Tegn og reaktioner på vold

Tegn og reaktioner på vold, som fagfolk skal være opmærksomme på i deres arbejde med opsporing af børn og unge, der er udsat for vold.

Der findes ikke entydige tegn og reaktioner på, at et barn eller en ung har været udsat for vold. Barnet kan i sin adfærd vise tegn på mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen af vold mod børn, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.

Nedenfor beskrives en række mulige tegn og reaktioner, symptomer og indikatorer på vold. Tegn og reaktioner er opdelt i 3 kategorier: fysiske tegn og reaktioner, psykiske tegn og reaktioner samt sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Listen er ikke udtømmende.

  • Mærker efter slag
  • Brandmærker
  • Mærker efter kvælningsforsøg
  • Knoglebrud
  • Shaken baby syndrom
  • Hyppige skadestuebesøg
  • Psykosomatiske klager
  • Søvnvanskeligheder
  • Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde
  • Tristhed
  • Indadvendthed
  • Isolation
  • Utryg tilknytning
  • Mistillid til voksne
  • Dissociation
  • Lav selvfølelse
  • Hjælpeløshed, magtesløshed
  • Depression
  • Angst
  • Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt
  • Udadreagerende, aggressiv adfærd
  • Indadreagerende, trækker sig fra sociale relationer
  • Påklædning – skjuler blå mærker 
  • Overtilpassethed 
  • ”Små voksne”
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Tab af kompetencer
  • Hyperaktivitet, hypersensitivitet 
  • Selvdestruktiv adfærd 
  • Selvskadende adfærd
  • Adfærdsændringer
Senest opdateret 01-04-2019

Kontakt

Julia Kim Schweitzer
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her