Undervisningsmateriale

Hent undervisningsmateriale om voksenansvar og magtanvendelse til undervisningsforløb for plejefamilier samt for ledere og medarbejdere på anbringelsessteder.

Social - og Boligstyrelsen har udviklet undervisningsmateriale om den nye voksenansvarslov samt om forebyggelse af magtanvendelse.

Formålet med undervisningsmaterialet er, at det skal understøtte implementeringen af voksenansvarsloven på anbringelsesstederne, i de anbringende kommuner samt i socialtilsynene. Undervisningsmaterialet giver viden om lovgivning og forebyggende metoder og lægger op til refleksion og dialog om voksenansvaret og håndteringen af konflikter og andre dilemmaer i det daglige pædagogiske arbejde.

Undervisningsmaterialet består af 34 moduler, der gennemgår de enkelte bestemmelser og konkrete temaer. Materialet kan sammensættes på flere måder alt efter deltagerkredsens behov. Det kan fx være til en samlet kursusdag om reglerne i voksenansvarsloven eller om forebyggende metoder. De enkelte moduler vil også kunne sammensættes på anden vis til et undervisningsforløb, der passer ind, fx. ved en temadag, et personalemøde eller lignende.

Gennem venstremenuen er der adgang til undervisningsmaterialet samt til forslag til kursusdage og temamøder for forskellige målgrupper.

Materialerne er udarbejdet med henblik på, at ledere, konsulenter eller andre fagprofessionelle underviser plejefamilier og personalet på institutioner og opholdssteder, og omfatter derfor powerpoints, der ikke er gjort handicaptilgængelig.

Senest opdateret 08-03-2021

Kontakt

Annie Gaardsted Frandsen
Specialkonsulent