Ansøgningsrunde til optag på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG)

På denne side kan du læse mere om formål, kriterier, ansøgerkreds, målgruppe, frister med mere for puljen.

Fordelt tilskud

Se oversigten over nyoptagede frivilligcentre her.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 10. november 2023 kl. 12.00.

Formål

Formålet med ansøgningsrunden er at give mulighed for, at eksisterende frivilligcentre, som ikke i forvejen modtager grundfinansiering, kan optages på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Ansøgningsrundens ansøgerkreds er frivilligcentre, der er etableret som enten selvejende institutioner eller frivillige foreninger, og som opfylder definitionen af et frivilligcenter.

Projektperiode

Ansøgere søger om optag på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG) fra og med finansåret 2024. Der er således tale om et varigt driftstilskud, såfremt frivilligcentret vedbliver med at opfylde betingelserne herfor.

Hvad kan der søges støtte til?

Grundfinansiering gives som driftstilskud, hvilket betyder, at det kan gå til at dække driftsudgifter, som f.eks. løn og hus- og lokaleleje.

Midler til fordeling

Der er afsat i alt 25,5 mio. kr. til grundfinansiering af etablerede frivilligcentre i 2024, dog maksimalt 350.000 kr. pr. frivilligcenter. 

Finanslovskonto

§ 15.71.03.10.

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal indsende specifikke bilag.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Adgang til at ansøge

Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i word-skabelon samt øvrige bilag, som findes nederst på siden under "materiale 2023".

Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.

Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt.
Der kan ansøges ved at klikke på knappen "indsend din ansøgning her", hvorefter du via tilskudsportalen kan uploade din ansøgning samt medfølgende bilag.

Informationsmøde

Social- og Boligstyrelsen har afholdt informationsmøde om ansøgningspuljen den 25. oktober 2023 kl. 14:00 - 14:45

Materialet fra informationsmødet kan ses under "Materiale 2023".

Senest opdateret 01-11-2023

Kontakt

Tilskudsadministration

Faglige spørgsmål

Sten Barsøe
sbar@sbst.dk