Udbud vedr. senfølger efter seksuelle overgreb er annulleret
VISO formoder, at de seneste måneder med stigning i efterspørgsel af rådgivning vedr. senfølger efter seksuelle overgreb sandsynligvis sker som led i den opmærksomhed, Socialstyrelsens nye handlingsplan for indsats på området, har skabt. Sammenholdt med at udbudsmaterialet har været mangelfuldt, idet der ikke i materialet er taget tilstrækkelig højde for geografisk dækning, fører det til en annullering af dette udbud.
Et nyt udbud på dette område, som tager højde for øget efterspørgsel og geografisk dækning, forventes offentliggjort ultimo februar 2022. Frist for afgivelse af tilbud forventes at blive ca. 4 uger efter tidspunkt for offentliggørelse af det nye udbud. Kontraktperioden forventes at komme til at gælde fra 1. juni 2022 til 30. april 2027.