Redskaber til de faglige pejlemærker for kvalitet i bostøtten
Socialstyrelsen tilbyder en række redskaber, der kan understøtte arbejdet med at implementere de faglige pejlemærker for kvalitet i bostøtten. Redskaberne består af:
- Fem animationsfilm
- Et e-læringskursus
- Et redskab til selvevaluering af praksis.
Læs mere om de enkelte redskaber nedenfor.
Fem film om de faglige pejlemærker
Socialstyrelsen har udarbejdet fem animationsfilm, som præsenterer indholdet i de ti faglige pejlemærker for kvalitet i bostøtten. De korte videoer kan f.eks. bruges på personalemøder, når man ønsker at drøfte kvalitet i bostøtten eller i forbindelse med kompetenceudvikling, uddannelse og oplæring af medarbejdere.
De fem film kan ses via følgende links (afspilles på Youtube):
- Film 1: Kort introduktion til alle ti pejlemærker.
- Film 2: Om pejlemærkerne. Et recovery-orienteret samarbejde og En fælles faglig retning.
- Film 3: Om pejlemærkerne. Trivsel, mestring og håndtering af akutte psykiske kriser og Borgerens sundhed.
- Film 4: Om pejlemærkerne. Borgerens netværk, Lokalsamfundets fællesskaber og aktiviteter og Uddannelse og beskæftigelse.
- Film 5: Om pejlemærkerne. En tryg opstart og afslutning af bostøtte, Fleksibilitet i indsatsen og Helhed og sammenhæng i borgerens forløb.
E-læringskursus: Fra viden til praksis
Socialstyrelsen tilbyder et e-læringskursus om de faglige pejlemærker for kvalitet i bostøtten. Kurset består af øvelser, opgaver og oplæg til refleksion og træner deltagerne i at omsætte de faglige pejlemærker til praksis.
Kurset henvender sig primært til medarbejdere og ledere i bostøtten, men kan også anvendes af samarbejdspartnere, borgere, pårørende og andre, der interesserer sig for socialpsykiatri og recovery-orienteret rehabilitering.
Kurset kan gennemføres fra start til slut, eller deles op i mindre bidder. Det er bygget op af seks afsnit:
- Introduktion til Faglige pejlemærker
- Borgersamarbejde og fælles retning
- Borgerens hverdagsliv - Fysisk og mental trivsel for borgeren
- Borgerens hverdagsliv - Netværk, fællesskaber og aktiviteter
- Sammenhæng og fleksibilitet i borgerens forløb
- Hvis du vil vide mere
Redskab til selvevaluering af praksis
Socialstyrelsen har udviklet et simpelt redskab, der kan bruges til at evaluere egen praksis i bostøtten.
Redskabet kan give et billede af, om man i praksis arbejder efter anbefalingerne i de ti faglige pejlemærker. Redskabet består af to skemaer:
Svarene i evalueringen kan bruges som fælles afsæt for faglige drøftelser og refleksioner omkring praksis.