Danmark har fem delvis lukkede afdelinger, der er placeret enten på åbne eller sikrede døgninstitutioner. Målgruppen er unge i alderen 12-17 år, som har alvorlige problemer som negativ og udadreagerende adfærd, misbrug og kriminalitet, og som i perioder er i risiko for at rømme. Formålet med afdelingerne er at kunne fastholde de anbragte børn og unge i et socialpædagogisk behandlingsforløb i disse perioder.
Personalet har således særlige beføjelser til at fastholde den unge fysisk, hvis den unge vil rømme fra stedet, ligesom de i en kortere periode kan tilbageholde den unge på anbringelsesstedet ved at aflåse døre og vinduer. Tilbageholdelsen må ske i maksimalt fem sammenhængende dage og maksimalt i alt 30 dage på et år. Det forudsættes altså, at den socialpædagogiske behandling i hovedparten af tiden kan foregå under åbne rammer, og at det kun i kortere perioder vil være nødvendigt at begrænse de anbragte børn og unges bevægelsesfrihed.
Socialstyrelsen har fået udarbejdet en evaluering, der samler op på erfaringerne med de delvis lukkede afdelinger frem til 1. januar 2019.
Indsats og resultater
Det vurderes i evalueringen, at de delvis lukkede afdelinger i nogen til høj grad tilbyder de anbragte unge i målgruppen en intens og struktureret behandlingsindsats, således som det intenderes i loven. Dette kommer bl.a. til udtryk ved en meget klar og struktureret hverdag, anvendelse af behandlingsmetoder, der er målrettet de unges behov og relationspædagogik, der opsætter principper for interaktionen mellem den unge og medarbejderne.
Hovedparten af ledere og medarbejdere på de delvis lukkede afdelinger vurderer, at de særlige beføjelser, de har til at fastholde og tilbageholde de unge ved risiko for rømning, bidrager til i højere grad at fastholde de unge i behandling, end det ville være muligt på åbne døgninstitutioner. Flertallet af ledere og medarbejdere er endvidere helt eller delvis enige i, at institutionerne bør have mulighed for at kunne tilbageholde de unge i flere og længere perioder end i dag.
Evalueringen viser også, at langt de fleste unge fortsat har svære problemer efter anbringelsen. Langt de fleste får dog færdiggjort grundskolen, og selv om mange genanbringes, er det for de fleste til et åbent anbringelsessted, det vil sige et mindre indgribende anbringelsesforløb.
Tre år efter anbringelsen er det imidlertid kun en lille del, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller forberedende grunduddannelse, kun en meget lille del er selvforsørgende, og ni ud af ti af de unge, der havde en strafferetlig dom inden anbringelsen, har fortsat den kriminelle løbebane. Det fremgår også, at halvdelen af de unge har været indlagt i psykiatrien tre år efter anbringelsen på den delvis lukkede afdeling.
Manglende myndighedsafgørelser
Evalueringen afdækker en særlig problemstilling i forhold til kommunernes håndtering af sager om anbringelse af unge på delvis lukkede afdelinger.
Det er børn og unge-udvalget i kommunen, der træffer afgørelse om, at en ung skal anbringes på en delvis lukket afdeling, og i forlængelse heraf skal forvaltningen efter voksenansvarslovens §§ 12 og 13 desuden træffe afgørelse om, i hvilke situationer den unge kan fastholdes, samt hvor længe den unge kan tilbageholdes.
Evalueringen viser dog, at det kun er en fjerdedel af de anbringende kommuner, som også har truffet beslutning om tilbageholdelse, og en tredjedel, der har truffet beslutning om fastholdelse. En mulig forklaring herpå kan være, at nogle kommunalbestyrelser ikke er klar over, at anbringelsen i sig selv ikke giver personalet på de delvis lukkede afdelinger adgang til at anvende de særlige beføjelser.
Om evalueringen
Evalueringen af de delvis lukkede afdelinger bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interviews, registerdata samt indberetninger og journalmateriale.
Evalueringen er gennemført af Rambøll.
Læs evalueringen af de delvis lukkede afdelinger