Metoden ICM
Nogle af de centrale elementer i ICM-metoden er:
- Fokus på, at borgeren flytter i egen bolig.
- En koordinerende, gennemgående støtteperson yder social og praktisk støtte.
- Indholdet er en intensiv, kontinuerlig indsats, der koordinerer sammensætningen og udførelsen af borgerens ICM-forløb.
- ICM er tidsubegrænset og fortsætter så længe, borgeren har behov for støtten.
Hjemløsestrategien viser, at 76 % fastholder deres bolig.
Målgruppen er borgere, der har brug for intensiv social og praktisk støtte, og kun i nogen grad kan benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser - fx misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, aktivitets- og samværstilbud.
Kompetenceudvikling i ICM
Socialstyrelsen tilbyder også kompetenceudvikling i bostøttemetoden ICM (Intensive Case Management). Kompetenceudviklingen er for medarbejdere, som arbejder på et forsorgshjem eller herberg, i et bostøtteteam eller i andre § 85-indsatser på hjemløshedsområdet.