Forside > VISO > Udbud i VISO > Invitation til dialogmøde om udbud på børneområdet

Invitation til dialogmøde om udbud på børneområdet

Socialstyrelsen forventer at kunne annoncere udbud af VISO-kontrakter på børn-, unge- og specialundervisningsområdet i 2. halvår 2019. Interesserede leverandører inviteres til dialogmøde d. 18. eller 23. januar 2019.

Formålet med dialogmøderne er at orientere om udbudsprocessen samt vores model for udbuddet – og ikke mindst for at få jeres inputs til udbudsmaterialet med fokus på hvilke parametre, der kan konkurreres på.

Vi vil fx gerne høre mere om, hvad I ser som gode pejlemærker for socialfaglig kvalitet, kvalifikationer og erfaringer hos VISOs leverandørerer af specialrådgivning og udredning til relevante målgrupper på børn-, unge- og specialundervisningsområdet i VISO.

Mødet vil bestå af et kort introoplæg fra VISO efterfulgt af en præsentation af dialogmødets workshops. I deltager herefter i den/de workshops, hvor I særligt kan bidrage med jeres inputs.

Pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet. Der kan maximalt deltage to personer fra hver organisation, og der er i alt 100 pladser pr. mødedato.

I er velkomne til at kontakte VISO med spørgsmål på leverandorteamviso@socialstyrelsen.dk.

Oplæg fra mødet vil efterfølgende blive lagt her på siden. 

Socialstyrelsen forventer desuden at sende udvalgte dele af udbudsmaterialet i høring i foråret 2019.

Tilmelding: 18. januar 2019 kl. 10-13 eller 23. januar 2019 kl. 10-13
Hvor: Odeon, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C

Sidst opdateret 23/11 2018