Bygge- og bofællesskaber

Bofællesskaber som en boform med fællesskabet i centrum har en lang tradition i Danmark. Dertil er der en spirende interesse for andre alternative boformer som f.eks. tiny houses og husbåde samt for at være flere, der går sammen om at bygge i form af et byggefællesskab.

En øget efterspørgsel efter at bo med fællesskabet i centrum har skabt et øget behov for udbredelse af viden og erfaringer på området. Derfor er der i Social- og Boligstyrelsen etableret en Vejledningsenhed for bygge- og bofællesskaber.

Vejledningsenheden formidler viden og erfaringer på området til såvel kommuner, almene boligorganisationer, private virksomheder, borgere, mfl. 

Viden og inspiration om bygge- og bofællesskaber samt andre alternative boformer vil løbende blive formidlet på denne side. Dertil kan vejledningsenheden kontaktes ved spørgsmål og behov for vejledning.