Forside > Nyheder > 2020 > Pulje: Ungekrisecenter
31/03 2020 | Ansøgningspuljer

Pulje: Ungekrisecenter

Der er udmeldt en ansøgningspulje til forsøg med etablering og drift af et ungekrisecenter. Ansøgningsfrist: 26. maj 2020 kl. 12.00.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 15,5 mio. kr. til at støtte et forsøg med etablering og drift af et ungekrisecenter drevet af en eller flere private eller frivillige organisationer, hvor børn og unge under 18 år i akut krise eller kriselignende tilstand og med akut brug for hjælp og støtte kan henvende sig direkte for at få rådgivning og vejledning i trygge rammer.

Ungekrisecenteret skal således være et sted, hvor børn og unge kan gå direkte ind fra gaden og få rådgivning og vejledning, når de oplever at være i krise - fx på grund af omsorgssvigt, overgreb eller mistrivsel - uden først at skulle henvende sig til kommunen og uden nødvendigvis at inddrage deres forældre.

Målgruppe

Målgruppen for ansøgningspuljen er børn og unge under 18 år i krise eller kriselignende tilstand. Det kan både være børn og unge, som er anbragte, og/eller børn og unge, som bor hjemme. 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist onsdag den 26. maj 2020 kl. 12.00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er private og frivillige organisationer, som har indgået en samarbejdsaftale med en eller flere kommuner af et vis volumen om etableringen af et ungekrisecenter.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

Sidst opdateret 31/03 2020