VISO-konferencen 2021

09-09-2021

Vær med, når VISO holder konference 7. december 2021 på Nyborg Strand. Dagens hovedtalere er psykolog og psykoterapeut Per Isdal og psykolog og forfatter Bo Hejlskov Elvén. Derudover er der 14 videnssessioner, hvor VISOs eksperter deler ud af deres viden om aktuelle socialfaglige problemstillinger.

VISOs store årlige konference finder denne gang sted 7. december 2021, hvor Nyborg Strand vil danne rammen om dagens mange faglige oplevelser, oplæg og drøftelser.  

Det kan du opleve på VISO-konferencen

Konferencens første hovedoplægsholder er nordmanden Per Isdal, som er psykolog og psykoterapeut. Han vil fortælle om det, han kalder ”medfølelsens pris” - et udtryk, der bl.a. dækker over den omsorgstræthed og udbrændthed, professionelle hjælpere kan opleve. Per Isdal selv har via sit arbejde som terapeut oplevet, hvad der sker, når man som fagprofessionel ”inficeres” af vold og traumatisering.  

Senere på dagen vil Bo Hejlskov Elvén holde konferencens andet hovedoplæg, der har fokus på håndtering af problemskabende adfærd. Bo Hejlskov Elvén er psykolog og forfatter og har bl.a. skrevet bøgerne Kort og godt om konflikter og low arousal samt Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Ud over de to hovedoplæg byder dagen desuden på 14 videnssessioner, hvor VISOs egne eksperter sætter en bred vifte af aktuelle temaer under lup. Her kan du blandt andet høre om psykiske vanskeligheder og misbrug, børns rettigheder, unge voksne med autisme samt udfordringer i samarbejdet omkring børn og unge med handicap.

Praktiske oplysninger

Konferencen afholdes på Nyborg Strand og henvender sig til ledere og fagpersoner i kommunale forvaltninger, kommunale, regionale og private botilbud, brugerorganisationer samt handicap- og udsatteråd.

Det koster 1.900 kr. at deltage, og der er sidste frist for tilmelding 25. november.

Se program og introfilm og få mere at vide

Tilmeld dig VISO-konferencen

 

Senest opdateret 13-09-2021

Kontakt

Stine Kirkegaard Øritsland
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her