Forside > Handicap > Udviklingshæmning > Temaer > Aldring og demens

Aldring, demens og udviklingshæmning

Når mennesker med udviklingshæmning bliver ældre, kan de, som alle andre borgere, få aldersrelaterede sygdomme og livsstilssygdomme, der kræver behandling, omsorg og særlig pleje.

Det er den generelle vurdering, at antallet af ældre med udviklingshæmning i Danmark vokser, og at en større andel rammes af demenssygdomme.

Center for Oligofrenipsykiatri har fremskrevet antallet af ældre borgere med udviklingshæmning i alderen 40 - + 65 år til i 2025 at være 30.321. Til sammenligning blev antallet i 2010 skønnet til at være 28.039 ( JYFE og Servicestyrelsen (2010), Ældre udviklingshæmmede. Vidensindsamling i danske kommuner)

Socialstyrelsen har opgjort antallet af personer med udviklingshæmning og demens til ca. 890 personer i 2014, 950 personer i 2015 og 1.040 personer i 2016. Opgørelsen er foretaget på baggrund af Landspatientregistret, Handicapstatistikken og Befolkningsregistret.

Det stigende antal personer med udviklingshæmning og demens fra 1. januar 2014 til 1. januar 2016 bør ses i lyset af, at Handicapstatistikken kun er anvendt for personer, der har modtaget ydelse, jf. serviceloven i 4. kvartal af 2013, i opgørelsen af målgruppens størrelse pr. 1. januar 2014. Dvs. at der formentlig er flere personer i målgruppen i opgørelsen pr. 1. januar 2014.

Mennesker med udviklingshæmning har et grundlæggende behov for vejledning og støtte til at håndtere hverdagen. I takt med den stigende alder sker der yderligere funktionstab og behovet for hjælp og vejledning øges.

Den hjælp, som det ældre og demente menneske med udviklingshæmning tilbydes, skal stadig understøtte muligheden for, i videst mulige omfang, at tage ansvar for sit eget liv. Hjælpen skal gives med respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse og til at leve et værdigt liv. Det stiller andre krav til den pædagogfaglige og sundhedsfaglige indsats.

Aldersbetingede lidelser

Ældre mennesker med udviklingshæmning rammes af de samme aldersbetingede sygdomme og livsstilssygdomme som den øvrige befolkning. Det kan fx være gigtsygdomme, aldersdiabetes, øjensygdomme og hjerte-karsygdomme.

Mennesker med udviklingshæmning har ofte ikke selv de kognitive forudsætninger, der skal til for at erkende og reagere på sygdomstegnene. Derfor må det faglige personale være opmærksomt på, om der er lidelser, som personen skal i behandling for.

Desuden skal fagpersonalet tage ansvaret for den sundhedsforebyggende indsats gennem fx kost, motion og løbende sundhedsundersøgelser hos den praktiserende læge.

Tal, der indgår i opgørelsen af personer med udviklingshæmning og demens i Danmark

Socialstyrelsen har fundet personer med udviklingshæmning og demens ved først at finde alle personer med udviklingshæmning og alle personer med demens. Efterfølgende er udledt alle unikke personer med udviklingshæmning og samtidig demens. En person er registeret med udviklingshæmning, hvis personen har været diagnosticeret med mental retardering, Downs syndrom, Prader-Willi syndrom eller Retts syndrom i Landspatientregisteret, eller hvis personen indgår i målgruppen ’Udviklingshæmning’ i Handicapstatistikken, som følge af, at de har modtager mindst én ydelse, jf. serviceloven.

En person er registeret med demens, hvis personen er blevet diagnosticeret med demens eller Alzheimer i Landspatientregisteret, eller hvis personen indgår i målgruppen ’Demens’ i Handicapstatistikken, som følge af, at de har modtager mindst én ydelse, jf. serviceloven. 
Personer, der ikke er registeret med enten udviklingshæmning, demens eller begge typer af handicap/sygdomme i Landspatientregisteret, og således kun indgår i målgruppen, fordi de fremgår af Handicapstatistikken, er ekstrapoleret op til landsniveau.

Dette er gjort på baggrund af indbyggerantallet i de kommuner, der har validerede data i Handicapstatistikken, i den fulde periode registeret er tilgængeligt, ud af indbyggerantallet i hele landet på opgørelsestidspunktet for målgruppens størrelse og karakteristika. Kun personer, der fremgår af Befolkningsregisteret hos Danmarks Statistik pr. 1. januar i opgørelsesåret, er medtaget i målgruppen.
Socialstyrelsen har også set på kønsfordelingen af målgruppen. Her ses, at der er en tilnærmelsesvis ligelig fordeling af mænd og kvinder med ca. 53 pct. mænd og ca. 47 pct. kvinder i målgruppen i 2016. Der er dog en tendens til, at mænd udgør en marginalt større andel af målgruppen pr. 1. januar 2016 end pr. 1. januar 2014, hvor der er registreret ca. 52 pct. mænd og ca. 48 pct. kvinder i målgruppen.

I forhold til målgruppens aldersfordeling er der en tilnærmelsesvis lige stor andel af personer, ca. 48 pct. i aldersgrupperne 18 til 64 år og 65 år +. Personer i aldersgruppen 0-12 år udgør ca. 4 pct., mens personer i aldersgruppen 13-17 år udgør ca. 1 pct. af målgruppen. Der er en tendens til, at en mindre andel af målgruppen udgøres af personer i aldersgruppen 18-64 år i de opgjorte år (2014, 2015 og 2016).

Endelig har Socialstyrelsen også set på, hvor målgruppen er bosiddende. Det ses, at den største andel af målgruppen, ca. 30 pct., er bosat i Region Syddanmark, mens den næststørste andel, 24 pct., er bosat i Region Hovedstaden. Derefter kommer Region Midtjylland med ca. 20 pct. af den samlede målgruppe, mens ca. 18 pct. at målgruppen er bosiddende i Region Sjælland. Den mindste andel af målgruppen, ca. 8 pct., er bosat i Region Nordjylland.

Sidst opdateret 13/09 2018