Hjernen og hjerneskader

Man kan ikke altid se på folk, at de har en hjerneskade. Derfor kan hjerneskadesager være vanskelige at tackle.

Konsekvenserne af en hjerneskade afhænger af, hvor i hjernen skaden er sket, og hvor omfattende skaden er.

Hjernens vigtigste funktioner er fordelt på de fire lapper. Har du fx kontakt til en borger med en skade i frontallappen, kan du her se, hvilke følger skaden kan give.

En række sygdomme og forskellige hændelser i borgerens liv kan forårsage hjerneskade. Blodpropper, hjerneblødninger eller slag mod hovedet som følge af fald, vold eller ulykker er de mest almindelige årsager til hjerneskader.

En række adfærdsmønstre kan være advarselssignaler om, at borgeren har en hjerneskade. Er han/hun meget opfarende, initiativløs, måske urealistisk om sin egen adfærd? Eller glemmer han/hun hele tiden, hvad der lige er sagt, så kan han/hun have en hjerneskade.

Følger af hjerneskader kan inddeles i seks kategorier: Motoriske, mentale, personlighedsmæssige, adfærdsmæssige og sansemæssige følger samt 'andre komplekse følger'. De mest invaliderende er ofte de usynlige følger.

Skjulte følger kan være træthed, hukommelsesproblemer, manglende overblik, vanskeligheder med at udtrykke sig sprogligt, problemer med koncentration, orientering og planlægning samt ændringer i personligheden. Den sidste er ofte svær at tackle for de nærmeste.

Det er vigtigt, at medarbejdere, der medvirker ved udformning af rehabiliteringsforløbet, har kendskab til, hvad det vil sige at have en hjerneskade. Fejlbedømmelser er dyre og giver dårligere livskvalitet for borgeren.

Sidst opdateret 08/04 2015