Gå til indhold
Forside > Om os > Organisation > VISO og Center mod Menneskehandel

VISO og Center mod Menneskehandel

Centeret består af VISO, der er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet og Center mod Menneskehandel, der er det koordinerende enhed, der varetager de nationale indsatser målrettet ofre for menneskehandel.

VISO

VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) rådgiver borgere, kommuner, institutioner og tilbud, når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring. VISO rådgiver i sager om udsatte børn, unge og voksne samt om børn, unge og voksne med handicap eller psykiske problemstillinger. Rådgivningen er gratis og landsdækkende.

VISO tilbyder ud over rådgivning også udredning af borgere ved henvendelse fra en kommunal myndighedssagsbehandler samt supplerende udredning af borgere ved henvendelse fra PPR.

VISO tilbyder desuden rådgivning om grupper af borgere med den samme problemstilling. Det kan fx være rådgivning til en kommunal myndighed eller et botilbud, der mangler viden om en særlig problemstilling hos flere af tilbuddets borgere.

Center mod Menneskehandel

Center mod Menneskehandel  er et center, der udvikler og koordinerer de sociale indsatser målrettet mænd, kvinder og børn, der er ofre for menneskehandel i Danmark. Centret koordinerer ligeledes samarbejdet mellem myndigheder, sociale organisationer og andre aktører.

Centret udfører opsøgende arbejde, yder støtte til ofre for menneskehandel, træner offentlige og private aktører til at bekæmpe menneskehandel, samt fører den samlede statistik på feltet i Danmark.

Gå til Center mod Menneskehandels hjemmeside

Bemanding

VISO og Center mod Menneskehandel er bemandet med to kotorchefer, en souchef, fire faglige ledere samt ca. 70 medabejdere.

Sidst opdateret 05/10 2021