Styrk jeres opsporing af overgreb mod børn

13-08-2019

Socialstyrelsen inviterer ledere og fagprofessionelle til en gratis temadag om opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Vi sætter fokus på, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man skal handle, når man har mistanke om, at et barn er udsat for overgreb. Temadagen afholdes fem forskellige steder i landet i september og oktober 2019.

Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Derfor har du som leder eller fagprofessionel i sundhedsplejen, på skole- og dagtilbudsområdet eller på anbringelsesområdet et særligt ansvar for at være opmærksom og reagere, hvis børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb. Det kræver specifik viden og kompetencer.

Socialstyrelsen inviterer nu til en temadag om opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Vi sætter fokus på hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man skal handle, når man har mistanke om, at et barn er udsat for overgreb.

Temaer på dagen

På temadagen kommer vi bl.a. rundt om disse emner:

  • Hvad er et overgreb, og hvor ofte forekommer overgreb mod børn?
  • Hvordan opdager du overgreb mod børn?
  • Hvordan skal du handle, hvis du får mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for overgreb?

Praktiske oplysninger

Temadagen afholdes i Roskilde 19. september, Silkeborg 20. september, Middelfart 23. september, København 26. september og Aalborg 4. oktober.

Alle temadage har samme indhold, så man kan deltage der, hvor det passer bedst ind i kalender og geografi.

De regionale temadage er målrettet ledere og medarbejdere i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og på anbringelsesområdet. Arrangementet er gratis og åbent for tilmelding. Der er 120 pladser pr. arrangement. Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.

Tilmelding sker via følgende links:

Senest opdateret 14-08-2019

Kontakt

Kamilla Falsted Dihle
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her