Brug af beskyttende faktorer i rådgivning om udviklingshæmning og udadreagerende adfærd

Læs om redskaber til rådgivningen om voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd.

VISO har i samarbejde med Pihl Inklusive og VISO-specialister på området udviklet og afprøvet redskaber til inddragelse af otte beskyttende faktorer, identificeret af VIVE, i rådgivningen om udviklingshæmning og udadreagerende adfærd. Redskaberne er en faktortjekker, der kan bruges til at komme omkring alle forhold med betydning for den udadreagerende adfærd, og otte tjeklister, hvor hver enkelt faktor uddybes. 

Læs mere om redskaberne i guide til aktiv inddragelse af de beskyttende faktorer

Læs mere om udviklingsforløbet med Pihl Inklusive

Hent kort flyer med de beskyttende faktorer hos voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd

Hent tjeklisterne udviklet til ekstern brug i både pdf- og wordformat her

Implementering af redskaberne

VISO har besluttet følgende i forhold til implementering af de beskyttende faktorer fra 1. februar 2022:

VISO-specialister

  • De beskyttende faktorer anvendes som aktuelt bedste viden og fælles vidensgrundlag i alle rådgivningsforløb om udviklingshæmning og udadreagerende adfærd - dog med frihed til at benytte redskaberne, så de passer bedst ind.
  • Specialisterne gør i alle forløb modtagere af rådgivningen bekendt med de beskyttende faktorer mhp. læring ift. lignende sager - fx vha. ark med de beskyttende faktorer eller pixi-udgave af VIVEs rapport (formidlingshæftet).
  • Der laves et to-timers virtuelt kursusmodul med præsentation af faktorer og redskaber, som alle nye specialister på området skal deltage i.
  • Hver leverandør udpeger 1-2 implementeringsagenter, som har ansvar for at holde fokus på anvendelse af faktorerne i deres organisation. Implementeringsagenterne mødes én gang om året til et virtuelt møde med VISO.
  • Ved afslutning af et forløb modtager specialisten et kort spørgeskema om brugen af de beskyttende faktorer, som bedes besvaret. Dette med henblik på løbende opfølgning.

VISO-konsulenter

  • Faktortjekkeren anvendes til oplysning af sagen ved konsulentens første samtale med henvender. Der laves en skabelon til dette i VIAS, så oplysningerne videregives systematisk til specialisten.
  • Social- og Boligstyrelsen gennemfører et supplerende litteraturstudie hvert 5.- 6. år mhp. opdatering af de beskyttende faktorer.

Undersøgelsen bag de beskyttende faktorer

De 8 beskyttende faktorer er baseret på en undersøgelse, der samler danske erfaringer og internationale studier om de tilgange, metoder eller redskaber, som har vist sig særligt virksomme i arbejdet med borgere med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd. Undersøgelsens resultater er formidlet i en rapport, formidlingshæfte og kort flyer.

Hent rapport om voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd

Hent formidlingshæfte om voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd

Kontakt

Nina Steensig
Specialkonsulent