Videnspakke: Hvad er en EPD - og hvorfor er det en god idé at have en?

En EPD er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer og informerer om et produkts miljøegenskaber. Forkortelsen EPD stammer fra den engelske betegnelse Environmental Product Declaration.

En EPD er verificeret af en uvildig tredjepart, og den dokumenterer en byggevares miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og affaldsgenerering igennem hele dens livscyklus - i relation til byggeri og anlæg. En EPD siger ikke noget direkte om byggevarens bæredygtighed. Den kan dog bruges som et grundelement, når man skal danne sig et billede af en bygnings samlede miljøpåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA) på bygningsniveau.

EPD’er udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder. Udarbejdelsen af EPD’er er pt. frivillig. Bygningsreglementet pr. 1. januar 2023 stiller krav til, at der foretages en beregning af klimapåvirkningen for nybyggeri over dets livscyklus, og derfor stiger efterspørgslen på verificeret dokumentation for byggevarernes miljøpåvirkning.

Med en verificeret EPD har man som producent dokumentation for byggevarens samlede miljøpåvirkninger. Det giver mulighed for at skabe en grønnere forretningsmodel, at opnå en interna¬tional konkurrencefordel samt at øge sin troværdighed blandt kunderne – i forhold til miljøansvar.

En EPD er frivillig, men den kan ses som en investering. De nye krav om klimaberegning i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023 , betyder nemlig, at producenter vil opleve en øget efterspørgsel på EPD’er.

Klimakravene i BR18, der blev indført 1. januar 2023, betyder, at nye bygningers samlede klimapåvirkning skal dokumenteres. Byggeri over 1.000 m2 skal endda overholde en grænseværdi for klimapåvirkningen. Denne dokumentation kan leveres i form af en LCA på bygningsniveau. Her udgør miljødata, fx fra EPD’er, en grundsten. Der er dog ikke noget krav om, at der skal anvendes EPD’er i forbindelse med LCA’er på bygningsniveau. Der må gerne anvendes generiske data , som indgår som datasæt i kravet, men det gør - alt andet lige – beregningsgrundlaget mere usikkert i forhold til at vurdere byggeriets reelle miljøpåvirkning. Derudover giver EPD’er typisk ekstra point, når bygherrer ønsker at certificere deres byggeri via en certificeringsordning for bæredygtighed (det kan fx være DGNB, som er en udbredt ordning i Danmark).

En EPD og den bagvedliggende livscyklusvurdering (LCA) kan, udover at dokumentere byggevarens miljøpåvirkning, bidrage til en langt bedre produkt- og produktionsforståelse internt i virksomheden. Det kan igen bidrage til udvikling og reduktion af byggevarens miljøpåvirkning - og i sidste ende styrke producentens egen miljøprofil.

En EPD består overordnet af en produktbeskrivelse, en materialesammensætning og en opgørelse af miljøpåvirkninger.

En EPD for byggevarer er baseret på en livscyklusvurdering (LCA) af det konkrete byggeprodukt ud fra en række specifikke beregningsregler kaldet Product Category Rules (PCR'er), som er defineret i standarden EN 15804.

En EPD dokumenterer en række miljøpåvirkningskategorier (herunder global opvarmning, forsuring , næringssaltbelastning m.fl.), men den sætter også tal på forbrug af ressourcer (bl.a. vedvarende og ikke-vedvarende energiressourcer) samt affaldsstrømme (fx mængden af bortskaffet affald og materialer til energiudnyttelse eller genanvendelse).

Indholdet i en EPD skal leve op til kravene i standarderne ISO 14025 og EN 15804 – også kaldet ’EPD-standarden’. Som producent er det vigtigt at være opmærksom på, at en revideret udgave af EPD-standarden trådte i kraft i november 2022. Det betyder, at en EPD som minimum skal dokumentere den miljøpåvirkning, der er forbundet med byggevarens:

• Produktionsfase (A1-A3)
• Bortskaffelsesfase (C1-C4)
• Næste produktionssystem (D).

De resterende faser i byggevarens samlede livscyklus er stadig valgfrie at inkludere i EPD’en.

EPD’er på byggevarer anvendes, når bygningers samlede miljøpåvirkning skal udregnes i en LCA på bygningsniveau. Med udgangspunkt i EPD’er for byggevarer med samme funktion, kan man i designfasen identificere den kombination af byggevarer, der giver den mindst belastende miljøprofil. I designfasen benyttes typisk generiske data.

En LCA på bygningsniveau beskriver hele bygningens miljøpåvirkning over dens livscyklus. Den kan både anvendes som en dokumentation for produktets miljøpåvirkning eller bruges som et dokumentationsværktøj i forbindelse med bygningscertificeringer som fx DGNB.

Forestil dig, at en bygning sættes sammen af klodser, som består af forskellige byggevarer med tilhørende EPD’er. Man vælger så den ”EPD-klods”, der passer bedst ind, afhængigt af, hvad man gerne vil have, at bygningen skal kunne, og hvor længe den skal holde. En klods kan godt se ”grøn” ud, men hvis nu produktet har en kort levetid, eller hvis man bruger en masse energi på at drifte det, så bliver klodsen måske ”sort” i det samlede billede.

Der er ikke noget lovkrav om, at man som producent skal udarbejde en EPD på sine byggevarer. Der har siden 1. januar 2023 været krav om dokumentation af bygningers samlede klimaaftryk igennem hele levetiden – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år. Kravet skal motivere bygherrer til at anvende klimavenlige materialer og processer i byggeriet og bidrage til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Krav til EPD’er
Der er ingen lovkrav om, at man skal udarbejde en EPD. Der er heller ingen lovkrav til, hvordan en EPD udformes. Det forventes dog, at der inden for nær fremtid vil blive stillet krav til dokumentation af byggevarers miljøpåvirkning i en revideret byggevareforordning, CPR (Construction Products Regulation) - eller krav til produktspecifikke EPD’er, ligesom det fx allerede gøres i Norge i forbindelse med offentligt byggeri.

EPD’er udarbejdet før november 2022 skal som minimum blot inkludere Produktionsfasen (A1-A3) . Med ændringerne i EPD-standarden er det derfor ikke muligt at sammenligne EPD’er udarbejdet før og efter november 2022, da kravene til indholdet og miljøkategorierne varierer.

Krav til LCA på bygningsniveau
De krav i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023, stiller krav til dokumentation af bygningers samlede klimapåvirkning igennem byggeriets levetid – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år.

Dokumentationen sker i form af en livscyklusanalyse (LCA), som indeholder en beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning i hele bygningens levetid. LCA-beregningen baseres på værdier for de anvendte byggematerialer og byggeprocessers udledning af klimagasser. De miljødata, der benyttes i beregningen, kan enten være generiske (hovedsageligt baseret på data fra den tyske database ÖKOBAUDAT) eller faktiske data (baseret på EPD’er for konkrete byggematerialer).

For nybyggeri over 1.000 m² blev der 1. januar 2023 (foruden kravet om en LCA) også indført krav om en grænseværdi for bygningens udledning af klimagasser på max. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2 på max. Disse initiativer øger efterspørgslen på EPD’er, fordi en EPD dokumenterer miljøpåvirkningerne. En EPD vil samtidig - for nogle produkters vedkommende - præstere bedre end de generiske data, fordi de er baseret på en konservativ betragtning af produkternes miljøpåvirkning på tværs af en branche. Produktspecifikke EPD’er er derfor typisk mere favorable at benytte i bygningens samlede LCA-beregning, også fordi de blandt andet kan give en bedre score i certificeringsordninger som DGNB.

EPD’er efterspørges stadig mere og mere, og den forventede udvikling i lovgivningen på området vil kun skubbe mere til denne tendens. Politisk er det aftalt at genbesøge aftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri i årene frem for at fastsætte nye grænseværdier for bygningers klimapåvirkning frem mod 2029. Fra 2025 vil den nuværende grænseværdi for opvarmet nybyggeri over 1.000 m2 også komme til at gælde for alt nybyggeri (dvs. også nybyggeri under 1.000 m2). I 2029 vil et krav på fx 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år svare til, at ca. 9/10 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt end aktuelt. Der er samtidig introduceret en såkaldt frivillig lav emissionsklasse, som de mest klimaambitiøse bygherrer kan stile efter. Grænseværdien for lav-emissionsklassen er i 2029 fastsat til 5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år.

I EU-regi fik vi i 2020 en taksonomiforordning, der stiller krav om dokumentation af miljømæssigt bæredygtige investeringer og økonomiske aktiviteter. Kravene omfatter finansielle aktører som fx pensionskasser, banker og investeringsselskaber samt store virksomheder med mere end 500 medarbejdere. I løbet af de kommende år vil kravene dog også gælde andre aktører og virksomheder med færre medarbejdere.

Tilsvarende er et revideret bygningsdirektiv undervejs. I udkastet stilles der krav om en yderst energieffektiv og CO2-fri bygningsmasse senest i 2050. Målet er at omdanne de eksisterende bygninger, offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, til såkaldte nulemissions bygninger.

Vi afventer også en revideret byggevareforordning. Her er forventningen, at dokumentation af byggevarernes miljøpåvirkning bliver en del af CE-mærkningen og den tilhørende ydeevnedeklaration (DoP), hvor byggevarens egenskaber deklareres. Formålet er blandt andet at regulere byggevarer på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en mere bæredygtig måde og understøtter genbrug og genanvendelse af byggevarer med et fokus på holdbarhed og anvendelse af miljøvenlige råmaterialer og sekundære materialer.

I forbindelse med anlægsarbejder i både Sverige (Trafikverket) og Norge (Vegvesen) stilles der endda krav om EPD'er for beton, stål og asfalt i alle kontrakter, og der arbejdes med bonusser for CO2-forbedringer i mange projekter. Det er en stærk drivkraft for, at man som byggevareproducent har en EPD klar. Man skal desuden medregne en CO2-straffaktor på ekstra 25 pct., hvis der anvendes byggevarer uden EPD'er i forbindelse med klimadeklaration af bygninger, som er obligatorisk i Sverige. Tilsvarende krav ses indført flere steder i Europa, og de er baseret på EPD'er efter standarden EN 15804+A2.