Isolerede sindslidende i egen bolig

Todelt metode bestående af en opsøgende og en socialfaglig indsats i forhold til isolerede sindslidende i egen bolig

Metodeguiden beskriver en opsøgende og en socialfaglig indsats til borgere, som har en psykisk lidelse og lever isoleret i egen bolig. Metoden kan bruges af kommunale ledere og medarbejdere.

Borgere med en psykisk lidelse som samtidigt lever isoleret i egen bolig, er svære at komme i kontakt med, da de ofte er udfordret i forhold til at indgå i sociale relationer og ofte ikke modtager relevant støtte og hjælp.

Ved brug af denne todelte metode kan man med en systematisk tilgang opspore og komme i kontakt med målgruppen, og dermed støttemålgruppen i at ændre deres livssituation.

Målet med metoden er således at nedbringe antallet af borgere med en psykisk lidelse, der lever isoleret i egen bolig, samt at bane vejen for, at borgerne på sigt kan få en relevant social- og sundhedsfaglig indsats, der støtter borgerne i at genetablere kontakten til omverdenen.

Her kan du downloade en metodeguide, læse en evaluering af tre projektkommuners arbejde med metoden samt se en film, der illustrerer målgruppen, og hvornår og hvorfor denne metode er relevant.

Fold alle teksterne ud eller ind

Metodeguide

I metodeguiden kan du læse om hvordan metoden systematisk anvendes i den kommunale praksis.

Metodeguiden henvender sig til fagpersoner, som arbejder med isolerede sindslidende eller andre grupper af borgere, som kan være svære at komme i kontakt med, og som kan have gavn af en social- eller sundhedsfaglig indsats.

Metoden består af to indsatser – en opsporende og en socialfaglig indsats, som hver består af en række kerneelementer.

Kerneelementerne og selve arbejdsgangen i de to indsatser er beskrevet trin for trin i metodeguiden.

I de fleste kapitler finder du en casebeskrivelse, som eksemplificer metodens målgruppe og kerneelementer.

Metodeguide til det kommunale arbejde med isolerede sindslidende i egen bolig

Evaluering

Evalueringsrapporten er baseret på tre projektkommuners afprøvning af metodeguiden i perioden 2013-2016 med midler fra satspuljen 2012. Metoden blev afprøvet i de tre kommuners kommunale støtte- og kontaktpersonsordninger efter serviceloven § 99.

I alt modtog 42 borgere ud af 176 opsporede borgere også en socialfaglig indsats.

Overordnet viser evalueringen, at borgerne, som modtog den socialfaglige indsats, har oplevet en positiv udvikling i forhold til deres psykiske velbefindende, sociale netværk, tillid og håb samt identitet og selvværd.

De fagprofessionelle vurderede desuden, at indsatsen har givet borgerne en højere grad af motivation for at indgå i sociale relationer, samt for at modtage støtte og hjælp. Dertil har borgerne i højere grad fået en afklaring om egne behov og ønsker.

Evalueringen beskriver metodens effekter i forhold til borgernes recovery-proces. Herudover beskrives de økonomiske effekter, implementeringen af metoden, samt anbefalinger til det fremadrettede arbejde med metoden og målgruppen.

Evaluering af metode målrettet isolerede sindslidende 

Kort film om målgruppen

I forbindelse med projektet "Isolerede sindslidende i egen bolig" er der udarbejdet en kort film på 1 ½ minut.

Filmen viser nogle af de udfordringer, som borgere med psykisk lidelse, der bor i egen bolig kan have. Filmen giver også et indblik , hvorfor en opsøgende indsats er nødvendig for denne gruppe af borgere.

Kort film om isolerede sindslidende i egen bolig
 

Overblik: Vidensdokument

Har du brug for et kort indblik i metoden til isolerede sindslidende i egen bolig samt i resultaterne af metodeafprøvningen, kan du læse dette vidensdokument.

Vidensdokumentet er en tværgående opsamling af metodeguiden og evalueringsrapporten, som er udarbejdet på baggrund af erfaringer og resultater fra satspuljeprojektet "Isolerede sindslidende i egen bolig" fra 2012.

Dokumentet omfatter korte beskrivelser af metodens indhold og målgruppe, samt af indsatsens resultater, implementering og økonomi. 

Vidensdokument: En forebyggende indsats målrettet isolerede sindslidende

Sidst opdateret 01/11 2016