06/05 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje, der skal skabe mere inkluderende fællesskaber. Målgruppen er mennesker i udsatte og sårbare positioner. Ansøgningsfrist: 1. juli 2022 kl. 12.00.
05/05 2022
Socialstyrelsen tilbyder implementeringsforløb i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Tilbuddet gælder både kommuner, der gerne vil have hjælp til at komme i gang og kommuner, der vil videreudvikle deres arbejde med modellen. Der afholdes online informationsmøde den 24. maj og 1. juni 2022 for alle interesserede.
05/05 2022
Botilbuddet Hedebo har samarbejdet med Socialstyrelsen om at styrke tilbuddets faglige praksis mod recovery-orienteret rehabilitering. Forløbet har skabt øget fokus på beboernes håb, ønsker og drømme som omdrejningspunkt for indsatsen. Søg nu, hvis I også ønsker et forløb. Ansøgningsfristen er den 8. juni 2022.
05/05 2022
Frivilligcentrene i Danmark spiller en væsentlig rolle i at styrke det frivillige engagement lokalt. En ny evaluering af frivilligcentrene kommer med en række anbefalinger til, hvordan centrenes rolle og arbejde kan styrkes.
04/05 2022
Voksne, der blev udsat for seksuelle overgreb som børn eller unge, kan have svære følgevirkninger. Socialstyrelsen lancerer to film og tre podcasts, der skal være med til at sætte voksnes senfølger på dagsordenen og give inspiration til, hvad du kan gøre som fagperson.
04/05 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje om vejledning til udsatte unge om prostitutionslignende relationer. Vejledningen kan fx foregå på de platforme, hvor de unge befinder sig. Puljen kan søges af frivillige foreninger og organisationer. Ansøgningsfrist: 16. juni 2022 kl. 12.00.
04/05 2022
|
Ansøgningspuljer
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af Act-Belong-Commit-gruppeforløb. Ansøgningsfrist: 27. juni 2022 kl. 12.00.
02/05 2022
|
Ansøgningspuljer
Ny tilskudsportal i Socialstyrelsen betyder ændringer for alle modtagere af tilskud. Udbetaling vil fremover kun ske til NemKonto tilknyttet organisationens CVR-nummer.
28/04 2022
Når far eller mor har et handicap, kan børnene blive pålagt eller påtage sig et ansvar, som normalt varetages af voksne. Vidensportalens nye tema handler om børn og unge som pårørende, de mulige følger af at være det og eksempler på lovende indsatser.
28/04 2022
Et nyt rådgivningstilbud stiller skarpt på at styrke indsatsen for udsatte minoritetsetniske børn, unge og familier. Kom til informationsmøde den 19. maj 2022 og hør mere om tilbuddet og ansøgningsproceduren.
28/04 2022
Antallet af påbegyndte forløb i børnehusene er steget med 9 procent fra 2019 til 2020. Det fremgår af Årsstatistik om de danske børnehuse 2020, hvor psykisk vold for første gang er medtaget som selvstændig kategori. Statistikken viser også, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene bruges.
28/04 2022
En evaluering af initiativet ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” indikerer, at bl.a. et nyt godkendelseskoncept og øget støtte til plejefamilier har bidraget til at løfte området. Evalueringen viser dog også, at kvaliteten og udbyttet af andre delinitiativer kan øges yderligere.
27/04 2022
VISO forventer at indgå kontrakter med seks leverandører, der skal yde specialrådgivning og udredning vedrørende senfølger efter seksuelle overgreb. De nye kontrakter træder i kraft 1. juni 2022 og løber i fem år.
27/04 2022
Har I de rigtige redskaber til at styrke jeres indsats mod vold i nære relationer? Partnervold kan have meget alvorlige konsekvenser. Men mange voldsudsatte føler skyld og skam og opsøger ikke selv hjælp. Socialstyrelsen har udarbejdet otte anbefalinger til kommunerne med sigte på bl.a. opsporing, koordinering og ambulante indsatser.
21/04 2022
Få inspiration til, hvordan man kan inddrage både børn, unge og voksne borgere i sagsbehandlingen. Vær med enten den 30. maj eller den 31. maj 2022, når taskforcen på handicapområdet inviterer til en virtuel temadag, og hør nye perspektiver fra DUKH, forskningen og den kommunale praksis.
20/04 2022
Lyt og læs: Fem kommuner er i færd med at styrke deres systematiske opfølgningspraksis i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Hør om deres foreløbige erfaringer i en podcast og to artikler.
20/04 2022
Hvordan hjælper man som professionel bedst mennesker, der har fået en hjerneskade, så de oplever en højt kvalificeret og sammenhængende indsats? Det var i fokus, da Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen sammen holdt et webinar i februar. Alle oplæg blev optaget og er nu frit tilgængelige.
08/04 2022
|
Ansøgningspuljer
Socialstyrelsens udbetalingssystem er blevet opdateret. Det har givet forsinkelser i udbetalingen af midler til tilskudsmodtagere. Vi arbejder på at indhente forsinkelserne så hurtigt som muligt.
07/04 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til støtte af frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker eller mennesker i en svær livssituation. Ansøgningsfrist: 31. maj 2022 kl. 12:00.
07/04 2022
Hvem er de pårørende, og hvordan kan man støtte voksne, der er pårørende til et menneske som har et handicap eller en psykisk sårbarhed, eller som er socialt udsat? Det beskrives i en ny kortlægning, der tegner et broget billede – fra små samtaletilbud til veletablerede kurser.
07/04 2022
Erfaringer fra rådgivningsforløb om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) viser, at modellen skaber en fælles forståelse af og et fælles sprog for arbejdet med sociale investeringer på tværs af fagligheder og organisation. Socialstyrelsen tilbyder løbende rådgivning og vejledning i brugen af SØM.
06/04 2022
Der skal udarbejdes og afprøves et koncept for undervisning i risikovurderingsværktøjet SARA-V3. Værktøjet bruges til at vurdere borgeres risiko for henholdsvis at blive udsat for og udøve vold. Socialstyrelsen udbyder opgaven. Tilbudsfristen er den 6. maj 2022 kl. 12:00.
06/04 2022
Kvinder og børn på flugt fra krigen i Ukraine. Menneskehandel i Østersølandene. Begrænsning af efterspørgslen. Nye tal og erfaringer fra Danmark. Retsforfølgelse og ofrenes rettigheder. Center mod Menneskehandel holder årskonference den 4. maj med fokus på både danske og internationale erfaringer.
05/04 2022
Recovery, uddannelse og beskæftigelse, helhed og sammenhæng i borgerens forløb samt misbrug er bare nogle af de temaer, som Socialstyrelsen sætter fokus på i kurserne fra 2022. Kurserne henvender sig til ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien. Vi tilbyder også en temadag om strategisk kompetenceudvikling målrettet ledere.
05/04 2022
Socialt udsatte borgere er ofte også ramt af somatisk sygdom, som de har brug for hjælp til at håndtere. En ny rapport giver et indblik i sundhedsindsatser på socialområdet, som ser lovende ud. Et af de gennemgående temaer er mødet mellem borger og sundhedssystem, og hvordan fx dialogen med lægen kan understøttes.
31/03 2022
Er inddragelse af borgeren begrænset til borgerens egen sag – eller kan den også gælde implementering og kvalitetsudvikling? Og hvordan gør man i givet fald i praksis? Det er i fokus på et webinar den 21. april 2022, hvor Socialstyrelsen og Høje Taastrup kommune ser på potentialet i metoden Åben Dialog.
30/03 2022
Socialstyrelsen tilbyder gratis udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der ønsker at styrke fokus på borgerens håb, ønsker og drømme og på samarbejdet med borgeren om indsatsen. Det er en af de sidste ansøgningsrunder. Der er ansøgningsfrist denne gang 4. maj.
30/03 2022
Hør om lovgivning og opmærksomhedspunkter i forbindelse med byggeri og ombygning, når Bolignetværket holder sit årlige møde. Målgruppen er fagpersoner, der arbejder med fx indretning og ændringer af boliger til mennesker med nedsat funktionsevne. Vær med i enten Ishøj Strand 3. maj eller i Vejle 5. maj.
30/03 2022
Ønsker din kommune en særlig tilrettelagt læringsdag, hvor I sammen med taskforcen på handicapområdet går i dybden med et bestemt emne? Så har I chancen nu. Der tilbydes i alt fire forløb, der fordeles efter først til mølle-princippet.
29/03 2022
Er du eller din organisation interesseret i at komme med input til VISOs udbud af ydelser om seks specifikke handicapområder? Så deltag i vores høring, der nu er åbnet. Det endelige udbudsmateriale forventes at blive annonceret medio maj.
29/03 2022
94 af landets kommuner har visiteret borgere til ordningen med et socialt frikort. I 89 af kommunerne har det ført til, at en borger er blevet ansat i en virksomhed. Samtidig ses en stigning i andelen, der kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for halvandet år. Det viser en evaluering af forsøgsordningen med socialt frikort, som Socialstyrelsen står bag.
29/03 2022
Sårbare mennesker er i risiko for at blive ofre for menneskehandel, når krig sender dem på flugt. Det gælder også fordrevne mennesker fra Ukraine. Center mod Menneskehandel har igangsat flere initiativer målrettet ankomne fra Ukraine og fagpersoner, der møder dem, for at oplyse om risiko for menneskehandel.
28/03 2022
|
VISO
Krigen i Ukraine medfører, at danske kommuner vil modtage et stigende antal fordrevne ukrainere i den kommende tid. Derfor påhviler der kommunerne en stor opgave, og i den forbindelse kan der opstå socialfaglige spørgsmål. Til det formål oprettes nu en hotline.
24/03 2022
Hvordan styrker vi den mentale sundhed hos børn og unge og sikrer sammenhængende indsatser af høj kvalitet? Vær med, når Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Center for ADHD holder konference 9. maj 2022 og få inspiration fra både ind- og udland til samarbejdet på tværs af sektorer.
24/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til at forebygge og nedbringe sygefravær blandt medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen. Ansøgningsfrist: 12. maj 2022 kl. 12.00.
24/03 2022
Hjælp til en forælder er ofte en hjælp til hele familien. Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, kan nu også lave beregninger af de budgetøkonomiske konsekvenser på familieniveau, når far eller mor får en virkningsfuld indsats. SØM er også udvidet med viden om pårørende samt langtidseffekterne af to indsatser til hhv. borgere med svære psykiske lidelser og unge med rusmiddelproblemer. Endelig er der nye muligheder for at blive uddannet i at anvende og formidle SØM.
24/03 2022
Socialstyrelsen tilbyder kommuner et særligt tilrettelagt rådgivningsforløb fra videnscenteret SISO. Forløbene har fokus på revision og implementering af det lovpligtige beredskab om overgreb mod børn og unge.
23/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til midlertidig støtte til kapacitetstilpasning på natcaféer. Ansøgningsfrist: 25. april 2022 kl. 12.00.
22/03 2022
Kom til Socialstyrelsens bilnetværksmøde 2022, hvor vi denne gang har særligt fokus på handicapbiler til borgere med psykisk handicap. Målgruppen er fagpersoner, der arbejder med støtte til køb af handicapbiler. Vær med i Kastrup 10. maj eller i Vejle 19. maj.
18/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til driftsstøtte til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger på det sociale område samt landsdækkende foreninger for en eller flere sjældne diagnoser på det sociale område. Ansøgningsfrist: 6. maj 2022 kl. 12.00.
17/03 2022
I SSA-aftalen for 2022 er der afsat midler til udvikling af en ny, praksisnær rusmiddelbehandleruddannelse på tværs af stofmisbrugs- og alkoholområdet. Socialstyrelsen udbyder opgaven i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Tilbudsfrist: 19. april 2022 kl. 12.
17/03 2022
Personer med udviklingshæmning mangler adgang til relevant rusmiddelbehandling. Det fremgår af en ny rapport, der også giver et bud på, hvordan den eksisterende behandling kan tilpasses, så personer med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder kan få den hjælp, de har behov for, hvis de har problemer med stoffer eller alkohol.
17/03 2022
Små børn skal trives og udvikle sig. Det har stor betydning for barnet her og nu, men også for barnets muligheder senere i livet. Et nyt inspirationsmateriale beskriver seks kommuners erfaringer med at styrke den tidlig opsporing af mistrivsel hos børn i alderen 0-6 år. Centralt står systematik i indsatsen og fokus på tværgående samarbejde.
16/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til støtte af koloniophold, familieferier i ind- og udland og kursusvirksomhed for børn og unge med et handicap samt deres forældre og søskende. (Handicappuljen). Ansøgningsfrist: 4. maj 2022 kl. 12.00.
15/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje, som skal bidrage til at sociale tilbud bliver mere kvalificerede til at arbejde med udsatte grønlænderes særlige behov og kompleksiteten af deres problemstillinger. Ansøgningsfrist: 11. maj 2022 kl. 12.00.
10/03 2022
Socialstyrelsens direktør har inviteret en række kommunale topchefer ind i et nyt dialogforum på socialområdet, som skal danne rammen om en strategisk dialog om aktuelle dagsordener og effektive indsatser i praksis.
10/03 2022
Hvordan hjælper vi mennesker med psykiske vanskeligheder bedst, så de kan leve et godt liv og indfri deres ønsker og drømme? Det er omdrejningspunktet, når Socialstyrelsen holder en gratis konference på Nyborg Strand den 27. april 2022 om udvikling og omlægning af socialpsykiatrien. Tilmeldingsfrist: 4. april.
10/03 2022
Socialstyrelsen udbyder i foråret specialrådgivning, udredning og andre ydelser på fem specifikke handicapområder. Det sker i regi af den såkaldte Koordinering af Specialrådgivning (KaS). Udbuddet sendes i høring i april.
09/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Socialstyrelsen åbner for en ny tilskudsportal i slutningen af marts 2022. Tilskudsportalen gør det let at ansøge puljer på social- og ældreområdet og giver et enkelt overblik over sager og tilskud.
09/03 2022
|
Ansøgningspuljer
I år udmeldes ansøgningspuljen til Frivilligt Socialt Arbejde (PUF) i 2. kvartal 2022. Svar på ansøgninger udsendes i 3. kvartal 2022.
03/03 2022
Udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser hos børn og unge er et af de områder, der presser mange kommuner. Men hvorfor? Det belyses i en ny interviewundersøgelse, som stiller skarpt på i alt seks temaer på både børne- og voksenområdet, som kommunerne oplever som udfordrende.
03/03 2022
Socialstyrelsen tilbyder nu gratis udviklingsforløb til tilbud, der yder social stofmisbrugsbehandling. Forløbene har fokus på at styrke en helhedsorienteret og systematisk indsats, der er centret om borgerens mål. Der er frist for henvendelser den 8. april 2022.
03/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI). Ansøgningsfrist: 19. april 2022 kl. 12.00.
02/03 2022
Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv afholder konference den 29. august 2022 i Odense. Vær med, når Socialstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår sætter fokus på nogle af de faglige dilemmaer og potentialer, der ligger i det socialfaglige arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Social- og ældreminister Astrid Krag byder velkommen.
02/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af en gruppebaseret, systematisk mestringsindsats målrettet søskende til børn med handicap. Projektet har fokus på, at barnet uden handicap bedre kan håndtere og imødegå udfordringer i livet, og at forældrene bedre kan støtte op om børnene. Ansøgningsfrist: 13. april 2022 kl. 12.00.
02/03 2022
Er du ansat i en kommune og arbejder primært med SSP? Eller er du i politiet og indgår direkte i SSP-samarbejdet? Så tilmeld dig SSP-uddannelsens grundmodul og få kompetencer til at arbejde systematisk, helhedsorienteret og vidensbaseret med kriminalitetsforebyggelse. Det er gratis at deltage. Næste tilmeldingsfrist: 22. april 2022.
01/03 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til frivillige foreninger og organisationer, der i samarbejde med en politikreds og kommuner i politikredsen udvikler en interventionsmodel til voksne, som er udsat for eller udøver vold i nære relationer. Ansøgningsfrist: 29. april 2022 kl. 12.00.
28/02 2022
Socialstyrelsen genudbyder VISO-ydelser om specialrådgivning og udredning vedrørende senfølger efter seksuelle overgreb. Tilbudsfristen er den 21. marts 2022 kl. 12.00.
24/02 2022
Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der gerne vil styrke samarbejdet med borgeren og lade indsatsen tage afsæt i den enkeltes håb, ønsker og drømme. Vi åbner nu for en ny runde af forløb. Der er ansøgningsfrist den 30. marts 2022.
24/02 2022
|
Ansøgningspuljer
Få indblik i formalia og sagsbehandling i forbindelse med ansøgningspuljer, når Socialstyrelsen inviterer frivillige foreninger og organisationer til virtuelt informationsmøde onsdag den 16. marts 2022.
22/02 2022
Børn og unge med fx autisme eller et bevægelseshandicap kan være i risiko for at blive ekskluderet fra sociale fællesskaber med deres jævnaldrende. Få inspiration i Vidensportalens nye tema til, hvordan man kan fremme, at børn og unge med handicap får en aktiv fritid i fællesskab med andre børn og unge.
22/02 2022
Ønsker jeres kommune hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet for enten børn eller voksne? Så har I lige nu mulighed for at søge om et samarbejde med taskforcen. Ansøgningsfristen er den 1. april 2022.
22/02 2022
Det forventes, at der indgås kontrakter med 32 leverandører om specialrådgivning og udredning på voksenområdet. De nye kontrakter træder i kraft 1. maj 2022 og løber i fem år. VISO-ydelser om senfølger efter seksuelle overgreb vil blive genudbudt.
21/02 2022
|
Ansøgningspuljer
I puljekalenderen kan du se, hvilke ansøgningspuljer Socialstyrelsen udmønter i 2022, og hvornår puljerne kan ansøges. I løbet af foråret tager Socialstyrelsen desuden en ny ansøgningsportal i brug, som gør det lettere for ansøgere at sende deres ansøgning og få overblik over deres tilskud.
10/02 2022
Nedlukningen i coronaens første år gav mange typer af erfaringer. Nogle borgere i sociale tilbud havde fx glæde af en mere rolig hverdag, og nogle blev mere selvhjulpne. Andre mere ensomme. Også på børn- og ungeområdet er der forskelligartede erfaringer – fra markant øget trivsel til større udsathed. Det fremgår af en kort analyse.
10/02 2022
Hvilke muligheder er der for at hjælpe borgere med handicap, der har brug for en ekstra hånd til deltagelse i beskæftigelse? Det kan man få overblik over på Socialstyrelsens vidensplatform ”Handicap og beskæftigelse”, der netop er blevet evalueret. Både kommuner, virksomheder og borgere oplever platformen som relevant og brugbar.
10/02 2022
Flere unge oplever psykisk mistrivsel – ikke kun i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande. En ny kortlægning giver indblik i en række risikofaktorer, heriblandt overdreven brug af digitale medier, ensomhed og forskellige sociale forhold. Beskyttende faktorer er bl.a. gode relationer i skolen og fysisk aktivitet.
09/02 2022
|
Ansøgningspuljer
Der er udmeldt en ansøgningspulje til at støtte afviklingen af sommerferieophold i 2022 og 2023 for socialt udsatte familier. Ansøgningsfrist: 31. marts 2022 kl. 12.00.
02/02 2022
Ønsker I at bruge Socialstyrelsens ti pejlemærker som inspiration til at udvikle kvaliteten? Så har vi udarbejdet fem præsentationsfilm, et e-læringskursus og et redskab til selvevaluering, som I kan bruge til at komme i gang. Redskaberne kan støtte medarbejdere og ledere i brugen af de faglige pejlemærker for en recovery-orienteret udvikling af bostøtten.
02/02 2022
Søskende til børn med handicap går ofte alene med deres tanker og er i øget risiko for at udvikle angst, depression og adfærdsvanskeligheder. Et nyt projekt sætter fokus på kommunikationen mellem disse børn og deres forældre. Kom til virtuelt informationsmøde 23. februar og hør mere om projektet og den tilhørende ansøgningspulje.
02/02 2022
Hvad skal der til, for at udsatte grønlændere i Danmark inkluderes i samfundet og har et meningsfuldt hverdagsliv? Det kan man nu få inspiration til i en ny rapport, der samler perspektiverne fra både fagfolk, borgere og forskning.
01/02 2022
Vi har fået en ændring af lov om socialtilsyn, der skal understøtte et styrket tilsyn med landets sociale tilbud. Socialstyrelsen får et skærpet opdrag i forhold til at sikre en ensartet og kompetent tilsynspraksis på tværs de fem kommunale socialtilsyn. De ændrede regler er trådt i kraft nu her pr. 1. februar 2022.
27/01 2022
Er I bekymret for en uhensigtsmæssig afspecialisering på jeres område? Socialstyrelsen afholder hvert år en skriftlig høring om målgrupper og indsatser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Årets høring foregår i perioden 27. januar til 24. februar 2022.
27/01 2022
Hvordan kan mennesker med psykiske vanskeligheder hjælpes til at leve et godt liv og indfri deres ønsker, håb og drømme? Det sætter Socialstyrelsen fokus på i en ny udgivelse med syv anbefalinger til, hvordan man kan styrke kvaliteten på botilbud i socialpsykiatrien.
27/01 2022
Unge i hjemløshed kan være svære at få øje på. En ny indsatsmodel bidrager til et øget samarbejde om opsporing, så kommunerne lykkes med at hjælpe de unge både tidligere og mere målrettet, end det ellers ville være muligt. Det viser en ny evaluering. Der er dog også udfordringer – bl.a. med at skaffe boliger tidligt i forløbet.
20/01 2022
VIVE har evalueret en samarbejdsmodel, som bringer specialiseret viden fra døgninstitutioner i spil i plejefamilier. Plejefamilierne oplever, at deres kompetencer er blevet styrket, og nogle oplever også mindre stress og mere tilfredshed i rollen som plejeforældre.
20/01 2022
Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der gerne vil styrke det recovery-orienterede og rehabiliterende arbejde i indsatsen. Vi åbner nu for en ny runde af forløb. Der er ansøgningsfrist den 23. februar 2022.
20/01 2022
PTSD, angst og depression er blot nogle af de mulige senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Hvordan kan vi blive bedre til at identificere og hjælpe de mennesker, det drejer sig om? Deltag i konferencen den 21. april 2022 på Nyborg Strand og få indblik i en vigtig og ofte tabuiseret problemstilling.
20/01 2022
Forældre til børn med handicap får mere overskud og mere tillid til kommunen, når der skabes bedre sammenhæng og større fleksibilitet i de kommunale indsatser. Det viser en afprøvning af to samarbejdsmodeller fra Socialstyrelsen. Fra 2022 skal modellerne udbredes i op mod 25 kommuner.
19/01 2022
Hvilken betydning har de nationale retningslinjer for stofmisbrugsområdet? Hvad indeholder de, hvordan kan de bruges, og hvordan kan man arbejde med at implementere dem? Det var i fokus, da Socialstyrelsen holdt webinar i december. Nu kan du se eller gense oplæggene på video.
18/01 2022
Sundhedsstyrelsen inviterer i samarbejde med Socialstyrelsen til et gratis webinar om de seneste anbefalinger for voksne med erhvervet hjerneskade. Deltag den 10. februar og hør om Sundhedsstyrelsens tværsektorielle anbefalinger, Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse og erfaringer fra puljeprojekter.
13/01 2022
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har i dag offentliggjort det faglige oplæg til en 10-årsplan for den samlede psykiatri på tværs af kommuner, regioner og almen praksis. Oplægget peger på både udfordringer og muligheder, og giver konkrete anbefalinger til et samlet løft af psykiatrien.
12/01 2022
En helhedsorienteret og sammenhængende indsats kan være afgørende for psykisk sårbare borgeres recovery og trivsel. Socialstyrelsen inviterer derfor til virtuelt temamøde om helhed og sammenhæng i borgerens forløb den 3. februar 2022. Det er gratis at deltage.
12/01 2022
Unge, som har begået alvorlig kriminalitet, kan idømmes ungdomssanktionen. Socialstyrelsen har revideret sin håndbog til sagsbehandlere og koordinatorer om det socialpædagogiske behandlingsforløb. Håndbogen kan bruges både som grundbog og som opslagsværk i det daglige.
12/01 2022
Skal I til at implementere Integrated Children's System (ICS) for første gang? Har jeres medarbejdere lige været på ICS-kursus, og skal I til at forankre ICS? Eller trænger jeres arbejde med metoden til at blive gen-implementeret? Så kan I nu søge om et ICS- forløb med Socialstyrelsen. Ansøgningsfristen er 4. februar 2022.
11/01 2022
Deltag i Socialstyrelsens ledernetværk og vær med til at sætte fokus på god faglig ledelse, og hvordan du som leder kan være med til at forbedre indsatsen for mennesker med psykiske vanskeligheder. Antallet af pladser er begrænset, så tilmeld dig nu – det er gratis!
10/01 2022
Vi ved, at Housing First-tilgangen effektivt hjælper mennesker ud af hjemløshed. En ny erfaringsopsamling peger på, hvordan en investeringstilgang og ny brug af data kan understøtte en omlægning af hjemløshedsindsatsen til Housing First-tilgangen.
21/12 2021
Smittetallene for coronavirus er steget markant den seneste tid. Derfor er det afgørende, at alle sårbare ældre, der ønsker det, hurtigst muligt får deres tredje vaccinestik.
16/12 2021
En ny lov om beskyttelse af whistleblowere træder i kraft den 17. december 2021. Der kan indberettes om alvorlige lovovertrædelser, grov chikane eller andre kritisable forhold. Whistleblowerordningerne kan bruges af arbejdspladsernes medarbejdere og samarbejdspartnere.
16/12 2021
Midtvejsevaluering: En ny model for forebyggende tilbud til unge med psykisk sårbarhed viser gode takter. Både de unge selv og forældrene oplever i høj grad et positivt udbytte af den modtagne rådgivning. Der er også indikationer på større trivsel, der ser ud til at stige yderligere efter den egentlige behandling.
15/12 2021
Et nyt tæt samarbejde har bragt den specialiserede viden fra døgninstitutioner i spil i plejefamilier. Deltag i et gratis webinar 8. februar og hør om fire kommuners erfaringer med en ny måde at skabe kompetenceudvikling på og udvikle anbringelsesområdet.
14/12 2021
Socialstyrelsens corona-hotline åbner igen for mundtlige henvendelser. Hotlinen kan fortsat vejlede om, hvordan sundhedsmyndighedernes anbefalinger håndteres på social- og ældreområdet – fx hvis en borger har særlige bekymringer eller udfordringer.
09/12 2021
Bekymrende skolefravær er et stigende problem i mange af landets kommuner. Løsningen involverer mange aktører, men netop det tværfaglige samarbejde kan ofte være en central del af udfordringen. Det skal et nyt projekt gøre noget ved. Slagelse, Hørsholm og Herning Kommune er i fuld gang med at videreudvikle en samarbejdsmodel.
09/12 2021
Socialstyrelsen har netop publiceret en revideret udgave af forløbsbeskrivelsen for børn med taleforstyrrelsen verbal dyspraksi, der er neurologisk betinget. Forløbsbeskrivelsen beskriver, hvordan fagpersoner kan støtte børn med den ret sjældne taleforstyrrelse gennem en højt specialiseret indsats.
09/12 2021
En ny strategi og nye alliancer. En helt ny type analyse med fokus på de mere langsigtede effekter af sociale indsatser. Og på trapperne har vi et styrket socialtilsyn, evalueringen af det specialiserede socialområde og 10-årsplanen for psykiatrien. Også implementeringen af to centrale aftaler – Børnene Først og handlingsplanen for hjemløshedsområdet – er på vej. Direktør Ellen Klarskov Lauritzen ser tilbage på 2021 og frem mod det nye år.
06/12 2021
Voksenudredningsmetoden, VUM 2.0, opdateres årligt, så den altid er tidssvarende, lovmedholdelig og understøtter god kvalitet. Socialstyrelsen har nu offentliggjort en opdateret udgave af metodehåndbogen. Også redskaber og supplerende materialer er ajourført.
01/12 2021
Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, kan udvikle psykiske, fysiske og sociale følgevirkninger. Tidlig opsporing og hjælp er centralt, men mange kan føle sig misforstået i kontakten med fx socialrådgivere, psykologer og læger. Læs mere om målgruppen og hjælpemulighederne i Vidensportalens nyeste tema.
01/12 2021
En ny analyse fra Socialstyrelsen indikerer, at Social Færdighedstræning til borgere med svære psykiske lidelser øger borgernes deltagelse i uddannelse og aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at indsatsen over tid kan være en god investering. Analysen er den første i en ny serie, hvor Socialstyrelsen sætter fokus på de mere langsigtede effekter af sociale indsatser.
25/11 2021
Oplever børn og unge selv at blive inddraget i deres egen sag? Det har VIVE lavet en stor undersøgelse af. Få indblik i resultaterne og hør også om Roskilde Kommunes erfaringer. Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv holder årets sidste webinar den 8. december 2021.
24/11 2021
Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der gerne vil styrke en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang i indsatsen. ’Recovery-fortællinger’ kan give indblik i borgerens liv og drømme, og er ét af de redskaber, der anvendes i et udviklingsforløb. Ansøgningsfrist: 7. januar 2022.
Viser 41-140 af 1327.
Per side
10
20
30
100