgivet i god tro, når du havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne var omfattet af whistleblowerordningen.

Hvis du indgiver en indberetning i ond tro, kan det få negative konsekvenser for dig, og i særlige tilfælde kan der være grundlag for politianmeldelse.

Hvis du som ansat oplever at blive mødt med ansættelsesretlige konsekvenser, fordi du har benyttet whistleblowerordningen, kan du henvende dig til whistleblowerenheden, din tillidsrepræsentant eller faglige organisation.

Hvis whistleblowerenheden får viden om, at en ansat har oplevet ansættelsesretlige konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god tro, skal whistleblowerenheden orientere direktøren om sagen.

Rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen

De personoplysninger, der indgår i whistleblowerordningen, er omfattet af reglerne om databeskyttelse, og de rettigheder, der følger heraf, gælder som udgangspunkt for alle registrerede i sagen, dvs. såvel whistlebloweren og den indberettede som eventuelle andre registrerede, som indgår i indberetningen.

Rettighederne for de registrerede omfatter:

a) Oplysningspligt

Hvis der er indberettet oplysninger om en bestemt person, skal personen som udgangspunkt have besked om, at der behandles oplysninger om vedkommende, om formålet med behandlingen af oplysningerne, hvilke rettigheder vedkommende har i forbindelse med behandlingen af oplysningerne, kontaktoplysninger til Socialstyrelsens DPO, klagemuligheder og eventuelle modtagere af oplysningerne.

b) Retten til indsigt

En registreret kan få indsigt i, hvilke oplysninger myndigheden behandler om vedkommende. Personen har som udgangspunkt ret til at få udleveret oplysninger om sig selv og har også ret til en række supplerende oplysninger om behandlingen af oplysningerne.

c) Retten til at kræve berigtigelse, sletning og begrænsning

En registreret kan i visse situationer gøre indsigelse mod Socialstyrelsens behandling af oplysninger om vedkommende og eventuelt kræve, at oplysningerne bliver slettet eller berigtiget, eller at behandlingen af oplysningerne bliver begrænset. Retten til sletning er dog begrænset af, at Socialstyrelsen har pligt til at føre journal og aflevere dokumenter til Rigsarkivet.

d) Retten til at klage til Datatilsynet

En registreret kan klage til Datatilsynet over Socialstyrelsens behandling af vedkommendes personoplysninger.

Sidst opdateret 29/10 2020