Udførende aktører

En EPD er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer og informerer om et produkts miljøegenskaber. Forkortelsen EPD stammer fra den engelske betegnelse Environmental Product Declaration.

En EPD er verificeret af en uvildig tredjepart, og den dokumenterer en byggevares miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og affaldsgenerering igennem hele dens livscyklus - i relation til byggeri og anlæg. En EPD siger ikke noget direkte om byggevarens bæredygtighed. Den kan dog bruges som et grundelement, når man skal danne sig et billede af en bygnings samlede miljøpåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA) på bygningsniveau.

EPD’er udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder. Udarbejdelsen af EPD’er er pt. frivillig. Bygningsreglementet pr. 1. januar 2023 stiller krav til, at der foretages en beregning af klimapåvirkningen for nybyggeri over dets livscyklus, og derfor stiger efterspørgslen på verificeret dokumentation for byggevarernes miljøpåvirkning.

Hvis du ønsker at vide mere om bæredygtigt byggeri, henviser vil til guiden: ’Bliv bedre til bæredygtighed – en guide til entreprenører og håndværkere’.

Download guiden via Videnscenter for Energibesparelser i Bygningers hjemmeside

Hvis du ønsker at vide mere om din rolle som entreprenør eller håndværker ift. klimakravene, henviser vi til guiden: ’Entreprenørens og håndværkerens rolle ift. klimakravene i bygningsreglementet’.

Download guiden via Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkningers hjemmeside

En EPD består overordnet af en produktbeskrivelse, en materialesammensætning og en opgørelse af miljøpåvirkninger.

En EPD for byggevarer er baseret på en livscyklusvurdering (LCA) af det konkrete byggeprodukt ud fra en række specifikke beregningsregler kaldet Product Category Rules (PCR'er), som er defineret i standarden EN 15804.

En EPD dokumenterer en række miljøpåvirkningskategorier (herunder global opvarmning, forsuring , næringssaltbelastning m.fl.), men den sætter også tal på forbrug af ressourcer (bl.a. vedvarende og ikke-vedvarende energiressourcer) samt affaldsstrømme (fx mængden af bortskaffet affald og materialer til energiudnyttelse eller genanvendelse).

Indholdet i en EPD skal leve op til kravene i standarderne ISO 14025 og EN 15804 – også kaldet ’EPD-standarden’. Som producent er det vigtigt at være opmærksom på, at en revideret udgave af EPD-standarden trådte i kraft i november 2022. Det betyder, at en EPD som minimum skal dokumentere den miljøpåvirkning, der er forbundet med byggevarens:

• Produktionsfase (A1-A3)
• Bortskaffelsesfase (C1-C4)
• Næste produktionssystem (D).

De resterende faser i byggevarens samlede livscyklus er stadig valgfrie at inkludere i EPD’en.

EPD’er på byggevarer anvendes, når bygningers samlede miljøpåvirkning skal udregnes i en LCA på bygningsniveau. Med udgangspunkt i EPD’er for byggevarer med samme funktion, kan man i designfasen identificere den kombination af byggevarer, der giver den mindst belastende miljøprofil. I designfasen benyttes typisk generiske data.

En LCA på bygningsniveau beskriver hele bygningens miljøpåvirkning over dens livscyklus. Den kan både anvendes som en dokumentation for produktets miljøpåvirkning eller bruges som et dokumentationsværktøj i forbindelse med bygningscertificeringer som fx DGNB.

Forestil dig, at en bygning sættes sammen af klodser, som består af forskellige byggevarer med tilhørende EPD’er. Man vælger så den ”EPD-klods”, der passer bedst ind, afhængigt af, hvad man gerne vil have, at bygningen skal kunne, og hvor længe den skal holde. En klods kan godt se ”grøn” ud, men hvis nu produktet har en kort levetid, eller hvis man bruger en masse energi på at drifte det, så bliver klodsen måske ”sort” i det samlede billede.

EPD'er udarbejdes for mange forskellige produkttyper - og altså ikke kun byggevarer. Der findes fx også EPD’er for elektricitet, fødevarer og andre produkter. Disse EPD'er følger dog ikke EPD-standarden for byggevarer (EN15804) og kan derfor ikke sammenlignes med EPD’er for byggevarer.
Når det kommer til byggevarer, findes der overordnet - udover generiske miljødata - tre typer af EPD’er. De tre typer er branchespecifikke EPD’er, produktspecifikke EPD’er og projektspecifikke EPD’er:

1. Branchespecifikke EPD’er
   En branchespecifik EPD repræsenterer et gennemsnit for en bestemt branche eller produkttype, fx betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten. EPD’en baseres på et datagennemsnit fra branchen, fx på en dominerende andel af repræsentative producenter. Derfor bistår brancheforeningerne ofte producenterne med at få udarbejdet en EPD, som den samlede branche kan gøre brug af.
   
   
2. Produktspecifikke EPD’er
   En produktspecifik EPD udformes for et specifikt produkt. Det kan fx være en bestemt type isoleringsmateriale fra en bestemt producent. En produktspecifik EPD kan også dække over et helt produktsortiment. Hvis et produkt fx indeholder forskellige typer af overfladebehandlinger eller farveudgaver, kan flere produkter inddrages i én produktspecifik EPD.
   
   
3. Projektspecifikke EPD’er
   En projektspecifik EPD er en speciel udgave af en produktspecifik EPD, hvor der er anvendt projektspecifikke data, fx kørselsafstand til en specifik byggeplads. En projektspecifik EPD skal altid baseres på og referere til en eller flere produktspecifikke EPD’er. De produktspecifikke EPD’er skal være registreret hos en programoperatør og tjene som en reference-EPD for den tilknyttede projektspecifikke EPD.

De generiske data, som stadig udgør en stor del af datagrundlaget i beregningerne af LCA på bygningsniveau, har i mange år været hentet fra den tyske database ÖKOBAUDAT. Generiske data dækker for det meste over et branchegennemsnit og er derfor ikke lige så præcise som produkt- eller projektspecifikke EPD’er. Generiske data bør derfor kun anvendes til LCA’er på bygningsniveau, når ingen EPD'er for de anvendte byggevarer er tilgængelige.

Detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt tidspunktet i projektprocessen afgør, hvilken type EPD der skal anvendes.

Der er ingen lovgivning om brug af EPD’er i forbindelse med beregning af LCA’er på bygningsniveau. Man skal derfor se på detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt på tidspunktet i projektprocessen i forhold til at vurdere, hvilken type EPD der er relevant at bruge:

Tidligt i design- og projekteringfasen, hvor forskellige materialevalg eller designløsninger er i spil, vil man typisk anvende generiske data eller branchespecifikke EPD’er for en given produktgruppe.

Længere henne i processen, når det defineres, hvilket produkt og hvilken producent der skal anvendes i det faktiske byggeri, er det en fordel at bruge produktspecifikke EPD’er, hvis de kan fremskaffes. Produktspecifikke EPD’er er som udgangspunkt altid mere præcise end både generiske data og branchespecifikke EPD’er.

I den afsluttende fase af projektprocessen, når bygningens endelige klimapåvirkning skal dokumenteres, er det en fordel at benytte EPD’er, som repræsenterer de faktisk anvendte byggevarer. Det giver så præcis en LCA-beregning som muligt. Det betyder, at passende produkt- eller projektspecifikke EPD’er bør være førstevalg. Det gælder særligt for byggerier, som skal overholde en grænseværdi - samt for alle udbud, hvor bygherren har fastsat mere ambitiøse grænseværdier for bygningens samlede miljøbelastning.

Det gør typisk tre aktører: bygherre, rådgiver og entreprenør.

Udover de aktører, som er involveret i udarbejdelsen af EPD’en , er en lang række andre aktører i direkte eller indirekte berøring med EPD’en.

Bygherrer
Bygherren kommer indirekte i kontakt med EPD’erne som ansvarlig for udarbejdelsen af den obligatoriske klimaberegning på bygningsniveau, som skal indleveres til myndighederne efter byggeprojektets afslutning. Ved nybyggeri på over 1.000 m2 er bygherren også ansvarlig for, at bygningens samlede klimapåvirkning ikke overstiger grænseværdien på max. 12 kg CO²-ækvivalenter pr. m² pr. år, jf. klimakravene , der blev indført 1. januar 2023. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2.

Derudover kan private bygherrer frit bestemme, hvordan udbudsmaterialet for et byggeri udformes, så længe byggeriet lever op til de gældende regler i bl.a. bygningsreglementet. Det betyder, at en privat bygherre fx kan vælge at stille krav til, at byggeriet skal opføres med bestemte byggematerialer, eller at det kun udføres med byggematerialer, som har en EPD. Det vil typisk være relevant for en bygherre med ambitiøse byggecertificerings- og klimamål.

Offentlige bygherrer er derimod underlagt en række udbudsregler i henhold til Udbudsloven. Dette betyder bl.a., at de ikke må stille krav om, at byggeriet skal opføres med bestemte byggevarer, eller at der kun må anvendes byggevarer med en EPD. De må derimod gerne udarbejde funktionsudbud, som fx stiller krav om, hvor høj klimpåvirkningen må være fra den enkelte byggevare. Det vil ofte medføre, at den aktør, der har ansvar for udarbejdelsen af LCA på bygningsniveau, vil have fordel af at vælge byggematerialer med EPD’er. Dette skyldes, at EPD’er giver en mere præcis indikation af byggematerialets miljøbelastning end fx generiske data.

Rådgivere
Berørte rådgivere kan fx være ingeniører og arkitekter, der skal stå for et byggeris livscyklusvurdering (LCA). Det er rådgiverens ansvar at udføre selve LCA-beregningen på bygningsniveau – og derfor også hans eller hendes ansvar at indhente de nødvendige byggevaredata som fx en konkret byggevares EPD.

Entreprenører og håndværkere
Entreprenører og håndværkere på byggeprojektet kan være i berøring med en EPD, når de fx hjælper en rådgiver med input til LCA-beregningen. Det er særligt i relation til materialemængder og de faktisk anvendte byggevarer, som entreprenøren eller håndværkeren står for at indkøbe.

Entreprenøren skal sikre, at de byggevarer, der er projekteret med, også er dem, der rent faktisk bygges med. Erstattes ét materiale med et andet i løbet af byggeprocessen, skal entreprenøren sørge for at give rådgiveren besked og evt. levere de nye aktuelle EPD’er. På den måde sikres det, at den endelige LCA, som afleveres som dokumentation for byggeriets klimapåvirkning, også stemmer overens med det byggeri, der rent faktisk er opført.

Byggecentre
Byggecentrene kan også komme i berøring med en EPD. Det skyldes, at de danske byggecentre oplever en stigende efterspørgsel på og forventning om, at de kan udlevere EPD’er på de byggevarer, de sælger til deres professionelle kunder, fx entreprenøren.

Som entreprenør eller håndværker kan ens rolle i forhold til EPD’er variere afhængigt af projekttype og entreprisetype og -størrelse, de enkelte entreprisefirmaer, og hvordan den samlede projektgruppe i det konkrete byggeri er sammensat.

En totalentreprenør vil typisk være ansvarlig for at sikre, at bygherren overholder klimakravene, herunder får udført den obligatoriske beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus (LCA). Her udgør data fra EPD’er en af grundstenene, såfremt det fremgår af kontrakten med bygherren, at de skal fremskaffes. Det skal de typisk ved bygningscertificeringer (fx DGNB og BREEAM), hvor anvendelsen af EPD’er giver en bedre certificeringsscore.

Fokus for denne FAQ er entreprenører og håndværkere, som ikke har ansvar for at udføre den obligatoriske LCA på bygningsniveau. Har man ansvaret for at udføre LCA på bygningsniveau, kan man i stedet finde relevante oplysninger i FAQ'en: Hvordan læses og valideres en EPD?, som er særligt henvendt til byggerådgivere. 

Som entreprenør og håndværker er EPD’er primært relevante ift. løbende at holde øje med, at der kun bruges de byggematerialer og mængder, der er projekteret med.

EPD’erne udgør en af grundstenene i beregningen af bygningens samlede miljøpåvirkning (LCA på bygningsniveau). Derfor skal entreprenøren sikre, at der kun anvendes de byggevarer, som byggeriet er projekteret med.

Hvis der er behov for ændringer, skal entreprenøren sørge for, at der anvendes materialer med en klimapåvirkning svarende til – eller mindre end – de oprindelige materialers klimapåvirkning. Ellers kan det ende med, at byggeriet ikke overholder CO2-grænseværdien, som gælder for nybyggeri over 1.000 m2.

Entreprenøren skal også videregive EPD’en for den nye byggevare til den rådgiver, der har ansvaret for LCA’en, så denne kan ajourføres, og så bygherre i sidste ende modtager dokumentation for det faktisk opførte byggeri.

Hvis man som entreprenør eller håndværker har stor erfaring med klimavenligt byggeri – og har et godt materialekendskab, kan man med stor sandsynlighed skabe merværdi for bygherren. Det kan fx være, at man besidder en stor viden om byggematerialer med lavt CO2-aftryk og tilbyder at stille denne viden til rådighed for projektet.

Jo tidligere i projektprocessen, man gør bygherren bekendt med sin viden, jo bedre. Det er nemlig i de tidlige projektfaser, der er størst mulighed for at påvirke materialevalg, som sikrer lav miljøpåvirkning. Valg af bl.a. bærende konstruktioner, etageadskillelser, facader, bygningens form og volumen, orientering og arealanvendelse kan derimod være vanskelige at omgøre i de senere projektfaser.

Hvis du ønsker at vide mere om bæredygtigt byggeri, henviser vil til guiden: ’Bliv bedre til bæredygtighed – en guide til entreprenører og håndværkere’.

Download guiden via Videnscenter for Energibesparelser i Bygningers hjemmeside

Hvis du ønsker at vide mere om din rolle som entreprenør eller håndværker ift. klimakravene, henviser vi til guiden: ’Entreprenørens og håndværkerens rolle ift. klimakravene i bygningsreglementet’.

Download guiden via Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkningers hjemmeside

Der er ikke noget lovkrav om, at man som producent skal udarbejde en EPD på sine byggevarer. Der har siden 1. januar 2023 været krav om dokumentation af bygningers samlede klimaaftryk igennem hele levetiden – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år. Kravet skal motivere bygherrer til at anvende klimavenlige materialer og processer i byggeriet og bidrage til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Krav til EPD’er
Der er ingen lovkrav om, at man skal udarbejde en EPD. Der er heller ingen lovkrav til, hvordan en EPD udformes. Det forventes dog, at der inden for nær fremtid vil blive stillet krav til dokumentation af byggevarers miljøpåvirkning i en revideret byggevareforordning, CPR (Construction Products Regulation) - eller krav til produktspecifikke EPD’er, ligesom det fx allerede gøres i Norge i forbindelse med offentligt byggeri.

EPD’er udarbejdet før november 2022 skal som minimum blot inkludere Produktionsfasen (A1-A3) . Med ændringerne i EPD-standarden er det derfor ikke muligt at sammenligne EPD’er udarbejdet før og efter november 2022, da kravene til indholdet og miljøkategorierne varierer.

Krav til LCA på bygningsniveau
De krav i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023, stiller krav til dokumentation af bygningers samlede klimapåvirkning igennem byggeriets levetid – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år.

Dokumentationen sker i form af en livscyklusanalyse (LCA), som indeholder en beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning i hele bygningens levetid. LCA-beregningen baseres på værdier for de anvendte byggematerialer og byggeprocessers udledning af klimagasser. De miljødata, der benyttes i beregningen, kan enten være generiske (hovedsageligt baseret på data fra den tyske database ÖKOBAUDAT) eller faktiske data (baseret på EPD’er for konkrete byggematerialer).

For nybyggeri over 1.000 m² blev der 1. januar 2023 (foruden kravet om en LCA) også indført krav om en grænseværdi for bygningens udledning af klimagasser på max. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2 på max. Disse initiativer øger efterspørgslen på EPD’er, fordi en EPD dokumenterer miljøpåvirkningerne. En EPD vil samtidig - for nogle produkters vedkommende - præstere bedre end de generiske data, fordi de er baseret på en konservativ betragtning af produkternes miljøpåvirkning på tværs af en branche. Produktspecifikke EPD’er er derfor typisk mere favorable at benytte i bygningens samlede LCA-beregning, også fordi de blandt andet kan give en bedre score i certificeringsordninger som DGNB.

EPD’er efterspørges stadig mere og mere, og den forventede udvikling i lovgivningen på området vil kun skubbe mere til denne tendens. Politisk er det aftalt at genbesøge aftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri i årene frem for at fastsætte nye grænseværdier for bygningers klimapåvirkning frem mod 2029. Fra 2025 vil den nuværende grænseværdi for opvarmet nybyggeri over 1.000 m2 også komme til at gælde for alt nybyggeri (dvs. også nybyggeri under 1.000 m2). I 2029 vil et krav på fx 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år svare til, at ca. 9/10 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt end aktuelt. Der er samtidig introduceret en såkaldt frivillig lav emissionsklasse, som de mest klimaambitiøse bygherrer kan stile efter. Grænseværdien for lav-emissionsklassen er i 2029 fastsat til 5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år.

I EU-regi fik vi i 2020 en taksonomiforordning, der stiller krav om dokumentation af miljømæssigt bæredygtige investeringer og økonomiske aktiviteter. Kravene omfatter finansielle aktører som fx pensionskasser, banker og investeringsselskaber samt store virksomheder med mere end 500 medarbejdere. I løbet af de kommende år vil kravene dog også gælde andre aktører og virksomheder med færre medarbejdere.

Tilsvarende er et revideret bygningsdirektiv undervejs. I udkastet stilles der krav om en yderst energieffektiv og CO2-fri bygningsmasse senest i 2050. Målet er at omdanne de eksisterende bygninger, offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, til såkaldte nulemissions bygninger.

Vi afventer også en revideret byggevareforordning. Her er forventningen, at dokumentation af byggevarernes miljøpåvirkning bliver en del af CE-mærkningen og den tilhørende ydeevnedeklaration (DoP), hvor byggevarens egenskaber deklareres. Formålet er blandt andet at regulere byggevarer på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en mere bæredygtig måde og understøtter genbrug og genanvendelse af byggevarer med et fokus på holdbarhed og anvendelse af miljøvenlige råmaterialer og sekundære materialer.

I forbindelse med anlægsarbejder i både Sverige (Trafikverket) og Norge (Vegvesen) stilles der endda krav om EPD'er for beton, stål og asfalt i alle kontrakter, og der arbejdes med bonusser for CO2-forbedringer i mange projekter. Det er en stærk drivkraft for, at man som byggevareproducent har en EPD klar. Man skal desuden medregne en CO2-straffaktor på ekstra 25 pct., hvis der anvendes byggevarer uden EPD'er i forbindelse med klimadeklaration af bygninger, som er obligatorisk i Sverige. Tilsvarende krav ses indført flere steder i Europa, og de er baseret på EPD'er efter standarden EN 15804+A2.