Forside > Handicap > Autisme > Om autisme

Om autisme

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved en anderledes og ofte forsinket udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd, som forekommer i forskellige grader og former. Autisme indvirker på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation – i det hele taget alle de situationer og sammenhænge, som mennesker med autisme befinder sig i.

Udfordringerne varierer fra person til person, alt efter livsfaser og omgivelser. Autisme kendetegnes ved en anderledes og ofte forsinket udvikling på områderne socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne og adfærd og interesser.

Mennesker med autisme har det ofte svært med visse lyde og lugte. Problemer med følesansen kan desuden gøre det svært i forhold til at have tøj på, komme i bad, få vasket hår m.v. Udviklingsforstyrrelsen kan have meget stor indflydelse på barnets, den unges og den voksnes kommunikation og samspil med omgivelserne.

Opvækst, intelligens og omgivelsernes handlemåder har indflydelse på, hvordan og i hvilken grad vanskelighederne som følge af autismen kommer til udtryk. Anlægget for autisme er medfødt, men selve tilstanden udvikles i et komplekst samspil med omgivelserne.

I Danmark er diagnosen autisme baseret på de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHO’s internationale klassifikationssystem, ICD. Den aktuelle udgave er ICD-10. Andre lande anvender også diagnosesystemet DSM. DSM er udgivet af den amerikanske psykiatriorganisation, APA. Den aktuelle udgave er DSM-V. ICD-11 udkommer i 2018. Begge systemer vil fremover anvende begrebet ’autismespektrumforstyrrelser’.

Mennesker med autisme er forskellige, og graderne af vanskelighederne er meget forskellige fra person til person. Sociale indsatser for børn, unge og voksne bør derfor tage højde for de store individuelle forskelle, der er på mennesker med autisme.

På disse sider anvendes begrebet ’autisme’ for hele det autistiske spektrum, hvis andet ikke er anført.

Fold alle teksterne ud eller ind

Forekomst af autisme i DK

Det er almindeligt anerkendt, at udfordringer i forhold til socialt samspil, kommunikation, adfærd og interesser også findes i befolkningen generelt. Man opfatter autisme som et spektrum, fordi autisme kommer til udtryk i forskellige grader. Det giver en udfordring, når man skal afgøre, hvornår et menneske falder inden for autistismespektret. Der skal derfor være tale om, at vanskelighederne skal være gennemgribende for livsførelsen i et menneskes liv.

Nyere studier har vist en forekomst af autisme på 1 % i Danmark. Hvor registerforskere har adgang til meget nøjagtige oplysninger om diagnoserne i befolkningen, viser undersøgelser, at forekomsten hos børn og unge er omkring 1 %. 

Kønsfordelingen er 4 drenge per 1 pige, når autisme optræder uden udviklingshæmning, og 2:1, når autisme optræder sammen med udviklingshæmning. Der er kun én undersøgelse af forekomsten af autisme i en voksen befolkning (18 år og derover).

Undersøgelsen er britisk, og den fandt en forekomst på 1 % af den britiske befolkning. Forekomsten var større hos mænd (2 %) end hos kvinder (0,3 %).

Hvis man går ud fra, at 1 % af befolkningen har autisme, vil der være ca. 430 personer med autisme i en mellemstor kommune (ca. 43.000 indbyggere).

Socialt samspil og autisme

Kropssprog og ikke-sproglig kommunikation betyder rigtig meget i det tidlige samspil mellem et spædbarn og en voksen. Børn kan almindeligvis allerede fra 6-måneders alderen aflæse en voksens udtryk.

Autismen hæmmer evnen til at aflæse sociale signaler, og et barn med autisme vil ofte fokusere på detaljen i stedet for på helheden. Børn med autisme vil derfor opleve den sociale verden som usammenhængende.

Mennesker med autisme vil livet igennem have problemer med at afkode andres kropssprog og anden nonverbal kommunikation. De skal indlære det, som børn med en alderssvarende udvikling tilegner sig intuitivt.

Autisme og social kommunikation

Evnen til at aflæse andres udtryk og til at sammenkæde dette med situationen er afgørende for social kommunikation. Den nedsatte evne til at føre en sådan ikke-sproglig dialog er et af de afgørende kriterier, når en autismediagnose stilles. Den ikke-sproglige dialog er en afgørende forudsætning for ’theory of mind’. Evnen til at tolke kropssprog giver adgang til andres ’tanke-bobler’; til andres tolkninger og forestillinger.

Forestillingsevne

Forestillingsevnen hjælper os med at danne fleksible mentale forestillingsbilleder, fx når et barn leger en lade-som-om-leg.

Theory of mind - evnen til at sætte sig i andres sted

Begrebet ’theory of mind’ dækker over evnen til umiddelbart at kunne sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Det betyder, at man også vil kunne forudse andres reaktioner og aflæse andres opfattelse af en situation. De fleste kan tage andres perspektiv uden at tænke over det fra 3-årsalderen.

Eksekutive funktioner

De eksekutive funktioner er med til at skabe sammenhæng i det, vi oplever. Det er de mentale processer, der styrer, organiserer og regulerer adfærd fremadrettet. De eksekutive funktioner hjælper os med at forudse konsekvenserne af vores handlinger, før vi handler. De eksekutive funktioner hjælper os med at lægge en strategi – og med at lave om på den strategi, hvis den ikke virker.

Central kohærens

Central kohærens, eller fokus på helhed eller detalje, er måden, vi bearbejder information. Nogle mennesker er ekstremt opmærksomme på detaljer (digital bearbejdning). Andre har en langt bedre sans for at se sammenhænge (analog bearbejdning).

Mange vil skifte mellem den digitale og den analoge bearbejdning. Autismen hindrer eller forsinker muligheden for at udvikle en analogi-tænkning, og hæmmer derved muligheden for at tolke verden fleksibelt. En sådan nedsat evne til at tænke i fleksible forestillinger og begreber resulterer i en konkret og detaljefokuseret kognitiv stil.

Sammensatte vanskeligheder

Mange har også sammensatte problematikker i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder, såsom søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, andre udviklingsforstyrrelser, angst og depression. Autisme øger risikoen for kognitive vanskeligheder, fx sproglige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Disse tilstande kan hos nogle betyde mere for den daglige funktion end selve autisme-problematikkerne.

De mest almindelige vanskeligheder, der optræder sammen med autisme er:

ADHD
Udviklingshæmning
Epilepsi
Depression
OCD (tvangstanker/tvangshandlinger)
Tourettes syndrom
Spiseforstyrrelser
Søvnforstyrrelser
Sensoriske handicap (nedsat hørelse eller syn)
Fragilt X-syndrom

Sidst opdateret 09/11 2018