Voksne med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade er en kompleks opgave.

Følgevirkningerne af hjerneskaden kan være af både bevægelsesmæssig, mental, sansemæssig og sproglig karakter. Der kan være stor variation i sværhedsgraden af hjerneskaden.

Ofte befinder personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende sig i en sårbar situation, på grund af de mange og ofte alvorlige følger af hjerneskaden. Det understreger behovet for rammer, koordinering og sammenhæng i rehabiliteringsforløbet.

Fold alle teksterne ud eller ind

Voksne med erhvervet hjerneskade i tal

Overlevelsesanalyser viser, at der i Danmark per 1. januar 2011 levede 74.643 mennesker med diagnosticeret apopleksi og 47.670 mennesker med erhvervet hjerneskade, forårsaget af andre typer blødninger i hjernen end apopleksi, samt traumer, tumorer, infektioner, forgiftninger, iltmangel m.fl. opstået før 1994. Det faktiske antal formodes at være højere.

Mere end halvdelen af de mennesker, der er indlagt på grund af en erhvervet hjerneskade er under 65 år. Der er en betydelig overrepræsentation af mænd, dog mest udtalt i aldersgruppen 18-24 år.

Forskellen mellem kønnene skyldes udelukkende, at mænd er overrepræsenteret inden for gruppen af traumatisk hjerneskade og hjerneskade på grund af iltmangel forgiftning eller anden skadelig påvirkning (encephalopati). Mænd bliver langt oftere ramt af traumatiske hjerneskader end kvinder, da de i langt højere grad er involveret i vold og trafikulykker.

Visitationsretningslinjen viser, at der årligt udarbejdes omkring 9000 genoptræningsplaner til patienter/borgere med erhvervet hjerneskade. Det anslås at ca. 2/3 af de 9000 er genoptræningsplaner til voksne med apopleksi. Disse 9000 patienter/borgere udgør en gruppe, der ofte har et omfattende behov for rehabilitering og behov for flere indsatser samtidig, indenfor såvel sundhedsområdet som social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. Borgere med erhvervet hjerneskade har en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser. Det understreger behovet for en koordineret og sammenhængende indsats.

Sidst opdateret 17/04 2015