Med voksensansvarsloven, der trådte i kraft 1. januar 2017, blev reglerne for magtanvendelse overfor anbragte børn og unge fastsat i en selvstændig lov. Reglerne var indtil da reguleret af nogle få bestemmelser i serviceloven samt af en bekendtgørelse.
Formålet med at regulere fysisk magtanvendelse og andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret i en særskilt lov var blandt andet at tydeliggøre reglerne på området, herunder voksenansvaret og børn og unges grundlæggende rettigheder. Med loven skete der også enkelte udvidelser af adgangen til at anvende magt, fx blev det muligt at anvende afværgehjælp for at forhindre, at et barn eller en ung ødelægger ting, og at føre et barn eller en ung, der er rømmet, tilbage til anbringelsesstedet.
Socialstyrelsen har fået foretaget en evaluering af implementeringen og anvendelsen af loven.
Stort kendskab til loven
Det vurderes i evalueringen, at voksenansvarsloven overordnet set har givet plejefamilier og personalet på institutioner en sådan klarhed over ansvar og handlemuligheder, at de kan handle i overensstemmelse med lovens indhold og intentioner.
Langt hovedparten af de adspurgte plejefamilier og medarbejdere (78- 100 pct.) har således kendskab til voksenansvarsloven og stort set lige så mange mener, at den har tydeliggjort, hvilken former for magtanvendelse, de må bruge. Kendskabet til loven er især stort på de delvis lukkede afdelinger, og det er også her, loven opleves som tydeligst.
Samtidig tilkendegiver en stor gruppe dog, at de indimellem er i tvivl om deres beføjelser. På tværs af de deltagende anbringelsessteder er der således fortsat mellem 29 og 46 pct. som angiver, at de kan være i tvivl om deres ansvar og handlemuligheder, og især blandt plejefamilier kan der være stor usikkerhed om, hvad de egentlig må.
Usikkerheden kan til dels hænge sammen med, at der er stor forskel på, hvor mange der har deltaget i opkvalificeringsforløb i voksenansvarslovens regler og anvendelse i praksis.
Anbringelsessteder og socialtilsyn oplever endvidere, at voksenansvarsloven har bidraget til et øget fokus på at undgå magtanvendelse og har haft en positiv betydning for håndteringen af magtanvendelse og konfliktsituationer.
Praksis savner fortsat handlemuligheder
Evalueringen viser også, at selvom medarbejdere på institutioner og plejefamilier i store træk vurderer, at voksenansvarsloven giver de nødvendige redskaber til at sikre den daglige omsorg for anbragte børn og unge, savnes der fortsat også handlemuligheder.
Der opleves især udfordringer i forhold til mobiltelefoner og sociale medier, udfordringer med at beskytte selvskadende børn og unge samt udfordringer med at sikre, at børn og unge med funktionsnedsættelser eller kroniske sygdomme får den nødvendige medicin.
Indberetning af magtanvendelser
Næsten alle medarbejdere på institutionerne er i nogen eller høj grad fortrolige med regler og procedurer ift. indberetning af magtanvendelse og andre indgreb. En stor del af institutionerne oplever dog, at det er en udfordring, at indberetningerne skal sendes til den anbringende kommune senest 24 timer efter hændelsen. En anden væsentlig problemstilling, som evalueringen afdækker, er, at der som oftest mangler en udtalelse fra barnet eller den unge, når der sker indberetninger af magt og andre indgreb.
Evalueringen er gennemført af Rambøll og bygger på en spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interviews og indberetningsskemaer fra konkrete magtanvendelsessituationer.
Hent evalueringsrapporten om voksenansvarsloven (pdf)