Anonym rådgivning til borgere i prostitution
Har du spørgsmål om dine rettigheder, eller har du problemer, der skyldes prostitution, så giver vi i Kompetencecenter Prostitution anonym og faglig rådgivning og information. Vi tilbyder anonym rådgivning uanset, hvor du bor, og hvad det er for råd og vejledning, du søger.
Kontakt til Kompetencecenter Prostitution
Du kan ringe til kompetencecentrets hotline mandag til fredag kl. 10.00-16.00 på tlf. 72 40 63 00
OBS: Vi har i øjeblikket tekniske problemer med hotlinens telefonsvarer. Det er lige nu ikke muligt at lægge en besked på telefonsvareren, og man bliver ikke nødvendigvis viderestillet til en medarbejder, selvom det oplyses, at man er i telefonkø. Vi arbejder på at løse problemet.
Dobbeltliv
I Kompetencecenter Prostitution kender vi de problemer du kan få, når du kun har fortalt få, eller ingen, at du sælger sex. Vi ved, hvad det betyder, når du skal skjule, at du sælger sex. Kontakt os for at få information og rådgivning.
Alternativer til prostitution
Hvis du sælger sex og har svært ved at se et reelt alternativ eller fx har svært ved at få taget hul på en uddannelse, så kan vi hjælpe dig med at danne et overblik over dine muligheder eller med at få kontakt til dem, som du har brug for at snakke med for at komme i gang.