Gå til indhold
Forside > Projekter og initiativer > Unge > Unge med komplekse problemer

Modning af intensive forløb til unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd

Projektet skal udvikle en model for intensive forløb til unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd, der kan indgå i strukturerede gruppeforløb med intensiv støtte.

Projektperiode:

2022 - 2025

Målgruppe:

Målgruppen for initiativet er unge fra 14 til 22 år, som er præget af omfattende og komplekse problemer og udadreagerende adfærd, og som kan indgå i et struktureret gruppeforløb med intensiv støtte.

Baggrund for projektet:

Der er i de danske kommuner en mindre andel unge med komplekse problemer (fx kombinationer af psykiske vanskeligheder, misbrug og manglende stabil tilknytning til skole- eller beskæftigelsestilbud) og udadreagerende adfærd, hvor eksisterende tilbud ikke formår at hjælpe de unge tilstrækkeligt. De unge har ofte været kendt i det sociale system i en årrække i en række foranstaltninger lige fra anbringelse uden for hjemmet til kontaktperson eller familiebaseret behandling. Der anvendes ofte dyre indsatser uden det forventede udbytte for den unge, fordi indsatsen ikke imødekommer deres behov. Derfor er der både på kortere og længere sigt samt både menneskeligt og økonomisk grund til at modne en omkostningseffektiv indsats omkring de unge, der giver de unge bedre muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv på egne præmisser. Indsatsen baseres på en række velkendte elementer og metoder, der viser lovende resultater og vurderes derfor fagligt velbegrundet og realistisk i modning, afprøvning og drift. Der har i forbindelse med initiativudviklingen været foretaget en målrettet afdækning blandt seks kommuner vedrørende overordnet form og indhold på indsatsen. Dette supplerer den indikerede efterspørgsel fra Socialstyrelsens undersøgelse af kommunernes oplevede udfordringer fra 2020, der viser, at 44 pct. af kommunerne oplever udfordringer med at tilbyde relevante 37 indsatser til denne målgruppe, med at sikre kvalificeret socialfagligt arbejde samt at realisere et konstruktivt samarbejde med de unge.

Formål:

Formålet med initiativet er at modne en indsats, der giver unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd muligheder for at indgå i og profitere af de ordinære indsatser omkring uddannelse og beskæftigelse. På længere sigt skal det give dem bedre muligheder for at leve et selvstændigt voksenliv. Forventede resultater for målgruppen: Hvis indsatsen virker, forventes målgruppen på lang sigt at opnå en reduktion i kompleksiteten af sociale problemer, og vil dermed kunne indgå i relevante støttetilbud med færre konflikter og færre sammenbrud.

Dokumentation og evaluering:

Projektet evalueres undervejs samt til slut. Evalueringen skal skabe et løbende vidensbaseret grundlag for at udvikle modellen i modningsfasen, samt slutevalueres med henblik på eventuel senere afprøvning/udbredelse.

Samarbejdsparter:

4-5 partnerkommuner.

Finansiering:

Der er samlet afsat 17,0 mio. kr. over 4 år til projektet.

Kontakt:

Anne Hansen-Krogsgaard
41 74 00 18
Børn, Unge og Familier
Sidst opdateret 19/04 2022