(Klik på billedet for stor version)
Bevidningsbrevet er med til at sikre, at barnet får håndgribelig og konkret viden om årsagen til sin situation eller anbringelse. Brevet, som barnet får udleveret i fysisk form, kan tages frem igen og igen og hjælpe med til at skabe en god og gennemsigtig fortælling om barnets historie.
På den måde er bevidningsbrevet et arbejdsredskab med fokus på at skabe gode og brugbare fortællinger omkring barnets situation eller anbringelse. Samtidig er brevet med til at sikre, at barnet bliver inddraget i og får en viden om og forståelse for egen situation.
Myndighedsrådgiver samarbejder med barnets forældre om at få skrevet et brev til barnet om baggrund for omvæltningen, eksempelvis en anbringelse. På den måde skrives et forældrebevidningsbrev. Hvis det ikke er muligt at udarbejde bevidningsbrevet sammen med barnets forældre, skrives brevet af rådgiveren og eventuelt med input fra andre, eks. familieplejekonsulent, som kan have god indsigt i forløbet og barnets situation. Hvis det er muligt, inddrages barnet i udarbejdelsen af brevet ved at et udkast læses op af rådgiveren, og barnet bidrager med egne erindringer og oplevelser.
Brevet journaliseres og indgår som dokumentation i barnets sag. Hvis barnet har erindring om hændelsen, er det vigtigt, at barnet kan genkende sig i det skrevne, så det opleves som 'min fortælling' og ikke andres fortælling om mig. Brevet kan indgå som en del af opfølgningen på, om anbringelsen eller anden indsats fungerer for barnet. Brevet supplerer den mundtlige støtte, barnet får til at huske og forstå sin situation og konkrete markante omvæltninger i sit liv. En rådgiver forklarer: 'Bevidningsbrevene er med til at hænge os op på ordene og gør, at vi selv bliver mere reflekterende omkring de ting, vi vælger at skrive til barnet, så det ikke bare bliver tomme floskler.' 'Det bliver noget håndgribeligt, som barnet kan tage frem, når det bliver ked af det og er i tvivl om, hvad der er op og ned.'
Brevet kan suppleres med billeder fra perioden, der beskrives.