Partnerskab om udsatte grønlændere i Danmark

Udsatte grønlændere

Initiativet skal styrke vidensdeling på tværs af aktører, der arbejder med udsatte grønlændere i Danmark. Som en del af initiativet udmønter Social- og Boligstyrelsen en ansøgningspulje, der skal understøtte, at sociale tilbud tilpasses målgruppens behov.

Projektperiode:

2021 - 2024

Målgruppe:

Aktører, der arbejder med udsatte grønlændere i Danmark, og udsatte grønlændere i Danmark med komplekse sociale problemer.

Baggrund for projektet:

Styrelsen etablerede i 2021 et netværk af aktører på tværs af kommuner, civilsamfund og privatsektor, som arbejder med socialt udsatte grønlændere i Danmark.

Netværket har til formål dels at skabe en større videndeling mellem aktørerne og dels at kvalificere puljen vedrørende Partnerskab om udsatte grønlændere og bedre misbrugsbehandlingsmetoder, som er en del af initiativet.

Puljen har til formål at understøtte, at der etableres tilbud, som er målrettet og tilpasset målgruppens særlige behov. Det kan fx handle om tolkning, opkvalificering af medarbejdere, fremskudte indsatser, traumeinformerede tilgange, mv. Puljen udmøntes i juni 2022. Sideløbende med initiativet afholdes møder i Netværk om udsatte grønlændere i Danmark, hvor puljemodtagerne inviteres til at tilslutte sig vidensdelingen.

Formål:

Formålet med Netværk om udsatte grønlændere i Danmark er at gøre bedre brug af de kompetencer og viden, der eksisterer hos frivillige, sociale foreninger og organisationer, som arbejder med udsatte grønlændere i Danmark.

Formålet med ansøgningspuljen Partnerskab om udsatte grønlændere og bedre misbrugsbehandlingsmetoder er at understøtte, at sociale tilbud bliver mere kvalificerede til at arbejde med udsatte grønlænderes særlige behov og kompleksiteten af deres problemstillinger.

Dokumentation og evaluering:

Som en opsamling på perspektiver fra Netværk om udsatte grønlændere i Danmark, borgereksperter og forskning har styrelsen udgivet rapporten Veje til støtte tilpasset udsatte grønlændere i Danmark, som kan tilgås via link i afsnittet ”Mere information”.

Social- og Boligstyrelsen samler op på Partnerskab om udsatte grønlændere og bedre misbrugsbehandlingsmetoder med et kort opfølgningsnotat om borgernes situation før og efter, de har modtaget en indsats gennem initiativet.

Finansiering:

§ 15.75.77.10., 2022, 25,5 mio. kr.

Mere information:

Læs om ansøgningspuljen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Læs rapporten Veje til støtte tilpasset udsatte grønlændere i Danmark, som deler viden fra aktører i Netværk om udsatte grønlændere, borgereksperter og forskning på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Kontakt:

Amanda Lykke Egede-Jensen
+45 41 73 08 48
Social Udsathed
Senest opdateret 16-05-2022

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her