Forside > Voksne > Prostitution > Tilbud til dig der sælger sex > Alternativ til prostitution

Har du svært ved at finde et alternativ til prostitution?

Sælger du sex, men har du svært ved at se, hvordan du får dit liv til at hænge sammen uden at sælge sex?

Er det svært at se, hvordan du får taget hul på at få en uddannelse eller at få kontakt til myndighederne for at få råd og vejledning om hvilke muligheder du har? Så kan vi i Kompetencecenter Prostitution måske hjælpe dig på vej

Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder du har på arbejdsmarkedet udenfor prostitution. Vi kan fx hjælpe dig med at komme i kontakt med de myndigheder, du har brug for at snakke med. Vi tager gerne med til møder med kommunen og andre  myndigheder, hvis du har brug for det.

Kontakt til Kompetencecenter Prostitution

Du kan ringe til kompetencecentrets hotline mandag til fredag kl. 10.00-16.00 på tlf. 72 40 63 00

Eller du kan henvende dig skriftligt døgnet rundt

Sidst opdateret 09/04 2019