Om ADHD

Man kan se på ADHD fra forskellige vinkler. Denne emneside har mest fokus på ADHD i et socialt perspektiv, men en tværfaglig forståelse er næsten altid nødvendig.

Forskellige faglige områder kan bidrage med forskellige typer af viden og metoder, som kan belyse en persons vanskeligheder fra mange vinkler. Det bidrage til en nuanceret forståelse af den samlede livssituation, og det behov den enkelte person har.

I nogle sammenhænge vil det være relevant primært at se på ADHD og lignende vanskeligheder fra en bestemt faglig vinkel, fx sundhedsfagligt, pædagogisk-psykologisk eller socialt. Men det er ofte nødvendigt, at alle vinkler bliver belyst, og at en sammenhængende tværfaglig indsats bliver sat i værk.
Uanset hvilket fagligt fokus man tager, er det vigtigt at huske, at de vanskeligheder og forhold, der gjorde sig gældende på det tidspunkt, hvor der blev stillet en diagnose, ikke nødvendigvis er de samme, som gør sig gældende i nuet. Diagnosen er et øjebliksbillede, der viser en skitse af en persons vanskeligheder. Diagnosen kan vise hvor man kan søge generel viden.

En løbende vurdering af funktion, udviklingspotentialer og støttebehov betyder meget. Vurderingen skal ske i takt med den livslange udvikling, som både kendetegner et liv med - og et liv uden - ADHD.
De vanskeligheder man kan opleve som barn er ikke nødvendigvis de samme som man vil opleve som voksen. Menneskers individuelle forståelser af deres liv, og de konkrete sammenhænge de indgår i, spiller en væsentlig rolle for, hvornår noget opleves som vanskeligt. Det er derfor vigtigt, at den enkeltes egne oplevelser og fortolkninger indgår som en central del af det samlede billede, på lige fod med de faglige vinkler.

Fold alle teksterne ud eller ind

Opmærksomhed

Opmærksomhedsproblemer kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan fx vise sig ved, at personen ofte afledes af det, der sker i omgivelserne og/eller af egen tankevirksomhed. Fokus tabes let, og det kan være svært at opretholde koncentration og fokus.

Det kan være svært at komme i gang med opgaver, og endnu sværere at fortsætte og færdiggøre opgaver, hvis man blive afbrudt i sine gøremål.
Nogle personer med opmærksomhedsvanskeligheder kan virke dagdrømmende. Det kan se ud som om, de sidder i egne tanker og er mentalt fraværende. Problemer med opmærksomheden kan også betyde, at man lettere bliver usammenhængende i samtaler.

Kendetegn ved opmærksomhedsvanskeligheder beskrives ofte som:

  • Uopmærksomhed på detaljer og sammenhænge
  • Problemer med at bevare koncentration i forhold til arbejdsopgaver, fritidsaktiviteter eller leg
  • Reagerer ikke på direkte tale 
  • Fanger ikke instrukser og kan have svært ved at fuldføre påbegyndte opgaver
  • Har svært ved at organisere og planlægge aktiviteter 
  • Tendens til at forlægge eller glemme ting og genstande 
  • Afledes let af udefrakommende indtryk 
  • Er generelt glemsom

Opmærksomhedsvanskeligheder kan dog komme til udtryk på meget forskellig vis hos børn og voksne, og det kan vise sig i forskellige situationer. Hos børn vil vanskelighederne meget ofte blive tydelige i skolesammenhæng; for voksne kan det handle om vanskeligheder med at få hverdagen til at fungere med familie, arbejde og fritid.

Impulsivitet

Problemer med impulskontrol kan betyde, at man har svært ved at holde egne reaktioner tilbage. Det bliver øjeblikkets impuls, der er styrende for ens handlinger.

Impulsivitet kan også vise sig ved, at en person har svært ved at vente, kommer til at afbryde og handler uden tanke for konsekvenserne. Det kan være svært at tænke langsigtet, og det kan være vanskeligt at gennemføre planlagte opgaver.

Kendetegn ved impulsivitet beskrives ofte som:

  • Svarer før spørgsmålet er gjort færdigt 
  • Tendens til at afbryde andre eller bryde ind andres aktiviteter 
  • Svært ved at vente på tur 

Impulsiviteten kan komme til udtryk på meget forskellig vis hos børn og voksne og viser sig i forskellige situationer. Hos børn vil vanskelighederne meget ofte blive tydelige i skolesammenhæng, hvor det forventes, at barnet kan forholde sig roligt. For voksne kan det fx få indflydelse på økonomi eller færdsel i trafikken

Hyperaktivitet

Graden af hyperaktivitet afhænger af situationen.

Hyperaktivitet beskrives ofte som fysisk uro, men den kan også være verbal, med megen snak eller råben.
Graden af hyperaktivitet afhænger af, hvilken situation der er tale om. Der er stor forskel på hvordan hyperaktiviteten kan komme til udtryk hos børn og voksne. Børn kan fx have svært ved at sidde stille, er hele tiden i gang og taler måske meget. Voksne beskriver det mere, som en indre uro eller rastløshed, og ofte er den fysiske aktivitet aftaget.

Kendetegn ved hyperaktivitet kan være:

  • Kropslig uro, pilleri, hoppende fødder, hyppige skift i siddestilling
  • Skal anstrenge sig for at blive siddende fx under møder eller i undervisning, hvor det forventes at man forholder sig i ro. 
  • Konstant følelse af rastløshed og indre uro 
  • Har vanskeligt ved at optræde stille og roligt under spil eller andre fritidsaktiviteter 
  • Kan virke speedet eller overgearet 
  • Overdreven snakkesalig

Hyperaktiviteten er ofte tydeligst hos børn, hvor den ofte kropslige uro og trang til hele tiden at være i bevægelse virker forstyrrende for omgivelserne. Mange voksne beskriver, at den kropslige uro erstattes af en indre uro eller følelse af rastløshed.

Køn og ADHD

Der kan være forskel på, hvordan ADHD kommer til udtryk hos kønnene.

Drenge får stillet diagnosen ADHD tre gange så hyppigt som piger. Det betyder imidlertid ikke, at færre piger har ADHD. Men ADHD kan komme anderledes til udtryk, end hos drengene.

Piger og kvinder har lige så store vanskeligheder med opmærksomhed som drenge og mænd har. Pigerne er derimod kun sjældent udadreagerende og hyperaktive, og deres adfærd virker derfor ikke forstyrrende for omgivelserne.

Pigers ADHD bliver ofte først tydelig omkring puberteten eller senere, når omgivelsernes krav til organisering og selvstændighed stiger.

Det skal dog understreges, at der også er en del piger og kvinder, som udviser den samme impulsive og hyperaktive adfærd som typisk findes hos drengene.

Piger og kvinder med ADHD

Sidst opdateret 17/04 2015