Forside > Voksne > Stof- og alkoholmisbrug > Implementering af de nationale retningslinjer > Udviklingsforløb på de nationale retningslinjer

Udviklingsforløb på de nationale retningslinjer

Støtte til implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. En task force i Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til kommuner, der vil arbejde med kvalitetsudvikling af den sociale stofmisbrugsbehandling.

Socialstyrelsen udgav i starten af 2016 nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling.

Et fælles grundlag for stofmisbrugsbehandlingen 

Retningslinjerne giver et fælles grundlag for kommunernes kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den sociale stofmisbrugsbehandling, så indsatsen i højere grad bygger på forskning og gode erfaringer fra praksis.

De nationale retningslinjer skal desuden understøtte en helhedsorienteret og koordineret stofmisbrugsbehandling, der har fokus på recovery og rehabilitering.

Støtte til implementering af de nationale retningslinjer

Fra 2017 til 2019 understøtter Socialstyrelsen, via en task force, implementeringen af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling i kommuner.

Socialstyrelsen formidler bl.a. viden om retningslinjerne og laver en række udviklingsforløb, som understøtter de enkelte kommuner i at implementere anvisningerne i retningslinjerne lokalt. Task forcen består af fagpersoner fra Socialstyrelsen, der har erfaring fra misbrugsområdet og med at understøtte implementeringstiltag i landets kommuner.   

Syv kommuner er i gang med et udviklingsforløb, mens syv kommuner allerede har afsluttet et forløb.

Socialstyrelsen tilbyder nu yderligere op til seks kommuner et udviklingsforløb, hvor Socialstyrelsen giver støtte til implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling.

Der er frist for ansøgning d. 31. august 2018.

Få mere viden om udviklingsforløbene generelt

Læs om deltagelse i et udviklingsforløb og ansøgningsprocessen

Sidst opdateret 14/08 2018