Rehabilitering

Mennesker med erhvervet hjerneskade kan have meget forskellige behov for rehabilitering, afhængig af skadens omfang, og hvornår i livet hjerneskaden opstår.

Det er derfor en forudsætning, at rehabiliteringsforløbet bliver baseret på en systematisk og individuel udredning af personens samlede funktionsevne. Det er for at den efterfølgende visitation til indsatser og tilbud kan ske på baggrund af en konkret individuel vurdering af den enkeltes behov. Udredningen er grundlaget for de fælles beslutninger om, hvordan rehabiliteringsindsatsen skal tilrettelægges og målrettes den enkelte person, både i forhold til timing, indhold og intensitet.

Mange mennesker med erhvervet hjerneskade opnår god funktionsevne i løbet af et rehabiliteringsforløb. Der er dog nogle personer, hvis følger af hjerneskaden er så alvorlige, at de fremover vil være afhængige af andres hjælp til mange aktiviteter. De har behov for en vedvarende indsats i form af daglig pleje, behandling af komplikationer, vedligeholdelse af funktioner og kan have brug for personlig assistance i alle vågne timer.

Faser i rehabiliteringsforløbet

Indsatsen i forbindelse med erhvervet hjerneskade inddeles i fire faser:

  • Fase I er den akutte behandling
  • Fase II er rehabilitering under indlæggelse
  • Fase III er rehabilitering efter udskrivelse
  • Fase IV er den fortsat udviklende fase. 

Kommunen har både myndigheds- og leverandøransvaret for rehabiliteringsindsatserne efter udskrivelse fra hospitalet. Det er også kommunen, som visiterer til indsatserne efter udskrivelse. Koordinering og samarbejde mellem hospitalet og kommunen er afgørende. En hjerneskade-koordinator kan tilrettelægge og koordinere samarbejdet i kommunalt regi.

Kommunens opgaver

Kommunen har opgaver i alle fire faser, dog i varierende grad. Under indlæggelse (fase I og II), er kommunens hovedopgave at afhjælpe akutte problemer af social karakter.

Efter udskrivelse (fase III og IV) iværksætter kommunen indsatser i forhold til genoptræning og kompensation. Forskellige aktører yder indsatserne gennem en række forskellige lovgivninger. Indsatser bevilliget efter serviceloven udgør ofte kun en del af det samlede rehabiliteringsforløb.

På børne- og unge området kan der foruden serviceloven være indsatser forankret i sundhedsloven, folkeskoleloven og lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. På voksenområdet kan der for eksempel være tale om bevillinger på baggrund af sundhedsloven, lov om specialundervisning for voksne og beskæftigelseslovgivningen.

I starten af rehabiliteringsforløbet er indsatsen ofte rettet mod kroppens funktioner og basale daglige færdigheder, såsom spisning, personlig hygiejne, toiletbesøg og mobilitet. Men fokus ændres gradvist til at rette sig mod træning af mere komplekse aktiviteter og social deltagelse, for eksempel mestring af dagligdagen, deltagelse i fritidsaktiviteter og tilbagevenden til arbejdsmarkedet/tilbagevenden til skole, daginstitution og kammerater.

Lovgivning

Mange offentlige og private institutioner, instanser og organisationer kan være til hjælp for mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. De områder, som man i et rehabiliteringsforløb ofte møder, er sundheds-, social- samt undervisnings- og/eller beskæftigelsesområdet.

Den meget klare opdeling af lovområderne er ikke nødvendigvis så skarpt afgrænset i praksis. Indsatserne fra de forskellige områder kan være forankret i eksempelvis ét eller to tilbud. For eksempel kan et specialiseret tilbud på socialområdet varetage indsatser på tværs af sundheds-, social og beskæftigelsesområdet, og et specialskoletilbud kan også varetage sundhedsfaglige indsatser i form af træning ved ergo- og fysioterapeut

Fold alle teksterne ud eller ind

Sundhedsloven

Indsatser på sundhedsområdet ydes efter sundhedsloven, som har til formål at fremme befolkningens sundhed og at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Indsatser kan foregå på sygehuset, i kommunalt - eller privat regi, og de varetages af autoriserede sundhedspersoner fx læge, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut og kan handle om forebyggelse, behandling og genoptræning. 

Serviceloven

Indsatser på det sociale område ydes efter serviceloven med henblik på at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatserne kan fx handle om rådgivning, behandling, genoptræning og undersøgelse, personlig og praktisk hjælp, særlige dagtilbud og hjælpemidler. Fagpersoner på det sociale område kan være pædagog, psykolog, socialrådgiver. 

Folkeskoleloven

Indsatser for børn og unge på undervisningsområdet ydes efter folkeskoleloven, som har til formål at give eleverne kundskaber og færdigheder. Ifølge folkeskoleloven skal folkeskolen tilbyde specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte.

For børn, der ikke er startet i skole, skal folkeskoleloven tilbyde specialpædagogisk bistand. Fagpersoner på undervisningsområdet er fx lærer, pædagoger, logopæd, tale-hørekonsulent, psykolog.

Indsatser for voksne på undervisningsområdet ydes efter lov om specialundervisning for voksne, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse. Det kan omhandle kompenserende undervisning i forhold til kommunikationsvanskeligheder, koncentrations- og hukommelsesproblemer m.m.

Beskæftigelsesloven

Indsatser på beskæftigelsesområdet kan ydes efter sygedagpengeloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. En beskæftigelsesrettet indsats kan iværksættes med henblik på:

  1. Arbejdsfastholde af borgere der som følge af kronisk sygdom (eller andet) er i risiko for at miste deres arbejde
  2. Sikre borgeren med nedsat arbejdsevne en tilknytning til arbejdsmarkedet

Referencer

Sidst opdateret 17/04 2015