Pædagogiske tips til småbørn med hjerneskade

Mindre børn med erhvervet hjerneskade kan have brug for træning i et overskueligt, genkendeligt og roligt miljø med daglige, faste rammer. Her finder du pædagogiske tips til småbørn med hjerneskade.

Indlæringen af nye færdigheder og genindlæring af tabte funktioner skal ske i barnets eget tempo og via gentagne rutiner.

Nogle børn skal være sammen med en voksen i alt, hvad de foretager sig. Andre kan nøjes med støtte fra tydelige voksne i strukturerede omgivelser sammen med andre børn. Netop samværet med jævnaldrende er vigtigt, fordi små børn tilegner sig nye færdigheder ved at kopiere andre børn.

Familien spiller selvsagt også en stor rolle i det mindre barns rehabilitering efter en hjerneskade. Det er vigtigt, at familien får viden og indsigt i, hvad der er godt at gøre sammen med barnet.

  • Find de lege, barnet er interesseret i, og lad dem danne rammen om indlæring af nye færdigheder og genindlæring af tabte funktioner. Overskriften for "træningen" bør være glæde og leg.
  • Skab strukturerede rammer med rutiner, der sikrer de færdigheder og funktioner, barnet skal lære.
  • Giv støtte til at blive i legen, hvis barnet er meget let at aflede.
  • Giv barnet lov til at lege med yngre og måske mere jævnbyrdige børn, hvis de gerne vil.
  • God søvn kan øge energiniveauet. Et fast "godnatritual" og god udluftning kan lette indsovningen. For nogle børn kan klassisk musik fungere som barriere for forstyrrende lyde.
  • Ekstra pauser. Barnet skal have mulighed for at tage en "ekstra" hjernepause, hvor der ikke stilles nogen krav. Barnet kan også have brug for ekstra søvn.
  • Motion. Tilbyd barnet aktiviteter, der indebærer bevægelse. Det kan være fastlagt motion som: ridning, svømning eller gymnastik. Det kan også være planlagte lege i haven, på legepladsen eller indenfor.
  • Ernæringsrigtig kost. Kosten kan have stor betydning for barnets energi og koncentration. Hjerneskader kan medføre, at det lille barn regredierer med hensyn til kost. Dvs barnet kun vil spise den mad, det spiste som yngre.
  • Medicin. Vær opmærksom på, at nogle typer af medicin kan påvirke lysten til at spise.
  • Positivt samvær med andre giver energi og lyst til at lære.
  • Tal i korte og præcise sætninger, og med pauser og ro imellem.
  • Tilbagemelding. Lær barnet at melde tilbage, om det har forstået budskabet.
  • Tal med tydelig ansigts- og mundmimik, da det kan hjælpe barnet til at aflæse det sagte.
  • Visualiser budskaber med tegninger, fotos og symboler i computerprogrammer som fx "Boardmaker".
  • Skab positive situationer, hvor gensidig, positiv, social påvirkning værdsættes. Har barnet svært ved at se, at et andet barn har brug for en saks, kan du sige: "Jeg kan se, at Peter har brug for en saks. Kan du give ham den"?
  • Lær barnet, hvordan man tager kontakt til de andre børn.
  • Hjælp barnet med at lave legeaftaler.
  • Ignorer ubetydelig uønsket adfærd, når det er muligt.
  • Giv støtte til balance og forebyg faldrisiko ved nedsat gangfunktion og nedsat bevægelighed i den ene side.
  • Vis, hvordan barnet kan bruge hånd eller ben, hvis barnet har nedsat opmærksomhed i den ene side af kroppen.
  • Lad barnet bruge tegneskabeloner, så barnet øver sin finmotorik.

Kontakt

Mette Kirk Tangaa
Fuldmægtig