Byggeskader ved opførsel/renovering

Ved byggeskader i forbindelse med opførsel eller renovering af byggeri kan der ydes støtte til udbedring gennem Byggeskadeskadefonden (BSF).

Byggeskadefonden yder støtte til dækning af indtil 95 pct. af udgifterne til udbedring af byggeskader. 

Nybyggeri og ombygning

Fonden yder støtte til dækning af byggeskader for nybyggeri og ombygning.

Støtten ydes til byggeri, der har modtaget offentlig støtte efter  almenboligloven og friplejeboligloven. Dækningsområdet er beskrevet i almenboliglovens kapitel 11.

Renoveringer 

Med lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (lov nr. 123 af 23. februar 2011) blev Byggeskadefondens dækningsområde udvidet, så den - udover nybyggeri - også omfatter renoveringer i alment byggeri m.v.

Den nye ordning er obligatorisk for de renoveringer, der har fået støtte fra Landsbyggefonden, staten og/eller kommunerne. For øvrige renoveringer er det frivilligt at blive omfattet af fonden.

Udover alment byggeri gælder ordningen også for friplejeboliger og for selvejende institutioner, der har fået støtte efter den tidligere boligbyggeri-, ældrebolig- og kollegiestøttelovgivning.

Ordningen omfatter ikke mindre renoveringer.

Bygningsejeren skal indberette det enkelte renoveringsprojekt, der omfattes af Byggeskadefonden. Bidraget til fonden er fastsat til 1 pct. af renoveringsudgiften.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.

Kontakt

Almenbolig og Byfornyelse

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her