Til møde med kommunen

Social- og Boligstyrelsen har produceret en serie af seks videoer på grønlandsk, hvor værten Maria Motzfeldt fortæller børn og unge med grønlandsk baggrund om, hvordan et forløb i en kommune kan være, hvem de skal mødes med, og hvilke rettigheder de har.

Videoerne er rettet mod børn og unge mellem 10 og 17 år. Videoerne er velegnede som redskab for forældre og fagpersoner i dialogen med barnet eller den unge, som skal mødes med en børne- og ungerådgiver fra kommunen. Videoerne kan anvendes af børne- og ungerådgivere, fagpersoner på almenområdet, forældre og plejeforældre med mere.

Videoerne kan ses herunder. I menuen i bunden af hver enkelt video kan du vælge mellem danske eller grønlandske undertekster.

Afsnit 1: Til møde med kommunen: Hvorfor?

Maria fortæller dig om:

  • Hvad en kommune er for noget
  • Hvorfor du måske skal til møde
  • Hvem det er, du skal tale med
  • Ord-der-er-gode-at-kende-hvis-du-skal-til-møde-med-en-fra-kommunen-listen

Afsnit 2: Når du skal tale med rådgiveren

Maria fortæller dig om:

  • Hvad en børne- og ungerådgiver laver
  • Hvor du kan mødes med din rådgiver
  • Hvilke ting din rådgiver kan spørge om
  • Hvad en bisidder er, og hvordan sådan en kan hjælpe

Afsnit 3: Hvorfor vil rådgiveren vide, hvordan du har det?

Maria fortæller dig om:

  • Hvad en underretning er for noget
  • Hvorfor voksne har pligt til at underrette
  • Hvordan du og dine forældre selv kan bede om hjælp
  • 24-timers vurderingen, hvor kommunen finder ud af, hvad første skridt er
  • Hvad din rådgiver gør, hvis nogen er bekymrede for, om du er udsat for fysisk/psykisk vold eller seksuelle overgreb

Afsnit 4: Sådan finder rådgiveren ud af, hvordan du har det

Maria fortæller dig om:

  • Hvad det betyder, at din rådgiver laver en screening
  • Hvordan en afdækning foregår
  • Hvornår din rådgiver laver en børnefaglig undersøgelse
  • Hvad et netværksmøde er, og hvem der kan være med
  • Hvordan en observation hjemme hos dig eller i skolen kan se ud

Afsnit 5: Sådan kan hjælpen være

Maria fortæller dig om:

  • Hvad din rådgiver og kommunen kan beslutte, at der skal ske
  • At du skal høres og inddrages af din rådgiver
  • Hvilken hjælp kommunen kan give dig og din familie
  • Hvad et samtykke er, og hvorfor det er særligt vigtigt, hvis du er over 15 år
  • At afgørelser er beslutninger, som du kan klage over, hvis du ikke er enig

Afsnit 6: Hvad sker der bagefter?

Maria fortæller dig om:

  • Hvordan din rådgiver sikrer sig, at du får den hjælp, som er blevet besluttet
  • Hvorfor din rådgiver skal blive ved med at tale med dig og hvordan
  • Barnets plan eller Ungeplan
  • Din ret til forklaring på den hjælp, som du har fået
  • Hvad aktindsigt er, og hvordan du kan læse om din egen sag

Videoerne er produceret med inspiration fra Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv. Videoerne findes også i en dansk udgave.

Du kan se videoerne på dansk her

Har du spørgsmål?

Kontakt Social- og Boligstyrelsen her

Kontakt

Maria Winther Pedersen
Specialkonsulent

Video