Tryghed i udsatte områder

Byfornyelsen igangsætter hvert år områdefornyelser og udviklingsprojekter, der kan have fokus på indsatser, som bidrager til tryghed i udsatte områder.

Eksempler på områdefornyelser med fokus på bl.a. kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser og beskæftigelse:

Gadehavegård i Høje-Taastrup Kommune, 2014-2019

Målet med områdefornyelsen er, at området skal gøres mere attraktivt og trygt at bo og færdes i. Kvarterets byrum, mødesteder og faciliteter skal forbedres og opgraderes.

Samtidig skal der skabes bedre forbindelser internt i området og mellem kvarteret og til resten af byen.

I forbindelse med områdefornyelsen i Gadehavegård er der gennemført et forsøg om, hvordan belysning kan bidrage til at skabe tryghed.

Nogle boligområder er utrygge og præget af kriminalitet. Det truer det lokale fællesskab, og det kan være svært at tiltrække og fastholde beboere til boligområdet.

'Når der i boligområderne gennemføres tryghedsundersøgelser peger beboerne ofte på, at der er steder, som ligger hen i mørke, og hvor beboerne efterspørger mere lys.

Hent idekataloget fra forsøgsprojektet i Gadehavegård 

Den grønne Sydhavnen i Københavns kommune, 2015-2020 

Målet med områdefornyelsen er at understøtte transformationen af det gamle Sydhavnen fra udsat til attraktivt byområde, samtidig med at områdets særlige identitet og arkitektoniske kvalitet skal bevares.

Områdefornyelsen skal skabe et markant fysisk løft og bedre forbindelser til nærliggende byområder for at sikre, at området forbedres og udvikles mod et attraktivt kvarter, der hænger sammen med byen men stadig bevarer sin særlige rummelighed.

Fra problem til ressource - bedre fællesskaber, tryghed og beskæftigelse i byudvikling

Projektet vil svare på, hvordan byfornyelse kan være med til at udvikle borgernes kompetencer, styrke fællesskabet, mindske konfliktniveauet og forbedre beskæftigelsen i udviklingen af vores byer, bydele og boligområder.

Projektet vil derfor undersøge en række best-practice eksempler, hvor kommuner, ejendomsselskaber, byggefirmaer, uddannelsesinstitutioner og andre aktører har afprøvet interessante modeller i inddragelses- og byggeprocesser som direkte beskæftigelses- og konfliktløsningsindsatser.

Den indsamlede nye viden skal bruges til at udvikle konkrete anbefalinger og strategier til at sammentænke inddragelses- og byggeprocesser i byfornyelsesindsatsen.

Dette med henblik på både at optimere eksisterende rammer og udvikle nye muligheder. Projektet afsluttes med en rapport, som publiceres i foråret 2016.

Ind fra kanten - byudvikling der løfte unge mænd i grupper i udsatte boligområder 

Projektets formål er at skabe viden om, hvordan områdefornyelser og byfornyelsens øvrige aktører kan skabe konstruktive rammer for unge mænds ophold i udsatte boligområder.

Projektet vil behandle cases, der er forskellige i forhold til hvordan man som initiativtager strategisk og pædagogisk kan arbejde med grupper af unge mænd, der er skyld i eller ufrivilligt skaber utryghed.

Læs mere om byfornyelsesprogrammerne på Byfornyelsesdatabasen


 

Kontakt

Bolig - Regulering og Tilsyn