Recovery og psykosocial rehabilitering

Kommunerne har siden år 2000 været i gang med en omstillingsproces i indsatserne overfor mennesker med psykiske lidelser. Fokus er på at udvikle en praksis, der understøtter den enkeltes recoveryproces og som undgår at fastholde mennesker i afhængighed af professionelle støttesystemer.

Recovery handler om at komme sig fra en psykiske lidelse og overvinde de sociale følgevirkninger, det kan medføre for mange af de borgere, som får alvorlige psykiske vanskeligheder. En ofte anvendt definition af recovery er, at det er:

”en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv” (William Anthony, Boston Universitet, 1993).

I nyere engelsk forskning om recovery lægges der vægt på, at:

”recovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan som personerne selv definerer det, med eller uden symptomer og problemer, som kan komme og gå” (Mike Slade m.fl., ImRoc, 2008). 

Fælles for de to definitoner er deres fokus på den enkeltes proces frem mod et personligt defineret godt liv.

Fold alle teksterne ud eller ind

Recoverybegrebet

Litteraturen skelner mellem tre forskellige måder at forstå recoverybegrebet på: 

  • Recovery som personlig proces
    Denne forståelse lægger sig tæt op af de ovenstående definitioner. Forskning, der forstår recovery i det perspektiv, lægger vægt på at undersøge de mange forskellige måder, recovery finder sted på – blandt andet gennem studier af personlige recoveryfortællinger.
     
  • Recovery som social proces 
    Denne forståelse lægger vægt på, at der er en tæt sammenhæng mellem recovery og de sociale, materielle og samfundsmæssige muligheder og begrænsninger, der er i den enkeltes liv. Forskning, der arbejder på denne baggrund, har fokus på at skabe viden om de sociale faktorer, der knytter sig til recovery, som fx økonomi, sociale relationer, stigmatisering, deltagelsesmuligheder, adgang til relevant støtte mm.
     
  • Recovery som resultat
    Forskning, der arbejder med måling af recovery, har en lang tradition for at beskrive recovery ved at opstille observerbare måleindikatorer for recovery. Disse kan have fokus på ’klinisk recovery’, som ofte måles på symptomer, medicinforbrug og indlæggelsesmønster, og på ’social recovery’ som måles i forhold til personens sociale funktionsniveau (arbejde, kontakt til familie og venner mm). International forskning, der har undersøgt recovery på denne måde, har blandt andet vist, at en betydelig andel af dem, der får skizofreni eller bipolar diagnose kommer sig igen. Ca. 25 pct. kommer sig i klinisk forstand, mens ca. 35 pct. kommer sig socialt. På den måde har de bidraget til at udfordre forståelsen af alvorlige psykiske lidelser som kroniske tilstande.

Faktorer der understøtter recovery

Recovery er ikke kun et resultat af professionelle indsatser, selvom de kan spille en vigtig understøttende rolle.  Det er en proces, som finder sted i det liv, man lever, og hvor både den enkelte selv og omgivelserne spiller en central rolle. Det er meget forskelligt, hvordan mennesker kommer sig, men det involverer som minimum en personlig indsats og en social proces, hvor ens livsmuligheder og måde at være i verden på forandrer sig. Oftest er denne proces ikke kun fremadskridende, men rummer både fremgang og tilbageskridt. I de mange studier, som handler om, hvad der gør en positiv forskel i menneskers recoveryproces, peges der på følgende

  • Forbundethed
    At opleve gensidige sociale relationer, at få social støtte af ligesindede, professionelle og net­værk, at høre til i sociale fællesskaber.
     
  • Håb og fremtidsoptimisme
    At tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for og kunne se muligheder for forandring, at være i relationer som giver håb og at have drømme for fremtiden.
     
  •  Identitet
    At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigmatisering.
     
  • Mening
    At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser, som de psykiske van­skeligheder har udsat én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og kræver derfor, at der er plads til mange typer ’svar’.
     
  •  Empowerment
    At genvinde magten over eget liv, finde styrke til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring.

Recovery og psykosocial rehabilitering

Recovery er en proces, der sker i hverdagen, mens man lever livet, og som ses, opleves og virker indefra. Den kan ikke igangsættes eller styres udefra, men kan og bør anerkendes og opmuntres af omgivelserne. Her spiller de professionelle indsatser en vigtig rolle – de kan enten hæmme eller fremme recovery, igennem den måde, de møder den enkelte på. Derfor kan man tale om recovery-orienterede eller recovery-understøttende indsatser. Ofte tales der også om psykosocial rehabilitering, som med afsæt i www.socialebegreber.dk og forskningen på området kan defineres som et helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en person og fagfolk, netværk og civilsamfund om en proces, der har til formål at understøtte personens recovery.

Psykosocial rehabilitering bidrager aktivt til at understøtte de faktorer for recovery, der er beskrevet ovenfor, og psykosocial rehabilitering:

  • fremmer medborgerskab og støtter den enkelte i at få et meningsfuldt liv i samfundslivets fællesskaber.
  • arbejder med udvikling af organiseringen af indsatsen, så de enkelte tilbuds ledelse, kultur og rammer gør det muligt at understøtte recovery.
  • er lydhør og loyal overfor personens egne ønsker og mål for sit liv og aktivt arbejder for at give støtte, håb og inspiration på vejen imod dem.
  • vægter udvikling af stærke og ligeværdige samarbejdsrelationer med den enkelte og vedkommendes netværk.

Litteratur

  • Recoveryorienterede praksisser – en systematisk vidensopsamling. NAPHA og Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
  • Eplov et al, 2013: Psykiatrisk og psykosocial Rehabilitering – en recoveryorienteret tilgang. Munksgaard, 2010
  • "Recovery from psychotic illness: a 15 and 25-year follow up study”. British Journal of Psychiatry
  • Conceptual framework for personal recovery in Mental Health: Systematic Review and Narrative synthesis. British Journal of Psychiatry
  • "What Does Recovery Mean in Practice? A Qualitative Analysis of International Recovery-Oriented Practice Guidance”. Psychiatric Services
  • "Uses and abuses of recovery: implementing recovery-oriented practices in mental health systems". World Psychiatry
  • Udgivelse: Mennesker med psykiske vanskeligheder – sociale indsatser der virker.
Sidst opdateret 21/09 2015