Om udviklingshæmning

Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så hurtigt som andre. Allerede i barndommen svarer de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent til jævnaldrendes.

Mennesker med udviklingshæmning er forskellige. Når man beskriver funktionsniveauet for mennesker med udviklingshæmning, er det vigtigt at pointere, at der vil være væsentlige forskelle i den enkeltes evne til at klare sig i hverdagen – og mange vil kun have nogle af de funktionsnedsættelser, der overordnet kendetegner målgruppen. 

Typisk har mennesker med en alvorlig grad af udviklingshæmning behov for hjælp til at varetage selv de mest basale behov gennem omfattende pleje, omsorg og tryghed døgnet rundt.

Mennesker med en mindre grad af udviklingshæmning kan varetage sit eget liv med kun minimal vejledning og støtte. De kan ofte klare et arbejde på et vist niveau og leve selvstændigt eller med tilknytning til et bofællesskab eller støttecenter. Nogle kan dog have så gennemgribende psykiatriske lidelser, adfærdsforstyrrelser og sociale problemer, at de har behov for omfattende støtte til at klare hverdagslivet.

Fakta om udviklingshæmning

Et menneske med udviklingshæmning har en forsinket eller mangelfuld udvikling af kognitive evner. Funktionsniveauet kan typisk være påvirket af:

  • Kommunikative vanskeligheder.
  • Vanskeligheder med at forstå og tilpasse sig samfundets gældende krav, og dermed også ofte svært ved at begå sig i sociale sammenhænge.
  • Manglende eller nedsat evne til at forudse konsekvenser af egen eller andres handling.
  • Nedsat opmærksomhedskapacitet og koncentrationsbesvær.
  • Hukommelsesvanskeligheder og nedsat eller manglende evne til at forestille sig og planlægge fremtidens mål.
  • Følelsesmæssige og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller ledsagehandicap, som fx spastisk lammelse, epilepsi, sansedefekter, medfødte misdannelser eller en adfærdsforstyrrelse eller psykisk lidelse.


Sidst opdateret 27/04 2015