Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Housing First for Unge

Den seneste hjemløsetælling i Danmark fra 2017 viser en fordobling af unge i hjemløshed over de seneste 8 år. Projekt ”Housing First for unge” har til formål at begrænse denne udvikling og forebygge, at flere unge rammes af hjemløshed.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Indsatsen er målrettet unge i alderen 14 til 24 år, som er i risiko for eller allerede befinder sig i hjemløshed.

Målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt

Projektet består i at udvikle en indsats, som skal støtte forældre til anbragte børn og unge. Målet med indsatsen er, at både forældre og barn oplever en øget ro og stabilitet i deres samvær og kontakt, og i forlængelse heraf at barnet oplever en forbedret trivsel. Indsatsen skal ligeledes bidrage til at forbedre samarbejdet mellem forældre, anbringelsessted og kommune.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Målgruppen er forældre til børn og unge i aldersgruppen 0-17 år, som er anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution/opholdssted af sociale årsager. Anbragte børn og unge er indirekte målgruppe, da målet er, at børnene og de unge vil få gavn af støtten målrettet deres forældre.

Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge

Projektet består i at udvikle en model, som skal bidrage til et løft af anbragte børn og unges generelle trivsel, sociale relationer og faglige niveau i grundskolen og dermed sikre, at de får den bedst mulige oplevelse og udbytte af deres skolegang.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Den primære målgruppe er anbragte børn og unge, som går i 0.-10. klasse i grundskolen eller tilsvarende. Den sekundære målgruppe er skolefaglige medarbejdere (som skal fungere som læringsvejledere), relevante medarbejdere i PPR (som skal foretage en faglig udredning af de deltagende børn og fungere som læringskoordinatorer) samt plejeforældre og medarbejdere på døgninstitutioner eller opholdssteder, som danner den hjemlige ramme for de anbragte børn. Endelig besøger en del anbragte børn og unge også deres biologiske forældre regelmæssigt. De biologiske forældre vil derfor også kunne inddrages i det omfang, som det giver mening.

Styrket familiebehandling i udsatte familier

Projektet skal gennem en 4-årig periode udvikle en model for familiebehandling til meget udsatte familier, hvor der er risiko for, at et barn skal anbringes. Målet med indsatsen er at afhjælpe og løse udfordringerne i familierne enten i hjemmet eller ved et døgnophold og derved så vidt muligt undgå, at barnet anbringes.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Den overordnede målgruppe er meget udsatte familier, hvor der er risiko for, at et barn skal anbringes. Den direkte målgruppe er fagpersonale og ledere i danske kommuner, der arbejder med familiebehandlingsindsatser til meget udsatte familier.

Videreudvikling af virksomme gruppebostøtteindsatser

I Projekt Virksomme Gruppebostøtteindsatser videreudvikler og pilottester tre kommuner fem lovende gruppebostøtteindsatser. Målet med indsatserne er at styrke mestring og handlekompetencer samt fremme social inklusion for borgere med sociale problemer og psykiske vanskeligheder.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Borgere over 18 år med sociale problemer og psykiske vanskeligheder, der modtager socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Styrket kvalitet i socialpsykiatrien

I perioden 2019-22 iværksættes en række initiativer under overskriften ’En styrket indsat i kvaliteten i socialpsykiatrien’, der tilbyder landets kommuner og tilbud et samlet videns- og kvalitetsløft og dermed bedre indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Initiativerne er målrettet ledere, som er ansvarlige for udviklingen af kvaliteten i de socialpsykiatriske tilbud, samt medarbejdere, der leverer indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder. Initiativerne henvender sig også til den politiske og administrative ledelse samt til sagsbehandlere i kommunerne.

Screening af indsatser til voldsudsatte kvinder og mænd

Socialstyrelsen screener i kommuner og civilsamfund for indsatser til voldsudsatte kvinder og mænd. Screeningen skal understøtte en tidlig, forebyggende indsats.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Målgruppen er voldsudsatte kvinder, som ikke tager ophold på kvindekrisecenter, og voldsudsatte mænd

Årets Dagtilbud 2019

Årets Dagtilbud er en pris, der uddeles årligt i et samarbejde mellem Børne- og Socialministeriet, FOA, BUPL og KL. Prisen tildeles en daginstitution eller en dagpleje i Danmark, der udfører et solidt pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Årets Dagtilbud 2019 kåres i november 2019.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Dagtilbud, dvs. daginstitutioner eller dagplejer, og personer med tilknytning eller kendskab til et dagtilbud.

Kortlægning af viden om mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Socialstyrelsen har i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS igangsat en kortlægning vedrørende mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. I kortlægningen skal man afdække lovende praksis over for målgruppen samt, hvilke udfordringer der ses på botilbud og boformer for hjemløse.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Målgruppen er borgere på botilbud og boformer for hjemløse, der har psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.

Udbredelse af MOVE

Socialstyrelsen tilbyder rådgivning og uddannelse til kommuner, der vil arbejde med en ny metode, MOVE, der har vist bemærkelsesværdig god effekt i rusmiddelbehandling af unge mellem 15-25 år.
Periode: 2019 – 2021
Målgruppe: Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år med et behandlingskrævende forbrug af rusmidler, der er i målgruppen for ambulant behandling efter § 101 i serviceloven.

Modning af MOVE til grupper

Initiativet skal udvikle effektiv rusmiddelbehandling i grupper, så unge opnår stoffrihed og fastholder stoffrihed efter endt behandling.
Periode: 2019 – 2021
Målgruppe: Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år med behandlingskrævende forbrug af illegale rusmidler, der er i målgruppen for ambulant stofmisbrugsbehandling efter § 101 i Serviceloven.

Kortlægning af kommunale, lovende metoder og indsatser til unge med selvskadende adfærd eller en spiseforstyrrelse

Et stigende antal unge har selvskadende adfærd eller en spiseforstyrrelse, men samtidigt er der begrænset viden om, hvilke indsatser de unge tilbydes i kommunerne, og om indsatserne virker. Projektet kortlægger lovende danske og nordiske indsatser med henblik på en eventuel videreudvikling af den mest lovende indsats og efterfølgende udbredelse i kommunerne.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Unge i alderen 13 til 29 år, der har en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd. Projektet omfatter både unge, der har været indskrevet i behandlingspsykiatrien og unge, der ikke har. Både selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser kan opdeles efter, hvor alvorlig den psykiske vanskelighed er, og fokus er risikoadfærd, lettere og moderat for både spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Der er et særligt fokus på teenagepiger og unge kvinder, men kortlægningen omfatter ikke alene teenagepiger, idet forskning fra andre lande viser, at flere mænd har selvskadende adfærd end før antaget.

Opfølgning på revision af magtanvendelsesreglerne

Initiativet understøtter implementering af de nye magtanvendelsesregler, som forventes at blive vedtaget i foråret 2019.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Initiativet er målrettet borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som typisk opholder sig på plejecentre, i botilbud, i aktivitets- og samværstilbud, i beskyttet beskæftigelse, i aflastningstilbud og i egen bolig. Initiativet retter sig desuden mod ledere og fagprofessionelle på kommunale, regionale og private tilbud og på forvaltningsniveau i kommuner og regioner, tilsynsførende på handicap- og demensområdet, og undervisere og studerende på SOSU- og professionsbacheloruddannelser.

Unge med autisme - overgang til selvstændigt liv

Gennem en kortlægning og modning af sociale og mestringsrettede bostøttemetoder skal projektet bidrage til, at flere unge med autisme får kompetencer til at mestre et selvstændigt og meningsgivende voksenliv.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Målgruppen er unge med autisme samt unge med autisme og udviklingshæmning i mild grad fra 16-30 år, som har behov for bostøtte eller mestringsrettede indsatser. Den sekundære målgruppe er kommuner med interesse i at styrke deres indsats for unge med autisme, som står i overgangen til voksenlivet.

Mere kvalitet i plejefamilier – nyt godkendelseskoncept og vidensbaseret grundkursus

Socialstyrelsen udvikler, i samarbejde med de 5 socialtilsyn, et nyt godkendelseskoncept, som skal styrke godkendelsesforløbet og sikre en ensartet godkendelse af plejefamilier i Danmark. Der bliver desuden udviklet et nyt vidensbaseret, nationalt grundkursus, der skal ruste ansøgerne til opgaven.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe er ledelsen og medarbejderne fra de 5 socialtilsyn. Projektet er også relevant for personer, der ansøger om godkendelse som plejefamilie.

Opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed

Socialstyrelsen udmønter, frem til sommeren 2020, midler til udvikling og afprøvning af opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe er mennesker med erhvervet døvblindhed, som benytter sig af kontaktpersonordningen. Den sekundære målgruppe, som er den, der indgår direkte i projektet, er ansatte i kontaktpersonordningen landet over.

Udbredelse af Stepping Stones

Det evidensbaserede program Stepping Stones er rettet mod forældre, der har et barn med et handicap. Stepping Stones blev med succes afprøvet i 5 danske kommuner og skal nu udbredes, via Udviklings- og Investeringsprogrammet på børneområdet (UIP), til 10-18 kommuner.
Periode: 2019 – 2021
Målgruppe: Målgruppen er børn med et handicap fra 2-12 år og deres forældre.

Modning af modificeret ACT-metode til voksne med komplekse problemstillinger

Initiativet skal sikre, at voksne med komplekse problemstillinger, som har vanskeligt ved eller ikke formår at drage nytte af behandling eller støtte fra de ordinære tilbud, får en helhedsorienteret og koordineret indsats, der modsvarer kompleksiteten i borgerens problemstillinger.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Målgruppen er udsatte voksne med de mest komplekse problemstillinger, herunder psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som det ikke er lykkedes at fastholde i støtte og/ eller behandling. Målgruppen er karakteriset ved at have behov for et fleksibelt, intensivt, opsøgende og længerevarende helhedsorienteret forløb.

Kampagne om førstehjælp

Som en del af dagtilbudsaftalen 2017 gennemføres en kampagne om førstehjælp rettet mod alle landets dagtilbud.
Periode: 2018 – 2019
Målgruppe: Forvaltninger og pædagogisk personale i dagtilbud.

Forsøg med målrettede sociale indsatser

Som en del af dagtilbudsaftalen 2017 er der afsat midler til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud med en høj andel af børn i udsatte positioner.
Periode: 2018 – 2022
Målgruppe: Dagtilbud med en høj andel af børn i udsatte positioner.

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

1. juli trådte den nye lovgivning om den styrkede pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet i kraft. Bl.a. for at følge fremdriften i realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan gennemføres en evaluering af denne. Evalueringen består af spørgeskemaundersøgelser og casestudier.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Politikere på såvel nationalt som kommunalt niveau, kommunale forvaltninger, dagtilbud, forældre, Partnerskabet for kompetenceudvikling og viden til praksis, Kvalitetsforum for dagtilbud, professionshøjskolerne og øvrige aktører, som beskæftiger sig med dagtilbudsområdet.

SSP uddannelse

Projektet har til formål at understøtte fælles viden og faglighed i forebyggelsen af ungdomskriminalitet
Periode: 2018 – 2022
Målgruppe: Projektets primære målgruppe er børn og unge, der er i risiko for eller har begået kriminalitet.

Forløbsbeskrivelse om børn og unge med komplekse følger af cerebral parese

Socialstyrelsen udarbejder en forløbsbeskrivelse, der indeholder viden om og anbefalinger til, hvilke højt specialiserede indsatser til børn og unge med komplekse følger af cerebral parese kan have brug for, og hvordan disse indsatser kan tilrettelægges. Forløbsbeskrivelsen har til formål at styrke koordination og vidensdeling på området, hvor der ofte er behov for specialviden fra mange faggrupper og på tværs af sektorer. Forløbsbeskrivelsen forventes udgivet ultimo 2018.
Periode: 2017 – 2019
Målgruppe: Børn og unge med komplekse følger af cerebral parese

Videreudvikling af VUM

Voksenudredningsmetoden VUM er en metode til sagsbehandling i forhold til voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Metoden er lige nu ved at blive videreudviklet, så den i højere grad afspejler lovgivningen samt den viden, vi har på området i dag.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt sociale problemer. Målgruppen er desuden landets kommuner, herunder det politiske niveau, som har det overordnede ansvar for at sætte rammer og retning for området, det administrative ledelsesniveau, som skal omsætte de politiske intentioner til den faglige praksis samt sagsbehandlerne, der i det daglige samarbejde og i dialogen med borgerne skal levere god kvalitet i sagsbehandlingen og handle i tråd med lovens intentioner.

Udarbejdelse af nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed

De nationale retningslinjer skal give kommunerne et fælles grundlag for arbejdet på hjemløseområdet. De skal derfor præsentere relevant lovgivning og aktuelt bedste viden fra forskning og praksis på hjemløseområdet. Retningslinjerne forventes offentliggjort ultimo 2019.
Periode: 2018 – 2019
Målgruppe: De nationale retningslinjer skal målrettes kommunale beslutningstagere og planlæggere samt ledere og medarbejdere både på myndighedsniveau samt leverandørniveau. Retningslinjerne tager udgangspunkt i ETHOS (den europæiske hjemløshedsklassifikation) tilpasset danske forhold. En målgruppedefinition som ligeledes anvendes i VIVE’s hjemløsetællinger.

Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag

Socialstyrelsen og Børns Vilkår tilbyder gratis rådgivning og kompetenceudvikling til kommuner, der ønsker at styrke inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen og samarbejdet på tværs af almen-, myndigheds- og udførerområdet. Projektet er en del af det samlede satspuljeinitiativ ”Børnerettighedspakken”.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år med behov for særlig støtte, eller som er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Det forventes, at 9 kommuner kan modtage rådgivningsforløb af ca. 12 måneders varighed i projektperioden.

Rådgivning om tidlig opsporing blandt 0-6-årige børn

Socialstyrelsen tilbyder rådgivningsforløb til kommuner, der vil styrke den tidlige opsporing og reaktion på mistrivsel blandt små børn i sundhedspleje og dagtilbud.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Målgruppen for rådgivningsforløbene er kommuner, der vil styrke den tidlige opsporing blandt 0-6-årige børn i sundhedspleje og dagtilbud. Målgruppen i kommunen er faglige ledere fra sundhedspleje og dagtilbud samt relevante ledere og faglige nøglemedarbejdere fra myndighedsområdet og indenfor fx PPR, fremskudte socialrådgivere, pædagogiske konsulenter og dagplejekonsulenter. Desuden omfatter målgruppen relevante chefer for sundhedspleje, dagtilbud og myndighedsområdet.

Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed

Målet med handlingsplanen er, at der skal være færre borgere i hjemløshed i Danmark. Det skal ske gennem en udbredelse af virksomme indsatser til flere kommuner, så flere personer, som lever i hjemløshed, får den rette hjælp. Samtidig skal forebyggelsen af hjemløshed styrkes, og tilstrømningen af unge i hjemløshed skal standses og flere ældre i hjemløshed skal hjælpes til en tryg og værdig tilværelse.
Periode: 2019 – 2021
Målgruppe: Den primære målgruppe er borgere i hjemløshed, eller borgere der er i risiko for at blive ramt af hjemløshed, herunder også børn og unge i alderen fra 14 år. Den sekundære målgruppe omfatter kommunerne, der har den direkte kontakt til og myndighedsansvaret for borgere i hjemløshed. Kompleksiteten i de hjemløse borgeres problemstillinger kræver samspil ikke blot på tværs af afdelinger, lovgivninger og forvaltninger men også på tværs af kommuner, regioner og andre parter i kontakt med borgere i hjemløshed, målgruppen omfatter dermed alle organisatoriske niveauer. Samtidig er § 110 boformerne i målgruppen, idet det ofte er her, borgerne søger ophold. § 110 tilbuddene er dermed platform for, at borgernes funktionsnedsættelser udredes, så det sikres, at borgerne tilbydes mere systematiske og målrettede rehabiliterende indsatser, der hænger sammen med de indsatser, borgerne i øvrigt tilbydes.

Indsatsteam – støtte til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse

Fra 2018-2020 vil et indsatsteam i Socialstyrelsen understøtte implementering og forankring af Socialstyrelsens nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er borgere med psykiske lidelser, kognitive funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer, som bor på botilbud efter §§ 107 og 108 i serviceloven, § 105 i almenboligloven eller boformer for hjemløse efter § 110 i serviceloven. Initiativet er rettet mod ledere og medarbejdere i forvaltninger i kommuner og regioner, som er involveret i planlægning og organisering af indsatsen på botilbud og boformer for hjemløse samt ledere og medarbejdere på kommunale, regionale og private botilbud og boformer for hjemløse.

Modning af forebyggende metoder og indsatser til unge med psykisk sårbarhed

Projektet skal identificere, videreudvikle og pilotteste forskellige typer af forebyggende indsatser i kommunerne til unge med psykisk sårbarhed. Kommunerne kan indgå i et samarbejde med relevante sociale tilbud, der kan være regionale, private eller frivillige aktører.
Periode: 2019 – 2020
Målgruppe: Unge med psykisk sårbarhed i alderen 16 til 30 år. Målgruppen er præget af et bredt spektrum af problematikker bl.a. ensomhed, angst, depression eller selvskadende adfærd.
Viser 1-30 af 65. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3
Sidst opdateret 12/05 2015