Stor impulsivitet

Sociale færdigheder er meget vigtige for børn, da et barn/en ung, der ikke accepteres af kammeratskabs-gruppen, mistrives. Et barn/en ung, der mistrives, har svært ved at lære og udvikle sig optimalt.

Et barn/en ung med erhvervet hjerneskade kan have kognitive vanskeligheder, der gør, at han/hun har svært ved at styre sine impulser. Barnet/den unge gør måske lige, hvad der falder ham ind, og det kan give store sociale vanskeligheder for barnet.

Et barn/en ung med stor impulsivitet kan i undervisningen have svært ved at:

  • Styre og hæmme impulser, og gør derfor lige det, der falder ham/hende ind.
  • Styre temperamentet og kan få raserianfald, når der stilles krav eller der er andre planer end den, han/hun har.
  • Stoppe op og tænke, før handling. Impulsiv adfærd kan lede til. uhensigtsmæssig adfærd og problemer med at fungere sammen med andre børn/unge.

Tips til at støtte barnet/den unge i selve undervisningen

  • Bevidstgør barnet/den unge om, hvad adfærden betyder for andre. Det er med til at hjælpe barnet/den unge til at regulere sin adfærd.
  • Afled barnet/den unge, eller før ham/hende væk fra de andre. Et barn/en ung, der får raserianfald, kan ikke gøre for det. Vent til ”fredstid” med at tale om adfærden.
  • Vær tydelig og skab struktur, forudsigelighed og overblik.
Sidst opdateret 15/04 2015