Definition af hjemløshed
Grundlæggende regnes en person som borger i hjemløshed, hvis han eller hun befinder sig i en eller flere af følgende situationer:
- Personer, der mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer som overnatter på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende
- Personer, der overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning
- Personer, der overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger eller forsorgshjem
- Personer, der opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed
- Personer, der bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie
- Personer, der bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt
- Personer under kriminalforsorgen, der står for at skulle løslades inden for 1 måned, uden at der er iværksat en boligløsning
- Personer indlagt på hospital eller på behandlingshjem, der står for at skulle udskrives inden for 1 måned, uden at der er iværksat en boligløsning
- Andet (f.eks. personer, der opholder sig i kolonihaver, campingvogne eller andre midlertidige ’nødboliger’)
(Benjaminsen 2019:15)
Borgere i funktionel hjemløshed
Borgere i funktionel hjemløshed er personer, der befinder sig i hjemløshedens grænseområde, fordi de oftest har en bolig. Det er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer, hos venner etc.
De har en bolig - men en bolig de i kortere eller længere perioder ikke magter at benytte. I de perioder, hvor borgere i funktionelt hjemløshed ikke opholder sig i egen bolig men på gaden eller overnatter på natvarmestuer, forsorgshjem eller herberger etc., tælles de med i hjemløshedsstatistikken.
Gruppen af borgere i funktionel hjemløshed har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige borgere i hjemløshed.
