Om ICS
ICS som metode bygger på inddragelse af barnet og familien, fokus på ressourcer og problemer og en holistisk tilgang.
Kernen i ICS metoden er forståelse for, at børn og unges velfærd bliver formet i samspillet mellem tre hovedområder:
- Barnets/den unges udviklingsmæssige behov
- Forældrekompetencer
- Familieforhold – familie og omgivelser
ICS-metoden har fokus på samspillet mellem familie og omgivelser, som er betydningsfuld for barnets/den unges velfærd samt for forældrenes muligheder for at varetage forældrerollen.
Teoretiske tilgange bag ICS bidrager til forståelsen af barnets udvikling og trivsel i samspil med den omgivende verden. Fokus er derfor altid på det enkelte barn eller den unge, og på forældrenes kompetencer til at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling.
Systematikken i ICS understøtter intentionerne i anbringelsesreformen ved at systematisere de seks punkter, der indgår i undersøgelse og handleplan samt hjælper med at definere hensigten og målet med en indsats. ICS understøtter samtidig intentionerne i Barnets Reform, da barnets behov sættes i fokus.
ICS anvendes i hele sagsgangen fra risikovurdering, forebyggende arbejde og den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen i handleplanen.
ICS er den socialfaglige metode, som danner metodisk grundlag for DUBU.
