Om stammen

Stammen er en talelidelse, der kan have store sociale og personlige konsekvenser for den enkelte, der stammer. Stammen påvirker kommunikationen og samværet med andre mennesker og kan influere på uddannelsesvalg og jobmuligheder.

Stammen er brud i den almindelige, flydende tale. Brudene kan være gentagelse af ord, stavelser eller lyd, forlængelse af lyd eller blokering af talestrømmen.

Ofte ser man også medbevægelser hos personer der stammer, som fx stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet. Hos nogle kan man også høre, at stemmen stiger (går næsten over i falset). Det hænder, at et barn, der stammer, bliver ked af det og opgiver at sige noget.

Ydre og indre stammen

Stammen kan være både ydre stammen og indre stammen. Den ydre stammen er hørbare stammesymptomer (gentagelser, forlængelser, blokeringer etc.) og synlige medbevægelser (af fx øjenbryn, hånd eller fod). Den indre stammen er angst, skam, undgåelse og mindreværdsfølelse. 

Nogle stammer ganske let og taler derfor forholdsvis ubesværet, mens andre kan have meget svært ved at tale. Hos de fleste varierer stammen en del og svinger mellem gode og dårlige perioder. Personen oplever ofte, at han eller hun mister kontrollen over talen.

WHO definerer stammen, som: "... en forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han vil sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse, forlængelse eller blokering af en lyd".

Både en talelidelse og et kommunikationshandicap

Grundlæggende er stammen en talelidelse. Men stammen er også et kommunikationsproblem, fordi stammen fortrinsvis forekommer i samtale/kommunikation med andre og fordi tilhørerens måde at reagere på har betydning for den måde, som personen der stammer taler/stammer på.

Stammen påvirker kommunikationen, samværet med andre mennesker og personens oplevelse af sig selv. Med tiden kan stammen også påvirke uddannelsesvalg og jobmuligheder. Stammen kan dermed komme til at påvirke hele livssituationen for den, der stammer.

Stammen er et mangesidigt og komplekst problem. Forskningen taler om tre årsagssammenhænge for stammen og dens udvikling: udviklingsstammen, neurogen stammen og psykogen stammen. '

Langt hovedparten, der stammer, har udviklingsstammen. Årsagerne til udviklingsstammen kendes ikke, men forskere mener, at flere forskellige faktorer spiller ind i stammens opståen og udvikling: både medfødte, tale-sproglige og psykosociale faktorer. 

Samspillet mellem arv, tale-sproglige og psykosociale faktorer har afgørende betydning for, hvordan talen, sproget og kommunikationen udvikles. Flere forskningsresultater tyder på, at der er en vis arvelig disposition for stammen. Ofte tales der om, at stammen "løber" i familier. Sandsynligheden for stammen blandt nære slægtninge (dvs. forældre, børn, søskende) er tre gange så høj som den generelle risiko i befolkningen. 

Neurogen og psykogen stammen er relativt sjældne. Neurogen stammen opstår typisk som følge af en blodprop i hjernen eller et hjernetraume. Psykogen stammen kan være følgen af en traumatisk hændelse, der har givet personen et dybt psykologisk chok.

Stammesymptomerne er forskellige fra person til person, og de kan variere over tid. Der foregår løbende en udvikling af stammen, der gør at stammesymptomerne ændrer sig hos den enkelte:

  • Hos små børn er de typiske stammesymptomer mange stavelsesgentagelser, forlængelser af lyde og kortere eller længere blokeringer af ord og lyde.
  • Større børn er bevidste om deres egen stammen, hvilket medfører et ændret symptombillede. Stammen hos større børn er ofte kendetegnet ved flere blokeringer, større spænding i hals og krop, medbevægelser, undgåelse af bestemte ord og situationer, og angst for at stamme.
  • Hos unge og voksne, der stammer er symptombilledet yderligere ændret ved, at den indre stammen typisk er blevet det største problem. Det afspejles i de ydre symptomer ved at gentagelser, forlængelser og blokeringer bliver hårdere og mere fastlåste, og ved at personen der stammer ofte forsøger at undgå kommunikationskrævende situationer.

Nogle er i stand til at skjule deres stammen i en sådan grad, at ingen bemærker, at de stammer. Det bliver kaldt skjult stammen eller maskeret stammen. Ofte er dette et langt større problem for den enkelte end den hørbare og synlige stammen.

Der er generelt en mangelfuld viden om stammen i befolkningen. Og folks viden om og holdning til stammen er langt hen ad vejen styret af myter og fordomme, der kommer fra film, litteratur, reklamer etc. Disse medier fremstiller ofte folk, der stammer, som nervøse, mindre begavede eller med anvendelse af andre negativt ladede stereotypier. 

Det er sandsynligt, at folks negative holdning kan få betydning for den stammendes selvopfattelse og oplevelse af selvværd. Det er vigtigt at imødegå myter og fordomme om stammen, fordi de er med til at vanskeliggøre hverdagen for mennesker der stammer, og fordi de er en medvirkende årsag til stammeproblemets kompleksitet.

Det er primært logopæder (talepædagoger) der udfører stammebehandling. Det sker på kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivninger (PPR), i skolesystemet, på kommunikationscentre og voksenspecialundervisningsinstitutioner m.v. Nogle steder er der også tilbud om deltagelse af psykolog i behandlingen, oftest i form af supervision. 

Stammebehandling eller stammeundervisning (lovgivningsmæssigt tales der om undervisning) er gratis i det offentlige system.

Kontakt

Signe Skovgaard Schmidt
Konsulent

Ring til VISO og få rådgivning

VISO yder faglig rådgivning til borgere og fagfolk på det mest specialiserede område.

Ring på 72 42 40 00
9.00-15.30 (fredag 15.00)