Forside > Voksne > Hjemløshed > Om hjemløshed > Relevant lovgivning

Relevant lovgivning

Indsatser til borgere i hjemløshed dækker ofte forskellige lovgivningsområder, primært serviceloven og almenboligloven.

Borgere i hjemløshed har ikke krav på en bolig. Men en række indsatser i serviceloven henvender sig til borgere i hjemløshed og socialt udsatte borgere.
Lovgrundlaget for de sociale indsatser på hjemløseområdet er at finde i Lov om Social Service.

Der er dog en række andre lovgivninger som har stor betydning for den samlede indsats overfor den enkelte hjemløse borger. Housing First tilgangen er i tråd med den helhedsorienterede og rehabiliterende indsats, som er udmøntet i de forskellige lovgivninger og som kræver at man såvel ledelsesmæssigt i forhold til det organisatoriske som medarbejdermæssigt i forhold til den enkelte skal have viden om de lovgivningsmæssige rammer for den helhedsorienterede indsats.

Nedenfor i gardinerne vil du finde link til de forskellige relevante lovgivninger og paragrafer. Opsætningen er udformet således, at lovgivningen følger Housing First tilgangen med de overordnede formål og værdier samt de konkrete lovgivningsmæssige indsatser i forhold til de beskrevne dimensioner i metode manualerne: bolig, økonomi, social netværk, aktiviteter i dagligdagen, fysisk og psykisk helbred, misbrug, uddannelse og arbejde.

Formål med indsatserne

I formålsbestemmelserne fastlægges de overordnede hensyn. På den baggrund sker den konkrete fortolkning. Den nye sociallovgivning lægger sig i forlængelse af en tendens i nyere lovgivning, hvor formålsbestemmelser tillægges øget retlig betydning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse formålsbestemmelser ikke kan anses for at være udtryk for lovgivningslyrik, men har en egentlig betydning for retsanvendelsen.

Fold alle teksterne ud eller ind

Serviceloven

Servicelovens paragraffer om formål og indsatser på voksenområdet opererer med en målsætning om at skabe stabilitet og sikre en boligløsning med relevant støtte.

Det betyder, at den hjemløse skal hjælpes ud af akutte vanskeligheder og støttes i at forblive i egen bolig.

Servicelovens § 81 – formålsbestemmelsen for voksne

Bestemmelsen fastsætter formålet med den kommunale indsats i forhold til f.eks. borgere med særlige sociale problemer. Og samtidig udmønter bestemmelsen nogle grundlæggende socialpolitiske principper vedtaget af det politiske niveau. Den sociale indsats bygger på et formål om:

  1. forebyggelse af en forværring
  2. understøttelse den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion
  3. forbedring af individets muligheder for livsudfoldelse
  4. at fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer
  5. at sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

Loven understreger altså forebyggelseselementet og den samlede helhedsorienterede indsats som kan bidrage til, at forbedre den enkeltes sociale funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt støtte den enkeltes muligheder for en selvstændig tilværelse.

Disse grundlæggende betingelser for indsatsen i forhold til udsatte borgere finder anvendelse i forhold til alle voksne personer der har behov for ydelser efter serviceloven, herunder også borgere med en hjemløshedsproblematik. Derfor skal servicelovens § 81 danne grundlag for arbejdet med udsatte voksne. Et af redskaber hertil er den sociale handleplan jfr. SEL § 141.

Servicelovens § 141 om handleplaner – Sammenhængende indsatser

Kommunerne er forpligtede til at tilbyde sociale handleplaner til borgere med betydeligt nedsatte fysiske- og/eller psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer.

Formålet med en social handleplan er netop, at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Samtidig skal den sociale handleplan medvirke til at styrke den enkeltes indflydelse på sagsbehandlingen.

På hjemløseområdet er udarbejdelse af handleplaner og koordinering af indsatserne særligt relevant, da der er tale om en mobil gruppe med ustabile boligforhold. Gruppens sammensatte problemer nødvendiggør ofte medvirken fra andre myndigheder og forvaltningsgrene, behandlingssystemet, kriminalforsorgen m.m. for at kunne tilvejebringe de rette tilbud,.

Som det fremgår af ovenstående opsamler den sociale handleplan mange af de grundlæggende bestemmelser retssikkerhedsloven indledes med. Også af denne grund er udarbejdelse af en social handleplan medvirkende til at sikre udsatte borgeres retssikkerhed.

Serviceloven - lov om social service på retsinformation.dk.

Retssikkerhedsloven

Et grundlæggende element, der indgår som et naturligt fokuspunkt i arbejdet med borgere i hjemløshed, er spørgsmålet om udsatte gruppers retssikkerhed, hvorledes de retssikkerhedsmæssige forhold for hjemløse overholdes, både i den konkrete sagsbehandling, men også i de socialfaglige tilbud/projekter (f.eks. i forhold til tildeling af bostøtte).

De retssikkerhedsmæssige spørgsmål indgår gennem de grundlæggende regler i retssikkerhedsloven, samt visse regler i f.eks. serviceloven om en helhedsorienteret indsats forankret i handleplaner. De relevante bestemmelser her omtales nedenfor.

Retssikkerhedsloven fastlægger den overordnede ramme for sagsbehandlingen, samt i hvilken ånd, sager efter sociallovgivningen, og øvrige sociale indsatser, skal behandles. Dette har betydning for udsatte borgere idet netop denne gruppe ofte er i kontakt med de sociale myndigheder. 

Formålet med retssikkerhedsloven er at:

  1. sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
  2. fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
  3. forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
  4. fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.

Retssikkerhedslovens § 4 – Inddragelse af borgere i sagsbehandlingen

Retten til at medvirke, og de sociale myndigheders pligt til at tilrettelægges sagsbehandlingen på måde så borgeren kan medvirke, fremgår af retssikkerhedslovens § 4.

Hverken lovteksten, ellers lovens forarbejder, tager stilling til, hvordan muligheden for medvirken skal udmøntes i praksis. Det er med andre ord op til den enkelte kommunalbestyrelse, at prioritere hvordan administrationen tilrettelægges således, at borgerne i praksis får mulighed for at medvirke.

Retssikkerhedslovens § 5 – Helhedsvurdering  

Retssikkerhedslovens § 5 fastlægger kommunernes pligt til at anlægge en helhedsvurdering af borgerens situation samt kommunernes forpligtigelse til at behandle anmodninger om hjælp efter alle de sociale bestemmelser. Herunder også beskæftigelseslovgivningen.

Baggrunden for § 5 er erkendelsen af, at det kan have en stor betydning at en social indsats tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af personens situation.

Retssikkerhedslovens § 6 – Rehabilietering/recovery

Bestemmelsen fastlægger at sociale myndigheder er forpligtede til, at være opmærksomme på, at den ydede hjælp skal tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgeren situation og behov for hjælp på længere sigt. I de tilfælde hvor det er oplagt, at der kan være behov for en længerevarende social indsats er kommunerne således tidligt i forløbet forpligtet til at foretage en kvalificeret vurdering af den sociale indsats.

Loven indeholder ikke en definition af hvad der forstås ved ”længerevarende hjælp”, og det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge kriterier for anvendelsen af § 6. Det samme gør sig gældende for retssikkerhedslovens § 4. Der er dog i Servicelovens § 141 fastlagt hvornår kommunerne er forpligtede til at tilbyde en social handleplan – som bl.a. skal tage hensyn til behovet for en indsats på længere sigt samt en samlet koordinering af den sociale indsats.


Retssikkerhedsloven - lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - på retsinformation.dk.

Økonomi

Her findes den relevante lovgivning omhandlende økonomidimensionen.

Boligindskud

Der kan søges om lån til beboerindskud, hvis man flytter i en almen bolig. Det er et krav, at boligen første gang skal være taget i brug den 1. april 1964 eller senere.

Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser. Man kan ikke søge om lån, hvis man flytter i en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken. Kommunen skal som hovedregel yde lån – såkaldt ”pligtlån” – hvis husstandsindkomsten ligger under en bestemt grænse. Satserne kan du se nedenfor: 

Støtte til betaling af beboerindskud på retsinformation.dk. 

Boligsikring

Hvis man bor til leje, kan der søges boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Læs mere om reglerne for boligstøtte nedenfor:

Vejledning om individuel boligstøtte på retsinformation.dk. 

Man skal bo i en helårsbolig med eget køkken eller køkkenniche med vand og afløb for at få boligstøtte.

Lov om aktiv socialpolitik indeholder en række muligheder for hjælp i særlige tilfælde:

Særlig boligtillæg § 34

Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i Lov om aktiv socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

  1. Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7.
  2. Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
  3. Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.

Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-42, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Nedenfor finder du hele bekendtgørelsen:

Lov om aktiv socialpolitik på retsinformation.dk. 

Hjælp til indskud/depositum/restance § 81 og løbende § 81 a

Kommunen har mulighed for at yde støtte til indskud eller depositum til boliger, der ikke kan opnås almindelig boligindskudslån til.

Det er desuden muligt at bevillige betaling af huslejerestance, og i en kort periode yde tilskud til huslejen indtil en holdbar løsning for borgeren er iværksat. Læs mere nedenfor:

Udsættelsestruede lejere på retsinformation.dk.

Bolig

Mulige boligløsninger i en Housing First-tilgang, hvor en boligløsning i den almene boligsektor sammen med den nødvendige bostøtte vil være udgangspunktet for at forebygge og reducere hjemløshed.

Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Regler om anvisning af almene boliger, til målgruppen for dette notat, er beskrevet i Lov om almene boliger § 59, stk. 1 og 2. 

Lov om almene boliger m.v på retsinformation.dk.

Udslusningsboliger i almene boligafdelinger

Regler om udslusningsboliger er beskrevet i Almenboliglovens § 63, Lov om leje af almene boliger m.v. § 4, stk. 3, Lov om social service § 163 a.

Almene familieboliger på retsinformation.dk. 

Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i Almenboligloven, Serviceloven og Friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til Serviceloven, afsnit IV, kapitel 12).

Bofællesskaber i almene boliger

Regler om bofællesskaber er beskrevet i Almenboliglovens § 51, stk. 2 og 3.

Etablering af bofællesskaber på retsinformation.dk. 

Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i Almenboligloven, Serviceloven og Friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til Serviceloven, afsnit I, kapitel 3).

Vejledning om botilbud på retsinformation.dk. 

Boligstøttereglerne for de særlige kollektive bofællesskaber er nærmere beskrevet i kapitel 4 a i Lov om individuel boligstøtte, herunder særligt § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, samt i kapitel 12 a i Vejledning om individuel boligstøtte.

Skæve boliger til borgere i hjemløshed

Regler om skæve boliger er hjelmet i § 149 a i Lov om almene boliger.

Almene boliger til særlig udsatte grupper på retsinformation.dk.

Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i Almenboligloven, Serviceloven og Friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til Serviceloven, afsnit IV, kapitel 13).  Udslusningsboliger og Skæve boliger pkt.190 mf.

Vejledning om botilbud på retsinformation.dk. 

Mere om skæve boliger på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Kommunal anvisning i privat udlejningsbyggeri

Regler om kommunal udlejning af boliger i privat udlejningsbyggeri er beskrevet i Bekendtgørelse af lov om kommunal anvisningsret.

Lov om kommunal anvisningsret på retsinformation.dk. 

Botilbud oprettet i henhold Serviceloven

§ 110 – midlertidig boformer: Efter Servicelovens § 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med sær¬lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i Almenboligloven, Serviceloven og Friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven, Afsnit III, kapitel 10). 

§ 107 – midlertidige boformer: I disse typer af tilbud er der mulighed for at arbejde med brugernes problematikker omkring fx stofmisbrug eller psykisk sygdom, såfremt borgeren har behov for døgndækning af behandlingsmæssige årsager.

Anvendelsen af Servicelovens § 107 kan generelt integreres med andre indsatsformer navnlig udflytning til egen bolig gennem den kommunale boliganvisning, eventuelt med en individuel tilknyttet  bostøtte. Muligheden for at integrere de midlertidige tilbud med efterfølgende længerevarende/permanente tilbud gør, at en del af den usikkerhed som er knyttet til ikke at have en permanent bolig, muligvis kan undgås.

§ 108 – længerevarende boformer /alternative plejehjem: Gennem de senere år er der blandt andet sket en betydelig udbygning af de alternative plejehjem. Disse tilbud henvender sig til fx misbrugere og/eller psykisk syge misbrugere, der efter et mangeårigt (fortsat) misbrug og ofte et langt liv på gaden, udvikler plejebehov fra en forholdsvis tidlig alder. § 108 tilbud sigter generelt på permanent ophold, og giver mulighed for, at borgerne kan få den pleje, de vanskeligt kan få på midlertidige boformer, og som grundet målgruppens karakteristika er vanskelig at rumme på øvrige plejehjem.

Vejledning om botilbud på retsinformation.dk. 

Særligt for unge

Almene ungdomsboliger/startboliger: Regler om udlejning af almene ungdomsboliger er beskrevet i Lov om almene boliger § 4, og § 101 a.

Startboligbidrag til ungdomsboliger på retsinformation.dk.

Botilbud oprettet i henhold serviceloven

Brug af anbringelse efter § 66: Anbringelsessteder for børn og unge kan være:

  1. Plejefamilier.
  2. Kommunale plejefamilier.
  3. Netværksplejefamilier.
  4. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder.
  5. Opholdssteder for børn og unge.
  6. Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 67.

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier på retsinformation.dk.

Inklusionsboliger

§ 62 a. Den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at et antal almene familieboliger fremover udlejes som inklusionsboliger med tilskud efter § 98 c. Ledige inklusionsboliger skal udlejes til psykisk og socialt sårbare personer, der i en periode har behov for en bolig med tilknyttede sociale støttefunktioner.

Der skal ved anvisningen til inklusionsboligen være begrundet formodning for, at problemerne kan løses indenfor en 2 årig periode.

Se mere Almenboligloven § 62 a.

Misbrug

Et væsentligt princip i en Housing First-tilgang er, at der ikke stilles krav til borgeren om ophør eller reduktion af misbrug ved anvisning af en bolig eller efter borgerens etablering i egen bolig.

Det har således betydning, at bostøttemedarbejderen, i sin dialog med borgeren om hvad borgeren ønsker for sit liv, herunder hvad borgeren ønsker at arbejde med i forhold til sit misbrug, har et kendskab til de lovgivningsmæssige muligheder for at få igangsat et eventuelt behandlingsforløb tilpasset den enkelte.

Alkoholmisbrug - Sundhedsloven

Behandling for alkoholmisbrug:

§ 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.

Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.

Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 5. Socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. stk. 3. Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling, jf. stk. 1 og 3, på alkoholbehandlingssteder, som er godkendt efter § 5 i lov om socialtilsyn, jf. stk. 5. For behandlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, gælder endvidere, at behandlingsstedet skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.

Stk. 7. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.

Stk. 8. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.

Om behandling af alkoholmisbrug i sundhedsloven på retsinformation.dk. 

Stofmisbrug

Lægelig behandling for stofmisbrug:

§ 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere.

Stk. 2. En samtale i henhold til stk. 1 skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social service.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har et stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 3 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Stk. 5. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingstilbud m.v., jf. stk. 3, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 6. Behandling i henhold til stk. 3 skal iværksættes, senest 14 dage efter at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Stk. 7. En person, som er visiteret til behandling i henhold til stk. 3, kan vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, medmindre der er tale om lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin). En institution kan afvise at modtage en person, som har valgt institutionen. En offentlig institution kan dog kun afvise at modtage en person, som har valgt institutionen, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.

Stk. 8. Fristen i henhold til stk. 6 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret.

Om lægelig behandling af stofmisbrug i sundhedsloven på retsinformation.dk. 

Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 

Serviceloven

Social behandling:

§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.

Om Social behandling af stofmisbrugere i serviceloven på retsinformation.dk. 

Socialt netværk

Tilbud om bostøtte er en integreret del af Housing First tilgangen. En del af opgaven, som den er beskrevet i manualerne for bostøttemetoderne, er at arbejde med borgerens sociale netværk. Hertil gives mulighed for en række redskaber eller andre indsatser, som bostøttemedarbejderne kan anvende i samarbejde med borgeren. Det kan være netværksrådslagning, Ombold, SAND eller andet frivilligt arbejde, som borgeren kan være en del af.

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven, kap. 4 og 5. pkt. 25) på retsinformation.dk.

Daglig aktivitetsdimension

Bostøttemedarbejderen skal som en del af bostøttemetoderne, i samarbejde med borgeren, arbejde på at få iværksat aktiviteter, som kan give indhold og mening i borgerens liv. F.eks. i form af aktivering, beskyttet beskæftigelse, eller aktivitets- og samværstilbud herunder mulighed for deltagelse i Ombold, SAND´s aktiviteter eller andet frivilligt arbejde.  

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven, kap. 4 og 5. pkt. 25) på retsinformation.dk.

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

§ 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i Lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Vejledning om særlig støtte til voksne (afsnit IV og V) på retsinformation.dk.

Forebyggende tiltag 

Kommunerne har mulighed for at igangsætte forebyggende tiltag. 

Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte

§ 82 a. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

§ 82 b. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige

§ 82 d. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter §§ 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Forebyggende tiltag efter serviceloven

Fysisk helbred

En vigtig opgave for bostøttemedarbejderen er, at understøtte borgerens kontakt med og brug af sundhedssystemet samt sikre, at borgeren får den nødvendige behandling for sygdomme. Derudover kan der være behov for hjælp til praktiske opgaver og andet sundhedstilbud.

For en særlig del af målgruppen kan der være behov for et socialpædagogisk afrusningstilbud. Dette kan tilbydes på et § 110 tilbud med særlig sygeafdeling.

§ 83

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:

  1. personlig hjælp og pleje
  2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
  3. madservice.

Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.

Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.

Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

§ 85

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§ 86

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

§ 102

Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven) på retsinformation.dk.

Psykisk helbred

Mange hjemløse lider af psykisk sygdom.

En gruppe har kontakt til det psykiatriske behandlingssystem, mens andre har brug for psykiatrisk udredning og behandling. Særligt gruppen af psykisk syge hjemløse har behov for støtte til at få gennemført en udredning, og kan efterfølgende have behov for støtte i en evt. kontakt til behandlingspsykiatrien.

Danske Regioner besluttede i oktober 2012 at udbyde en fælles udredningspakke.

Voksenpsykiatri - Pakkeforløb til udredning på www.regioner.dk (pdf).

Der gøres opmærksom på, at der for den del af hjemløsegruppen, der er dobbelt diagnosticeret, kan være en udskrivningsaftale eller, at der kan være behov for, at der udarbejdes en koordinationsplan.

En række borgere i hjemløshed med psykiske lidelser modtager bostøtte fra den kommunale socialpsykiatri. Her er der særligt tale om den gruppe af borgere, som tilhører de borgere i funktionelt hjemløshed, og som indimellem søger optagelse på § 110 tilbud.

En anden gruppe af borgere i hjemløshed med psykiske lidelser modtager bostøtte i forbindelse med andre hjemløshedsproblematikker. Her kan bostøttens opmærksomhed på at få etableret og bevaret kontakten til den ambulante regionale distrikt/lokal psykiatri have stor betydning. Der er i sundhedsloven eller psykiatriloven ikke særlige bestemmelser, som omtaler en lovgivningsmæssig forpligtelse til at have ambulante distrikt/lokal psykiatriske tilbud.

Sundhedsloven

Sygehusbehandling m.v.
§ 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Bestemmelserne om sygehusbehandling i afsnit VI omfatter også diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserende læger, jf. § 60, og praktiserende speciallæger, jf. § 64.

Om sygehusbehandling i sundhedsloven på retsinformation.dk.

Serviceloven

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven, kap. 5.) på retsinformation.dk.

Sociale akuttilbud

§ 82 c. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører.

Stk. 2. Formålet med et socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning.

Forebyggende tiltag efter serviceloven

Uddannelse og arbejdsmarked

Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer

Mange af de borgere, der udgør målgruppen for Housing First indsatsen, er langt fra både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der vil dog være en gruppe borgere, som ved hjælp af f.eks. en CTI – indsats kan bringes i gang med eller støttes i at fastholde en uddannelse eller et arbejde.

Reformen af førtidspension og fleksjob har betydet indførelsen af ressourceforløb. Indsatsen i et ressourceforløb skal være tværfagligt og sammenhængende, og skal hjælpe borgeren på vej mod job eller uddannelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om tildeling af ressourceforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. Borgeren får én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som skal støtte borgeren igennem ressourceforløbet. Sagsbehandleren har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder. Et ressourceforløb kan vare fra ét til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.

Jobafklaringsforløb

Borgeren kan overgå til et jobafklaringsforløb, såfremt en forlængelse af sygedagpengene, efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, ikke er mulig, og borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Forløbet er kendetegnet ved, at borgeren skal have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Et jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er således, som ved ressourceforløb, rehabiliteringsteamet der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have under jobaklaringsforløbet. Forløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor) samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter Sundhedsloven og Serviceloven. Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt, og kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen.

Mentorordningen

Målgruppen for mentorordningen er alle, der har et afgørende behov for en mentor for at opnå eller gennemføre et beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Jobcentret kan bevilge en mentor i forbindelse med stort set alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, så længe det vurderes, at mentoren er afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Antallet af timer, der kan bevilliges støtte til, afhænger af en individuel vurdering af behov og forudsætninger hos borgeren. Støtten kan, med få undtagelser, bevilges for maksimum 6 måneder med mulighed for forlængelse. Der findes ingen regler om, hvor mange timers støtte der kan bevilges.

For at sikre så få ressourcepersoner som muligt, kan det anbefales at overveje at lade f.eks. en CTI-medarbejder udøve mentorrollen.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på retsinformation.dk.

Særligt i forhold til unge

Særligt i forhold til unge er det af betydning, at der udpeges en koordinerende sagsbehandler, som i samarbejde med bostøttemedarbejderen sikrer, at der sker en koordinering af den samlede indsats overfor den unge.

Med kontanthjælpsreformen er der sket store ændringer i indsatsen for borgerne, blandt andet nye visitationskategorier.

Åbenlyst uddannelsesparat

En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår.

Uddannelsesparat

En ung, der vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

Aktivitetsparat

En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår.

Ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats på retsinformation.dk. 

Jobparate unge og voksne: Indsatsen fremrykkes for de jobparate ledige. Jobcentret skal inden for de første 3 måneder afholde to samtaler og iværksætte en indsats i form af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats.

Aktivitetsparate voksne: De aktivitetsparate voksne skal mødes med en tidlig, helhedsorienteret indsats efter senest 6 måneder, som drives af en koordinerende sagsbehandler, der skal koordinere den tværfaglige indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder. Om nødvendigt skal de aktivitetsparate voksne også have tilknyttet en mentor, der på ugentlig basis hjælper dem med at skabe struktur og stabilitet.

De unge under 30 år uden uddannelse får ikke længere kontanthjælp men uddannelseshjælp, hvilket er en ydelse svarende til SU. Dog har de aktivitetsparate ret til et aktivitetstillæg, såfremt de anmoder om en aktiv indsats. Kan kommunen ikke tilbyde det, har den unge stadig ret til tillægget.

Vejledning om særlig støtte til voksne på retsinformation.dk.

Sidst opdateret 07/06 2018