Ny kvalitetsmodel i frivilligcentrene

Civilsamfund

En ny kvalitetsmodel i landets frivilligcentre skal udgøre en fælles standard og samtidig understøtte mangfoldigheden blandt frivilligcentrene.

Projektperiode:

2018 - 2021

Målgruppe:

Frivilligcentrene.

Baggrund for projektet:

En rapport udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Børne- og Socialministeriet fra 2016 peger på, at frivilligcentrene yder en væsentlig indsats for at styrke det frivillige engagement lokalt, men at kvaliteten i frivilligcentrenes arbejde varierer meget. I forlængelse af rapportens konklusioner er der udarbejdet nye tildelingskriterier, som frivilligcentrene skal leve op til for at få tildelt statslig grundfinansiering, og som skal sikre, at centrene bl.a. arbejder mere resultat- og udviklingsorienteret. Som en del af satspuljeaftalen for 2018-2021 under strategien for et stærkere civilsamfund er det besluttet at udvikle og implementere en kvalitetsmodel, som skal sikre et kvalitetsløft af frivilligcentrenes arbejde.

Formål:

En ny kvalitetsmodel i landets mange frivilligcentre skal udgøre en fælles standard, men skal samtidig understøtte mangfoldigheden blandt frivilligcentrene, fordi det er vigtigt at tage hensyn til forskelle i den lokale kontekst. Kvalitetsmodellen skal understøtte frivilligcentrenes kontinuerlige arbejdsproces med kvalitetsudvikling, systematik og refleksion over praksis og justeringer heraf på baggrund af centrenes fastsatte mål.

Dokumentation og evaluering:

I 2021 evalueres implementeringen af den udviklede kvalitetsmodel. Evalueringen vil bygge på en kombination af kvalitative og kvantitative metoder, og sendes i udbud i slutning af 2020.

Samarbejdsparter:

Projektet varetages af Socialstyrelsen i samarbejde med frivilligcentrenes landsdækkende paraplyorganisation FriSe og alle landets frivilligcentre.

Finansiering:

Satspuljeaftalen 2018 med 3.3 mio.

Kontakt:

Lise Poulsen
41 93 25 99
Center for Udsatte Voksne
Senest opdateret 24-02-2020

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her