Forside > Handicap > ADHD > Om ADHD > Unge med ADHD

Unge med ADHD

Overgangen fra barn til voksen er i alle unges liv en brydningsfuld periode, der kræver både overblik, involvering og vedholdenhed.

Dilemmaet mellem en forsinket modning af den unges kompetence til fx impulshæmning, planlægning og forfølgelse af langsigtede mål (de eksekutive funktioner) og et veludviklet behov for selvstændighed og selvbestemmelse kan give unge med ADHD særligt store vanskeligheder.

De unge vil ofte have brug for hjælp og støtte til at fastholde motivationen gennem et uddannelsesforløb. De fleste unge med ADHD har en række negative oplevelser med i bagagen i forhold til skolearbejde, som gør det sværere at motivere dem til at begynde på og fastholde en ungdomsuddannelse. Risikoen for frafald er således større, hvis man har ADHD. En konsekvens af det viser sig ved, at voksne med ADHD generelt har kortere uddannelser og lavere indkomst end deres jævnaldrende.

 

Fold alle teksterne ud eller ind

En voksens ansvar og rettigheder

Selvom unge med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder oplever store udfordringer, har de ressourcer, som kan og bør være det grundlæggende udgangspunkt.

Fra den unge er færdig med grundskolen, og frem til han/hun bliver myndig, bliver ansvaret for eget liv større. I barndommen og den tidlige ungdom er der ofte en klar ydre styring. Det er primært omgivelserne, som fx skole og familie, der sætter rammerne og træffer beslutninger.

Som ung får man et personligt ansvar for egen udvikling, og for at opsøge de muligheder, der er til rådighed. Forældrene spiller fortsat en stor rolle i mange unges liv, men nu mere som et sikkerhedsnet, end som primær rådgiver og social relation.

Når den unge er myndig bliver forældrene ofte kun inddraget, når den unge selv ønsker det. Adgangen til information om de unges liv bliver begrænset.

Omgivelserne forventer, at den unge er handlekraftig, selvstændig og fleksibel. Det giver store udfordringer til overblik, koncentration, opmærksomhed og behovsudsættelse.

Ansvaret flytter sig, og derfor betyder det meget, at de voksne sikrer, at de unge er forberedt på at indgå i voksenlivet. Det er afgørende, at de unge får mulighed for at udvikle deres kompetencer, så de får en reel mulighed for at tage medansvar og øve indflydelse i deres eget liv.

Når den unge bliver myndig

De unge får en række rettigheder, når de bliver myndige. De bliver i juridisk forstand betragtet som voksne. Man kan fx få kørekort, købe på afbetaling, købe alkohol på barer og diskoteker osv.

De unge kan selv afgøre, hvor de vil bo, om de vil giftes, eller om de vil stifte familie og være forældre. Den verden, der åbner sig for de unge, rummer uanede muligheder, men indebærer tilsvarende store udfordringer og et stort ansvar både for sig selv og for andre.

De unge kan holdes juridisk ansvarlige for deres handlinger. Det betyder, at der også kan være mere vidtrækkende konsekvenser, af de handlinger, man foretager sig.

ADHD kan indebære en forsinket udvikling, som betyder at, de unge fremstår mindre modne end deres jævnaldrende. De kan derfor også være mindre parate til det ansvar omgivelserne stiller dem i udsigt.

De større krav til opmærksomhed, behovsudsættelse, hukommelse og koncentration kan gøre disse unge særligt sårbare, og det er derfor nødvendigt, at omgivelserne forholder sig aktivt og støttende til de udfordringer og problemstillinger, der knytter sig til det at blive myndig.

Sociale relationer og netværk

Selvvalgte sociale relationer har afgørende betydning for de unges muligheder for at finde fodfæste, og udvikle deres identitet.

Ung og selvstændig

Unge har et naturligt ønske om selvstændighed. Men der følger ansvar med. Man skal selv planlægge sin dag, holde styr på sin økonomi, sin uddannelse, mv. Kravene til overblik og organisering er stærkt øgede. Den nyvundne selvstændighed kræver, at den unge kan sammenholde handlinger her og nu med de konsekvenser, handlingerne har for fremtiden.

De vanskeligheder ADHD ofte medfører, kan gøre det nødvendigt at trække på ressourcer i omgivelserne og hente støtte og vejledning fra voksne i længere tid. Det kan derfor være svært, at finde balancen mellem ønsket om at klare sig selv og samtidigt opleve sig afhængig af støtte fra fx forældre.

Ønsket om selvstændighed kan medføre, at de unge afviser den støtte, familien tilbyder. Det kan derfor være nødvendigt at støtte den unge i at finde andre personer, som kan give den nødvendige støtte. Det er afgørende, at den unge selv har en reel indflydelse på, hvem det skal være, og hvordan det skal foregå.

De selvvalgte sociale relationer har afgørende betydning for de unges muligheder for at finde fodfæste, og udvikle deres identitet. Unge spejler sig i andre unge og henter her accept og anerkendelse af den, de er. De unge skal skabe et nyt og selvvalgt socialt netværk, som kan række ind i det kommende voksenliv.

Nye sociale relationer og netværk

Et barns sociale liv er på mange måder fastlagt af de voksne omkring barnet. Familien, skolen, fritidsordning og fritidsaktiviteter er centralt i barnets sociale liv.

Det bliver anderledes i ungdomsårene. Her vender de unge sig i stigende grad mod jævnaldrende, og vælger selv sociale relationer.
Problemer med opmærksomhed og impulsivitet kan medføre, at det er svært for børnene at opnå og fastholde stabile relationer til jævnaldrene. Barnet bliver måske let koblet fra en leg. En oplevelse af social isolation kan have fyldt meget i barndommen.
En konsekvens kan være, at ens sociale kompetencer er sparsomme, eller senere udviklet. Det kan få betydning for de unges muligheder for at indgå i sociale fællesskaber med andre unge. Måske vil den unge ukritisk søge et hvilket som helst socialt fællesskab, bare man bliver accepteret.

Misbrug knytter sig også ofte til det sociale netværk. For mange unge med ADHD kan det være svært at etablere og vedligeholde venskaber med andre unge og behovet for et tilhørsforhold kan være så stærkt, at den unge ukritisk indgår i sociale relationer, når blot følelsen af accept er til stede.

Det kan derfor være afgørende, at de unge får støtte til at skabe og fastholde et socialt netværk, der giver mulighed for at udvikle succesfulde sociale kompetencer.

Valg og fodfæste

De unge skal træffe mange vigtige valg, og nogle kan få betydning for resten af livet. Det kan være valg af uddannelse, arbejde, om at flytte hjemmefra, valg af venner, kærester, holdninger og meget mere.

Hvert enkelt valg forudsætter overblik i forhold til, hvilke muligheder der findes. Man skal have en idé om, hvad man gerne selv vil og er god til. De unge skal kunne forestille sig fremtiden, og i et vist omfang kunne kalkulere med de forskellige valgs konsekvenser og muligheder.

Det stiller store krav til at kunne planlægge og se sammenhænge mellem handlinger nu, og det man gerne vil opnå engang ude i fremtiden.

De mange personlige valg og muligheder for at forme eget liv er på en gang en stor frihed og en stor udfordring for de fleste unge.

Omgivelsernes krav om fokusering, effektivitet og langsigtet planlægning, kan føre til en oplevelse af utilstrækkelighed og nederlag. De unge står meget alene både med deres valg og succes, men også med deres fiaskoer.

Vanskeligheder med overblik, koncentration og opmærksomhed kan forstærke følelsen af usikkerhed og forvirring. Der kan i forskellig grad opstå behov for støtte i forhold til netop disse valgsituationer. Valgene skal helst ende med at være både opnåelige og relevante. Men det er vigtigt, at det er den unge selv, der træffer valgene og kan se sig selv i dem.

Fodfæste i nye miljøer

Rammerne på en ungdomsuddannelse eller på en arbejdsplads er mere løst strukturerede, end rammerne i skolen. Det forventes, at de unge selv kan planlægge og tilrettelægge deres hverdag, og at de kan skifte mellem forskellige sociale og faglige situationer.

Det kan gøre det svært for en del unge med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder at gennemføre fx en ungdomsuddannelse eller fastholde et job. De har derfor ofte en række afbrudte uddannelsesforløb eller opsigelser i bagagen.

Det er derfor vigtigt at støtte de unge i at opnå fodfæste socialt og fagligt. Det kan være nødvendigt, at uddannelsesinstitution og/eller arbejdspladsen støtter de unge, i begyndelsen og undervejs i forløbet.

Behovet for støtte kan variere fra person til person. Det afhænger også af den konkrete situation. Derfor er det vigtigt at være fleksibel og tage udgangspunkt i den enkeltes egne erfaringer og den sammenhæng, der er tale om.

Social kompleksitet og ADHD

Skiftende sociale forventninger og vanskeligheder med opmærksomhed og impulsivitet kan betyde, at det kan være svært at afkode og agere efter de skrevne og uskrevne regler.

Social kompleksitet og kompleks adfærd

Unge indgår i sociale relationer i mange forskellige sammenhænge. Det forudsætter forskellig adfærd. De unge skal navigere mellem en række sociale roller og arenaer. Skiftene mellem dem sker ofte med meget korte mellemrum.

De fleste unge kan navigere mellem forskellige sociale arenaer og roller helt naturligt. Kombinationen af skiftende sociale forventninger og vanskeligheder med opmærksomhed og impulsivitet kan dog betyde, at det kan være svært at afkode og agere efter de uskrevne regler, som andre forventer, at man kender, men som ingen taler om.

Skiftene mellem forskellige sociale arenaer med forskellig social adfærd kan være en alvorlig kilde til vanskeligheder. Vennerne synes måske, at impulsiv adfærd er spændende og spontan i frikvarteret. Men den samme adfærd kan virke forstyrrende og irriterende for de samme venner 10 minutter senere, når de skal lave gruppearbejde. Evnen til hurtigt at kunne tilpasse sin adfærd til situationen bliver hele tiden udfordret.

Risikoadfærd

Ungdomslivet er for de fleste unge præget af en vis grad af risikofyldte aktiviteter og risikoadfærd. Risikoadfærd kan være flere ting. Typisk er det fx ubeskyttet sex, brug af legale og illegale rusmidler, hasarderet kørsel i både ædru og påvirket tilstand, og andre typer af mindre lovovertrædelser.

Risikoadfærden og risikovilligheden kan have forskellige grunde. Meget peger på, at det kan være en kombination af følelsesmæssig, kognitiv og neurologisk udvikling.

Risikoadfærd et socialt betinget fænomen. Det er relateret til de unges selvvalgte sociale relationer, snarere end til de familiemæssige forhold. Risikoadfærden har en social funktion, som giver den unge mulighed for at skabe nye kontakter eller fastholde de gamle.

Risikoadfærd er i høj grad styret af evnen til at kontrollere impulser, til at kunne vurdere en situation, kalkulere med konsekvenser og til at skabe overblik. ADHD eller tilsvarende vanskeligheder kan indebære, at risikoadfærden kan være mere fremtrædende, end hos andre unge.

Da denne adfærd ikke udelukkende indeholder en risiko for individet selv, men også kan have store konsekvenser for omgivelserne, og for helt udenforstående mennesker, er det af stor betydning, at voksne omkring de unge, er særligt opmærksomme, opsøgende og støttende omkring dette.

Sidst opdateret 02/05 2018