Døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden. Døvblindhed er således en selvstændig funktionsnedsættelse.
De vigtigste konsekvenser af medfødt døvblindhed
Døvblindhed begrænser i varierende omfang deltagelse i aktiviteter og forhindrer fuld deltagelse i samfundet. Funktionsnedsættelsen påvirker det sociale liv, kommunikation, adgang til information, orientering og muligheden for at bevæge sig frit og sikkert omkring.
Nordisk definition af døvblindhed på nordicwellfare.org (pdf) (på engelsk)
Medfødt døvblindhed omfatter mennesker, som er født med en kombineret syns- og hørenedsættelse og mennesker, der er blevet syns- og hørehæmmet, inden de har udviklet et sprog.
Døvblindhedens udtryk varierer alt efter, hvor stor syns- og hørenedsættelsen er. Mennesker med medfødt døvblindhed:
- Er helt døve og helt blinde
- Er blinde med en funktionel hørenedsættelse
- Er døve med en funktionel synsnedsættelse
- Har en funktionel syns- og hørenedsættelse.
For alle mennesker med medfødt døvblindhed gælder det dog, at syns- og hørenedsættelsen er så alvorlig, at de to sanser ikke kan supplere eller kompensere hinanden, og ofte kan de heller ikke bruges samtidigt.
Hvad vil det sige at have medfødt døvblindhed?
Der findes ikke et entydigt svar på, hvad det vil sige at have medfødt døvblindhed. Mennesker med medfødt døvblindhed ligner ikke hinanden mere, end seende og hørende mennesker gør. Deres kommunikationsformer er forskellige, og nogle har ”kun” en syns- og hørenedsættelse af varierende grad, mens andre i tillæg kan have yderligere funktionsnedsættelser i tillæg, fx motoriske og/eller neurologiske/kognitive.
Ved medfødt døvblindhed er funktionsnedsættelsen indtruffet inden begrebsverdenen og sproglig kommunikation er udviklet. Medfødt døvblindhed påvirker derfor udvikling af kommunikationen og andre sociale færdigheder og medfører en ekstrem sårbarhed i forhold til at udvikle og opretholde tilgang til oplevelser, som giver sammenhæng og mening i tilværelsen.
Det gælder både i forhold til andre mennesker og til den fysiske verden. Hvis omgivelserne i sin tilrettelæggelse ikke tager højde for dette, kan det medføre konsekvenser i form af sociale og emotionelle forstyrrelser.
For at bidrage til at kompensere for den kombinerede nedsættelse af syn og hørelse, bliver især den taktile sans vigtig. Miljøet omkring mennesker med medfødt døvblindhed bør tilrettelægges på en måde, der tager højde for individuelle behov.
For at personer med medfødt døvblindhed skal kunne fungere optimalt, er det nødvendigt, at der tilrettelægges både i forhold til det fysiske miljø og til det sociale miljø.