30/03 2016

Pulje: Frivillig gældsrådgivning på socialområdet

Der er udmeldt en ansøgningspulje til frivillig gældsrådgivning på det sociale område. Ansøgningsfrist: 2. maj 2016.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje, der giver støtte til frivillige foreninger og private organisationer, som ønsker at etablere nye frivillige gældsrådgivninger eller videreføre eller udvide allerede eksisterende frivillige gældsrådgivninger. Puljen er på 20,2 mio. kr. over en periode på 2 år.

Ansøgningspuljen skal give mulighed for, at udsatte borgere kan få gratis rådgivning om håndtering af gæld og privatøkonomiske forhold og medvirke til, at de ikke stifte ny gæld m.v.

Målgruppe

Målgruppen for gældsrådgivning er socialt udsatte borgere - herunder unge - der har en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb, og som dermed har øget risiko for udsættelse af egen bolig, marginalisering på arbejdsmarkedet eller andre sociale begivenheder.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 2. maj 2016 kl. 12

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af frivillige foreninger og private organisationer, der ønsker at etablere nye frivillige gældsrådgivninger eller videreføre eller udvide allerede eksisterende frivillige gældsrådgivninger.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

 


Sidst opdateret 04/04 2016