Hukommelsesproblemer

Erhvervet hjerneskade kan give problemer med at huske.

Hukommelsen er afgørende for et barns/en ungs indlæring. Hukommelsen er spredt over store dele af hjernen og påvirker derfor en række processer, der gør os i stand til at fastholde informationer og begreber i kortere eller længere tid, lære nye færdigheder og genkende hverdagens genstande.

Den sikrer også, at vi kan huske ting, der er sket eller skal ske, og den gør os i stand til at supplere med tidligere tanker og følelser, så vi kan handle målrettet og leve et rigt emotionelt liv.

Har barnet/den unge en erhvervet hjerneskade, kan det være svært ved at huske, hvad man lige har læst. Nogle mister overblikket i en opgave, fordi arbejdshukommelsen er utilstrækkelig, eller hjernen kan have problemer med at organisere det nye stof på en måde, så den kan finde det frem igen. Også adgangen til langtidshukommelsen kan være forringet, så barnet/den unge har problemer med at genkalde fakta og oplysninger.

Hukommelsesproblemer - hvordan viser de sig?

I undervisningen kan barnet/den unge have svært ved at:

  • Lære nye ting og huske dem – specielt nye begreber.
  • Huske instruktioner eller opgaver, der skal løses samt huske, hvad der er læst.
  • Fastholde overblik over, hvad man er i gang med. Glemmer én del af opgaven, mens der arbejdes med en anden del.
  • Fastholde et logisk forløb i tankerne.
  • Huske daglige aktiviteter: lektier, fritids-aktiviteter, legeaftaler mm.
  • Huske materiale til undervisningen: bøger, idrætstøj mv.
  • Opleve meningsfulde enheder, huske alle elementer. Barnet/den unge har ofte en usammenhængende viden.
  • Deltage i diskussioner i klassen. Barnet/den unge forholder sig observerende.

Socialt kan barnet/den unge have svært ved at:

  • Genkende eller huske sociale mønstre, hvorfor der kan opstå sociale konflikter.
  • Huske, hvad der tilhører hvem. Kan fx tage en sodavand, fordi den står der - ikke for at stjæle.

Tips til at støtte børn/unge med hukommelsesproblemer

  • Tal langsomt, i korte sætninger med gode pauser. Vi mennesker forstår og husker i pauserne.
  • Giv barnet/den unge ledetråde eller stikord. Spørg aldrig: Kan du huske, hvad vi lavede i går? Hellere: I går var vi i skoven for at se på fugle. Hvilke fugle så du?
  • Lav mange gentagelser, fx gentag beskeder eller læs samme bog igen. Få barnet/den unge til at gentage det, der bliver sagt.
  • Bed barnet/den unge sætte ord på det, han/hun gør. Hjælp dem fx til at huske, hvad de er i gang med.
  • Forbered barnet/den unge på, hvad i skal lave i fremtiden. Skriv, tegn og brug fotos.
  • Sig tingene på forskellige måder, og lær barnet/den unge selv at omformulere oplysningerne. Det fremmer barnets/den unges viden om sin egen tænkemåde.

Tips til undervisningsmetoder

  • Brug fejlfri læring, hvor barnet/den unge får støtte til ikke at svare forkert.
  • Brug chunking, dvs. del op i færre enheder og afgræns svarmuligheder. Et telefonnummer skrives fx: 28 60 07 89 i stedet for: 28600789.
  • Brug gerne alle sansekanaler, jo flere knager på knagerækken, des bedre for hukommelsen.
  • Computer-, bræt- og kortspil stimulerer opmærksomhed og hukommelse. Vælg spil efter barnets formåen.

Tips til at huske aftaler og lektier

  • Brug lektiebog, huskeseddel, post-it sedler, diktafon, computer eller mobiltelefon (påmindelser/kalender) til at planlægge, huske lektier og aftaler. Vælg ét af hjælpemidlerne, så barnet/den unge lærer at anvende det selvstændigt. Er også brugbart i kommunikationen mellem barn, forældre og skolen.
Sidst opdateret 17/04 2015